Ny ph.d.-afhandling om kronisk syges forbrug af lægevagten

Kronisk syge patienter bruger lægevagten mere end andre danskere. Samtidig går de også mere til deres egen læge. Det viser en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.

31.10.2014 | Lone Niedziella

Lone Flarup forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 7. november 2014 på Aarhus Universitet (foto: Thomas Mukai)

En tredjedel af den danske befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme. Antallet forventes at stige i takt med den højere levealder. Trods øget fokus i samfundet på forebyggelse og behandling af kronisk sygdom får mange af patienterne tit brug for akut lægehjælp, når deres egen læge holder lukket.

Hvorfor opstår behovet for akut lægehjælp? Hvordan spiller det sammen med den kronikeromsorg, som udbydes i dagtiden af egen læge? Og hvordan går det patienterne i tiden efter kontakten til lægevagten? Det er nogle af de spørgsmål, som en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet ser nærmere på.

Få får forebyggende årskontrol

Afhandlingen viser, at mennesker med kronisk sygdom generelt har et højere forbrug af sundhedsydelser end andre. De kontakter oftere lægevagten på grund af symptomer, som er forbundet med den kroniske sygdom – typisk en forværring. Samtidig har de også hyppigere kontakt til deres egen læge i dagtiden. Alligevel havde kun under en fjerdedel af de undersøgte patienter med kronisk sygdom været til forebyggende årskontrol hos deres egen læge.

Højere risiko for indlæggelse og dødsfald

De kronisk syge har en højere risiko for at blive hospitalsindlagt i tiden efter kontakten med lægevagten. Der blev også fundet en større risiko for dødsfald i denne gruppe i løbet af de første 30 dage efter en henvendelse til vagtlægen. Risikoen er særligt stor for patienter med diabetes, kræft, svær åreforkalkning eller tidligere blodprop i hjertet.

Fem udvalgte kroniske sygdomme

Studiet er baseret på henvendelser til lægevagten fra 13.930 voksne patienter fra Region Midtjylland. Fem udvalgte kroniske sygdomme er undersøgt: iskæmisk hjertesygdom, lunge­sygdom, diabetes, alvorlig psykisk sygdom og kræft. Sammenhænge mellem lægeforbrug, hospitals­indlæggelse og risiko for dødsfald er analyseret via registerdata.

Resultaterne understreger, at det er nødvendigt at se på, hvordan almen praksis fremover bedst tilrettelægger omsorgen i både dagtiden og vagttiden for patienter med kronisk sygdom, så den bliver mere proaktiv og forebyggende.

Afhandlingen udgår fra Aarhus Graduate School of Health ved Aarhus Universitet. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Projektet har modtaget støtte fra Forskningsfonden for Almen Praksis og Helsefonden.

Lone Flarup forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen ”Use of the Danish out-of-hours primary care service by patients with chronic disease” fredag den 7. november 2014 kl. 15.00.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar, som finder sted i Samfundsmedicinsk Auditorium, bygning 1262, Bartholins Allé 4, Aarhus Universitet. Efter forsvaret er der reception i lokale 1.18 i bygning 1261.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende, cand.scient.san. Lone Flarup
Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis
Mail: lone.flarup@feap.dk

 

Ph.d.-forsvar