Projekter

Akutknappen

Baggrund

Ved behov for lægefaglig rådgivning og behandling uden for normal arbejdstid er der i Danmark flere veje til at kontakte sundhedsvæsenet (lægevagten, skadestue/akutafdeling, 1813 og Alarm 112). Personer, der ringer til lægevagten og 1813, kommer alle i den samme telefonkø, uanset om de ringer på grund af en alvorlig tilstand som eksempelvis brystsmerter eller for at få råd om, hvorvidt deres barn med hoste må komme i daginstitution dagen efter.

I Region Midtjylland var der i 2016 Cirka 700.000 kontakter til lægevagtstelefonen. Tidligere undersøgelser har vist, at 5 % af dem, der kontaktede lægevagten, mente at årsagen til kontakten var af så alvorlig grad, at de skulle tale med en læge med det samme. Ved 1 % af alle opkald til lægevagten, kontaktede vagtlægen den præhospitale enhed direkte og rekvirerede en ambulance. Der er således risiko for, at nogle af de, der kontakter lægevagten eller 1813 med mere alvorlige problemstillinger kan komme til at vente uhensigtsmæssigt længe i telefonkøen. Omvendt er der måske nogen, der opgiver lægevagten eller 1813 på grund af ventetiden og i stedet vælger at kontakte 112, selvom årsagen til kontakten var af en karakter, der mest hensigtsmæssigt skulle være håndteret i lægevagten/1813.

Fokusområder

Studiet har til hensigt at undersøge et ”akutknap”-system, der gør det muligt for folk at springe telefonkøen i lægevagten og 1813 over ved at taste ”9”, hvis vedkommende anser sin tilstand som værende af en sådan karakter, at vedkommende skal snakke med en sundhedsfaglig person omgående. Vi forventer, at cirka 3 % vil benytte sig af akutknappen.

Perspektiver

En "akutknap"-funktion kan give patienterne en større tryghed ved kontakt til lægevagten. Den nye knap kan måske også være med til at reducere unødvendige opkald til 112. Tilsvarende kan antallet af alvorligt syge, som venter for længe i lægevagtens telefonkø måske reduceres - især i perioder med stor travlhed.

Vi ser et stort potentiale i denne intervention, både for patienternes og ”systemets” tryghed og sikkerhed, ligesom den kan medvirke til en mere optimal udnyttelse af vagtlægeordningen og 1813. Interventionen vil relativt nemt kunne implementeres i resten af landet.

 

 

Kontaktperson

Jonas Boysen Fynboe Ebert

Ph.d.-studerendeInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Antibiotika i lægevagten

Baggrund

Fornuftig brug af antibiotika er et tema, der ofte giver anledning til debat. I Danmark har forbruget af antibiotika traditionelt været lavt, men forbruget har gennem de seneste ti år været stigende.

Når vi øger forbruget af antibiotika, bliver flere bakterier resistente over for behandling. Det kan betyde, at vi fremover ikke kan behandle fx lungebetændelse eller andre infektionssygdomme.

Udskrivningsraten synes specielt høj hos vagtlægen - særligt ved telefonkonsultationer, hvor patienten ikke er blevet undersøgt af en læge. Disse formodninger er dog ikke videnskabeligt dokumenteret, og der er derfor behov for at indsamle og analysere data på området.

Formål

Vi ser nærmere på hyppighed og karakterstika for ordinering af antibiotika i lægevagten. Specielt vil vi undersøge, om særlige mønstre gør sig gældende ved udskrivning.

Forskningsmetode

Vi har i et år indsamlet information om patientkontakter til to populationsbaserede studier om ordinering af antibiotika via vagtlægen. Data blev indsamlet i perioden juni 2010 - maj 2011.

Rutinedata blev hentet via det regionale lægevagtssystem for alle kontakter til lægevagten og alle udskrivninger af antibiotika. Disse data bliver suppleret med kontaktinformation fra LV-KOS-studiet. På den baggrund kan vi udarbejde beskrivende analyser for udskrivning af antibiotika.

Status

Vi har foreløbig publiceret resultater fra studiet i to videnskabelige artikler:

 

 

Kontaktperson

Linda Huibers

SeniorforskerInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Projektgruppe

Dataindsamling med papirpost sammenlignet med internetspørgeskemaer

Baggrund

I det sidste årti har vi set dalende responsrater på vores spørgeskemaundersøgelser. En lav responsrate kan resultere i misvisende forskningsresultater. De seneste år er det vundet mere og mere frem at benytte internetbaserede spørgeskemaer. Disse har vist lovende resultater, men vi mangler en stabil og sikker måde at nå flest borgere. Desuden har 2016 set en markant stigning i omkostninger ved brug af papirpost.

