Ny ph.d.-afhandling om psykologiens betydning for kræftudredning

Den praktiserende læge spiller en særlig rolle for udredningen, når patienten kommer med symptomer på kræft. Men hvilke psykologiske karaktertræk påvirker det diagnostiske forløb? En ny afhandling fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvad tilknytningsstil betyder for kræftudredning.

08.01.2015 | Lone Niedziella

Christina Maar Andersen forsvarer sin ph.d.-afhandling tirsdag den 13. januar 2015 på Aarhus Universitet.

Kræft er en af de største dødsårsager i den vestlige verden ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det gælder også i Danmark.

Den praktiserende læge spiller en særlig rolle i diagnosticeringen af kræft, for det er oftest her patienten henvender sig første gang med symptomer på mulig kræftsygdom. Alligevel ved vi meget lidt om, hvilke psykologiske karakteristika hos læge og patient der kan påvirke udredningen.

En ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet har undersøgt, om den psykologiske tilknytningsteori kan være med til at forklare adfærd og handlemønstre, når patienten søger læge.

Kommer for sent i behandling

Danmark har lave overlevelsesrater for kræft i forhold til andre europæiske lande. Mange danskere diagnosticeres først på fremskredne sygdomsstadier og kommer sent i behandling. Tidligere diagnostik kan derfor sandsynligvis forbedre patienternes prognose.

Forsinkelser i udredningen kan skyldes både patientens og lægens adfærd. Patienten kan fx undlade at søge hjælp trods alvorlige symptomer, eller lægen kan misdiagnosticere patientens symptomer.

Tilknytning påvirker udredningslængden

Studiet viser, at både patienters og lægers tilknytningsstil ser ud til at påvirke længden af intervallerne for kræftdiagnosticeringen i almen praksis.

Forskellige mønstre blev fundet for kvindelige og mandlige patienter ift. sammenhængen mellem tilknytningsstil og længde af både patientinterval (tidsperioden fra patienten oplever det første symptom, til patienten søger lægehjælp) og lægeinterval (tidsperioden fra patientens første symptompræsentation, til lægen henviser patienten til videre udredning).

Resultaternes kompleksitet betyder, at der ikke kan gives klare retningslinjer for, hvordan læger bør behandle patienter med forskellige tilknytningsstile. Men det kan stadig være værdifuldt at få mere opmærksomhed på, hvordan lægens og patientens tilknytningsstil kan påvirke det kliniske arbejde.

Brug for mere præcise måleredskaber

Den nye viden er afgørende for udformningen af nye tiltag, der kan forebygge forsinkelser i udrednings­forløbet i den tidlige fase af kræftdiagnostikken. Det har ikke mindst betydning for de mange patienter, der hvert år rammes af kræft. Ifølge Christina Maar Andersen, som står bag afhandlingen, er der dog fortsat behov for metodeudvikling i relation til tilknytningsteorien og mere præcise måleredskaber.

Afhandlingen udgår fra Aarhus Graduate School of Health ved Aarhus Universitet. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Projektet har modtaget støtte fra Multipraksisudvalget ved Dansk Selskab for Almen Medicin og Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Midtjylland til honorering af de deltagende læger.

Christina Maar Andersen forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen ”The association between attachment and delay in the diagnosis of cancer in primary care” tirsdag d. 13. januar 2015 kl. 14.00.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar, som finder sted i Samfundsmedicinsk Auditorium, bygning 1262, Bartholins Allé 4, Aarhus Universitet. Efter forsvaret er der reception i lokale 1.18 i bygning 1261.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Christina Maar Andersen
Aarhus Universitet, Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis og
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
Telefon: 8716 8056
Mail: cma@feap.dk


 

Studiets komponenter

  • Afhandlingen er baseret på tilknytningsteorien, som er en psykologisk teori, der beskæftiger sig med børns emotionelle bånd til deres primære omsorgspersoner – et bånd, der også påvirker den voksnes tilgang til omverdenen. Teoriens tilknytningsmønstre bygger på fire universelle grundprofiler: secure, preoccupied, dismissing og fearful tilknytning.
  • Artikel 1 beskriver den første måling af de deltagende lægers tilknytningsstil.
  • Artikel 2 præsenterer den danske version og validering af spørgeskemaet the Relationship Scale Questionnaire (RSQ).
  • Artikel 3 beskriver sammenhænge mellem patienternes tilknytningsstil og længden af patientintervallet, dvs. den tid, der går fra patienten oplever det første symptom, til patienten søger lægehjælp.
  • Artikel 4 fokuserer på sammenhænge mellem lægens tilknytningsstil og patientens sandsynlighed for at få et langt eller meget langt lægeinterval, dvs. den tid, der går fra patientens første præsentation af symptomer, til lægen henviser patienten til videre udredning.

 


 

Ph.d.-forsvar