Flere alment praktiserende læger bliver udbrændte

Stigende arbejdspres og højt stress-niveau er hverdagen for mange læger. Arbejdsglæden lider, og flere brænder ud. Det viser en ny rapport om det psykiske arbejdsmiljø i almen praksis.

16.11.2016 | Lone Niedziella

En ny rapport stiller skarpt på praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed. Den viser, at praktiserende læger i stigende grad bliver udbrændte. Rapporten udkom den 14. november 2016 og er udarbejdet af en gruppe forskere ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus (foto: Colourbox).

Arbejdsvilkårene for de alment praktiserende læger i Danmark har ændret sig. Og det påvirker i den grad arbejdsglæden. Det viser en ny rapport, som bygger på data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvori knap halvdelen af alle danske praktiserende læger valgte at deltage.

De fleste læger oplever, at arbejdet er blevet mere krævende i de senere år. Utilfredsheden med jobbet er samtidig steget betydeligt: fra 6 % i 2012 til hele 22 % i 2016.

Lægerne er især belastet af komplekse patientkontakter, administrative opgaver vedrørende driften af praksis og risikoen for at lave fejl eller overse noget alvorligt.

Arbejder for meget og brænder ud

Det store arbejdspres betyder, at mange holder færre pauser, bliver længere på arbejde, afkorter ferier eller møder på arbejde, selvom de selv er syge. Det giver stress, og mange ender med at brænde ud.

I alt 38 % af de praktiserende læger er moderat udbrændte, mens 11 % er alvorligt udbrændte. Hos hver fjerde står det så sløjt til, at de har følt, at livet ikke var værd at leve. I alt 7 % af de alment praktiserende læger har overvejet at begå selvmord − og blandt de udbrændte er tallet helt oppe på 13 %.

Hver fjerde (26 %) har fortrudt, at de valgte vejen som praktiserende læge. Knap halvdelen af de hårdest ramte vurderer, at det er sandsynligt, at de vil forlade almen praksis inden for de næste to år.

Brug for støtte til at hjælpe andre

Undersøgelsen peger på, at de ”komplekse” patienter – altså dem med flere samtidige sygdomme – kræver ekstra tid. Det spiller dårligt sammen med nutidens krav om øget effektivitet, for de komplekse patienter er en voksende gruppe: befolkningen bliver generelt ældre, og flere og flere lever med kroniske sygdomme.

”Tallene viser, at der er en stor gruppe af læger, der har brug for støtte her og nu. Det er et problem, at dem, der skulle have overskud til at hjælpe andre, selv brænder ud. Og problemet synes at være stigende, når vi sammenligner med tallene fra rapporten i 2012”, siger psykolog Anette Fischer Pedersen, som er hovedforfatteren bag den nye rapport.

Hun fremhæver, at der også er punkter, hvor tilfredsheden blandt lægerne generelt er stor: variationen i arbejdet, de fysiske arbejdsforhold og forholdet til kolleger og samarbejdspartnere.

”På længere sigt bør man overveje at se på vilkårene for almen praksis og samspillet med det øvrige sundhedsvæsen, så det sikres, at der er tid nok – også til de lidt ”tungere” patienter”, uddyber hun.

 


Fakta om rapporten

  • Rapporten bygger på data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) under Lægeforeningen.
  • I alt 3.409 læger indgik i målgruppen for undersøgelsen. Heraf returnerede 1.730 (50,7 %) et helt eller delvist udfyldt spørgeskema.
  • De største stigninger inden for utilfredshed med jobbet vedrørte antal arbejdstimer, løn, anerkendelse for veludført arbejde og frihed til selv at vælge arbejdsmåde.

Yderligere oplysninger

Lektor Anette Fischer Pedersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis
Telefon: 8716 7917
E-mail: afp@ph.au.dk

Du finder hele rapporten "Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2016" på feap.au.dk.

Udgivelse