Siden 2014 har det været lovpligtigt at have en ”digital postkasse”, og 89% af alle danske statsborgere har per december 2016 adgang til en sådan. 

Formål

Studiets formål er at sammenligne traditionel udsendelse af spørgeskemaer med post med digital udsendelse til borgerens Digitale Postkasse (e-boks). Vi vil se på eventuelle forskelle i svarprocenter, omkostninger og kvalitet af besvarelser.

Perspektiver

En ændret praksis for indsamling af spørgeskemadata kan betyde en kæmpe besparelse i omkostninger for en forskningsenhed. Tidlige resultater peger på, at omkostninger per respondent er op til 20 gange mindre ved digital forsendelse trods en mindre svarprocent. Anbefalinger for fremtidig praksis afhænger af vores analyser af, hvordan en mindre svarprocent påvirker risikoen for selektionsbias.

 

 

Kontaktperson

Jonas Boysen Fynboe Ebert

Ph.d.-studerendeInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

ErOOHnet: internationalt samarbejde

Baggrund

Mange lande i Europa har de samme udfordringer på akutområdet: Hvordan organiserer man bedst det akutte sundhedsvæsen, når borgerne får brug for lægehjælp uden for normal åbningstid?

En del praktiserende læger ønsker færre vagter, men samtidig stiger efterspørgslen efter services i det akutte sundhedsvæsen. Nogle steder mangler der endda læger. Arbejdspresset og de høje omkostninger betyder, at der er brug for ændringer i organisationen af akutberedskabet. Fokusområder er tilgængelighed, kvalitet og sikkerhed.

De europæiske lande har organiseret området forskelligt. De forskellige modeller kan bruges til sammenligning, så man ved, hvordan man bedst indretter organisationen. Ved at etablere samarbejde mellem forskere fra forskellige lande kan forskning og vidensudveksling stimuleres. Det er baggrunden for etableringen af EurOOHnet.

Formål

Netværket har flere formål:

  • at identificere fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer for akutte sundhedsproblemer uden for egen læges åbningstid
  • at fokusere på innovation og minimering af barrierer
  • at lave international forskning i almen medicin, drøfte resultater og samarbejde på tværs i projekter
  • at dele viden og erfaring angående forskellige organisationsformer for det akutte sundhedsvæsen ved at besøge forskellige lande og dele information.  

 

Kontaktperson

Linda Huibers

SeniorforskerInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Hvad er EurOOHnet?

EurOOHnet samler forskere i Europa om projekter på tværs af landene og mødes én gang om året.

Læs mere på netværkets hjemmeside:

LV-KOS 2011

Baggrund

I Danmark har lægevagten i løbet af de seneste 20 år udviklet sig fra at være mindre grupper af samarbejdende praktiserende læger til store regionale lægevagtsorganisationer. Med forankringen i almen praksis er lægevagten en selvstændig del af akutområdet.

Denne organisation har været diskuteret en del i de senere år - særligt om visitationsopgaven i lægevagten med fordel kan varetages af andre faggrupper. De løbende diskussioner om ændringer i lægevagtens organisering betyder, at der er kommet et stigende behov for dokumentation af den nuværende ordning. Et ordentligt grundlag er nødvendigt for at kunne vurdere konsekvenserne af eventuelle ændringer.

Udviklingen af det kliniske arbejde og af organisationen af lægevagten i Danmark bør i høj grad hvile på en (dokumenteret) viden om, hvilke behov patienterne har for at kontakte lægevagten, og hvilke aktiviteter der foregår omkring en kontakt til lægevagten.

Herunder om lægevagten bliver brugt efter hensigten: at dække borgernes akutte behov for de sundhedsfaglige ydelser, der ikke kan vente til egen læges almindelige åbningstid. 

Formål

Det overordnede formål med LV-KOS 2011 var at kortlægge kontaktårsagerne i lægevagten. Derudover ville vi gerne analysere patienternes behov for lægevagtens ydelser og patienternes oplevelse af den hjælp, de fik ved henvendelse.

Forskningsmetode

LV-KOS 2011 blev gennemført i Region Midtjylland i perioden 18. maj 2010 til 31. maj 2011.

For de tre vagttyper (visitation, konsultation og besøg) blev der i hver vagt for hele regionen oprettet én adgang til at deltage med registrering af patientkontakter. Alle, der loggede sig på vagtsystemet ved en vagts begyndelse blev spurgt, om de ville deltage i LV-KOS.

For at sikre et højt antal registrerede kontakter og en rimelig belastning for lægerne i travle vagter, blev lægerne præsenteret for registreringsskemaet efter hver 10. telefonsamtale (visitationsvagter), efter hver 3. konsultation og besøgslægerne efter hvert besøg. Lægerne blev bl.a. spurgt om diagnose, vurdering af alvorlighed og relevans for henvendelsen til lægevagten.

Der blev indhentet supplerende oplysninger om kontakterne fra det lægevagtens administrative IT-system i form af data om dato og tidspunkt, kontakttype, kontaktårsag og behandling. Vi indhentede navne og adresser på de registrerede patienter via cpr-registret. Patienterne fik tilsendt et spørgeskema om oplevelsen af kontakten med lægevagten og af eget helbred. 

Kontaktperson

Grete Moth

PostdocInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis
M
H bygn. 1261, 117
P +4587167903
P +4525374567

Projektgruppe

Lægevagten i Danmark og Holland

Baggrund

Vagtlægeordningen er i mange lande blevet ændret i de seneste ti år. I dag er den mange steder samlet i større organisationer, hvor langt de fleste patienter visiteres via telefonsamtaler. Patienterne hos vagtlægen synes at have stigende behov for sundhedsydelser, og mange har ikke kontaktet deres egen læge, før de ringer til vagtlægen.

Danmark og Holland er på mange måder meget sammenlignelige. Begge lande er velfærdsstater, sundhedsvæsenet er opbygget nogenlunde ens, og den praktiserende læge fungerer som "gatekeeper" til det øvrige sundhedsvæsen.

Når borgerne får brug for hjælp ved akut opstået sygdom, kan de i begge lande kontakte sundhedsvæsenet på tre måder: egen læge/lægevagten, skadestuen (i Danmark via egen læge eller lægevagten) eller ambulance på 112.

Lægevagten kontaktes via telefonen, når den praktiserende læge holder lukket. I Danmark er det en læge, der foretager visitationen i lægevagten, mens det i Holland er en lægeassistent, som superviseres af en læge.

Selvom landene synes sammenlignelige, har Danmark dobbelt så mange registrerede kontakter til lægevagten som Holland. Det er uklart, hvilke faktorer der bidrager til den store forskel.

Det er vigtigt at få afdækket, hvilke områder der adskiller de to lande. Er der fx organisatoriske eller kulturelle forskelle, der spiller ind på forbrugsmønstret? Denne viden er afgørende, hvis samfundet fremover skal kunne sikre, at systemet kan møde borgernes behov. 

Formål

Vi undersøger særlige karakteristika ved de to forskellige modeller for vagtlægeordning i Danmark og Holland. Derudover sammenligner vi forbruget af forskellige ydelser og distributionen af forskellige kontakttyper for lægevagten i de to lande.

Forskningsmetode

Litteraturstudier og indsamling af baggrundsdata har dannet grundlaget for et kvalitativt studie, der beskriver lægevagt-modellerne.

Derefter har vi gennemført et retrospektivt studie af de forskellige kontakter til lægevagten (generelle karakteristika og forbrugsmønster) ved hjælp af kvantitative data.

I begge lande blev data indsamlet fra de systemer, der anvendes i den pågældende region til at registrere henvendelser til lægevagten. Efter dataindsamlingen blev der lavet komparative analyser af de indsamlede data.

Status

Resultaterne fra det kvalitative studie er beskrevet i to artikler med fokus på organiseringen af vagtlægeordningen:

  • "Sygeplejersker som visitatorer i lægevagten: en sammenligning med Holland?" (Practicus) og
  • "Organisering af lægevagt: Kan vi lære af Holland?" (Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen)

Resultaterne fra det kvantitative studie er omtalt i forskningsartiklen "Consumption in out-of-hours health care: Danes double Dutch? i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care.

Kontaktperson

Linda Huibers

SeniorforskerInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Forskningsfokus

  • Hvorfor ringer danskerne dobbelt så meget til Lægevagten som hollænderne?
  • Bliver forbrugsmønsteret påvirket af kulturelle forskelle?
  • Er det bedst at få en læge eller en sygeplejerske i røret?

Samarbejdspartnere

  • Lægevagtsgruppen ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
  • Region Midtjylland
  • Scientific Institute for Quality of Healthcare, Nijmegen

Motiver for kontakt

Baggrund

Let og hurtig adgang til hjælp ved akut sygdom eller alvorlig skade er én sundhedsvæsenets hjørnestene i mange lande, for tiden er i mange tilfælde en afgørende faktor for behandlingen.

Nogle patienter vælger at tage kontakt forholdsvist sent i udviklingen af et sygdomsforløb. Nogle vælger at tage på skadestuen eller at ringe 112, selvom skaden - ud fra en lægefaglig vurdering - kunne være blevet behandlet hos andre og mindre udgiftstunge enheder i sundhedsvæsenet (fx egen læge eller lægevagten).

Patienternes valg af akut hjælp er afgørende for det videre forløb i sundhedsvæsenet. Det vil ofte være en større indsats, hvis indgangen er skadestue eller et 112-opkald sammenlignet med fx et opkald til lægevagten. Men valget afspejler ikke nødvendigvis problemets alvorlighed.

Viden om patienternes motiver for at kontakte det akutte sundhedsvæsen kan bruges til at optimere patientforløb. Derfor undersøger vi patienters motiver for at kontakte det akutte sundhedsvæsen uden for dagtiden.

Formål

Formålet med studiet er at beskrive patienters motiver for at kontakte det akutte sundhedsvæsen uden for dagtiden og at sammenligne motiverne for de forskellige aktører. 

Studiet undersøger også patienternes motiver for at kontakte bestemte dele af sundhedssektoren.

Forskningsmetode

Projektet er gennemført som et tværsektorielt observationsstudie på baggrund af et særligt spørgeskema, der fokuserer på patienternes motiver for at søge behandling uden for egen praktiserende læges normale åbningstid.

Spørgeskemaet er udviklet på basis af tidligere litteratur og ekspertviden på området. Patienter, som har søgt behandling uden for normal åbningstid, modtog et spørgeskema nogle dage efter henvendelsen.

Region Midtjylland og Region Hovedstaden var involveret i projektet for at sikre en bred variation i patientpopulationen, det sundhedsfaglige miljø (herunder vagtlægeordning, akuttelefon og 112) og forskelle i adgangen til disse akut-tilbud.

 

 

 

Kontaktperson

Linda Huibers

SeniorforskerInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Samarbejdspartnere

  • Lægevagtsgruppen ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
  • Partnere i Region Midtjylland
  • Partnere i Region Hovedstaden

 

 

Organisering af telefonvisitation

Formål

Formålet med studiet er at få overblik over fordele og ulemper ved forskellige modeller for telefonvisitation i lægevagtsorganisationen i de vestlige lande.

Baggrund

Organiseringen af lægevagten er i løbet af de seneste ti år blevet ændret i de fleste vestlige lande, så den nu er organiseret i færre, men større enheder.

For at møde borgernes stigende behov for akut lægehjælp på en effektiv og omkostningseffektiv måde indføres der i stadig stigende grad telefonvisitation i lægevagtsorganisationer. En telefonsamtale giver dog kun begrænset indblik i patientens tilstand.

Det diskuteres ofte, om den omfattende brug af afsluttede telefonkonsultationer ved behov for akut lægehjælp er hensigtsmæssig. Alligevel er der kun begrænset videnskabelig dokumentation om organiseringen af telefonvisitationen i de vestlige lande.

Forskningsmetode

Vi gennemførte et observationsstudie ved hjælp af et web-baseret spørgeskema, som bestod af både kvantitative og kvalitative spørgsmål. 

Spørgeskemaet blev besvaret af 171 nøglepersoner i 36 forskellige vestlige lande. De mest anvendte organisationsmodeller for hvert lande blev identificeret.

Spørgsmålene berørte forskellige aspekter ved organiseringen af telefonvisitationen, fx hvem besvarede opkald, uddannelseskrav til medarbejderne, supervision, anvendelse af koder til graduering af henvendelsen (hvor alvorlig og hvor presserende er den?) og værktøjer til støtte for beslutninger. Derudover blev der også spurgt om styrker og svagheder ved visitationsmodellen.

Status

Projektet er afsluttet, og resultaterne er udgivet i en rapport. Endvidere er en artikel under udarbejdelse.

Kontaktperson

Linda Huibers

SeniorforskerInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Forskningsfokus

Lægevagten i de vestlige lande er organiseret forskelligt, men i de fleste modeller foregår visitiationen over telefonen.

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige modeller?
  • Er konsultation over telefonen nok i de fleste tilfælde?
  • Hvordan sikrer vi borgerne akut lægehjælp på den bedste måde?

Samarbejdspartnere

  • EurOOHnet network
  • Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
  • Scientific Institute for Quality of Healthcare, Nijmegen
  • Department for Primary Health Care, Antwerpen