Sårbare patienter og sektorovergange

Collaborative care

Baggrund

Collaborative care behandling er anerkendt som en effektiv tilgang til behandling af patienter med mentale helbredsproblemer.  Collaborative care modeller er ofte baseret på et omfattende og struktureret samarbejde mellem almen praksis og den specialiserede hospitalspsykiatri – bl.a. ved introduktion af behandling ved en care manager (ofte en psykiatrisk sygeplejerske) i almen praksis. Forsøg har vist, at Collaborative care effektivt forbedrer bl.a. behandling af depression. Studier viser dog også, at kompleksiteten i collaborative care tilgangen udfordrer implementeringen af collaborative care i en almen praksis hverdag. I 2014 blev den første collaborative care model introduceret i Region Midtjylland med det formål at forbedre behandlingen af patienter med mild/moderat angst og depression. Modellen omfatter primært et 12 ugers behandlingsforløb ved en caremanager hos patientens praktiserende læge. Den praktiserende læge stiller et konsultationslokale til rådighed, bevarer behandlingsansvaret og deltager i den første og sidste konsultation sammen med caremanager og patient. Øvrige komponenter i modellen inkluderer gruppebaseret psykoedukation på psykiatrisk hospital, supervision af caremanager ved psykiater, samt opkvalificeringskurser og supervision for praktiserende læger ved psykiater.

Collaborative care modellen er designet i hospitalspsykiatrisk regi i samarbejde med region Midtjylland. For at forstå  implementeringsbarrierer og –muligheder i en dansk almen praksis kontekst er der behov for et studie af de central aktørers perspektiver og erfaringer med behandling af mentale helbredsproblemer.

 

Formål

Formålet med studiet var 1) at undersøge facilitatorer og barrierer for en vellykket implementering af en collaborative care model i almen praksis og 2) at inddrage praktiserende læger, der ikke deltager i collaborative care, med det formål at skabe indsigt i deres erfaringer med konventionel behandling af mental sygdom, samt deres behov for og perspektiver på collaborative care behandling.

 

Forskningsmetode

I et single-case studie af Collaborative care modellen fulgte vi implementeringen af modellen gennem forskellige aktiviteter; rekrutteringsmøder, introduktionsmødet mellem praktiserende læge og caremanager, deres første fælles 12 ugers behandlingsforløb. Observationsstudier af behandlingsforløbet blev kombineret med semi-strukturerede interviews med praktiserende læge og caremanager - før og efter behandlingsforløbet. Sideløbende hermed lavede vi et multi-praksis studie i tre praksisser, der ikke var involveret i collaborative care modellen. På basis af ca. 80 timers observation, en række semistrukturerede interviews og etnografiske samtaler i de tre praksis undersøgte vi praksishverdagen som kontekstuel ramme for læger og praksispersonalets perspektiver på nuværende behandlingspraksisser, samt på behov og perspektiver på collaborative care som model for behandling af patienter med mentale helbredsproblemer.

 

 

Kontaktperson

Marlene Christina Rosengaard Møller

Videnskabelig assistentInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

NNF/The phy psy trial

Baggrund

Mennesker med svær psykisk lidelse udgør ca. 2 % af den danske befolkning. De dør i gennemsnit 10-20 år tidligere end mennesker uden svær psykisk lidelse. Denne overdødelighed skyldes blandt andet underdiagnostisering og underbehandling af disse patienters fysiske sygdomme. Forskellige såkaldte ’integrated care’ modeller, designet uden for almen praksis, er i de senere år blevet testet i en dansk kontekst, men med skuffende resultater, til dels pga. ringe engagement og deltagelse fra både almen praksis og patienter.

 

Formål

Med The Phy-Psy Trial er målet, i samarbejde med projektgruppen i København, at udvikle og implementere en samordnet behandlingsmodel, hvor almen praksis har en central rolle i udarbejdelsen af en individualiseret plan for den enkelte patient. Modellen vil integrere klinisk arbejde, organisatoriske aspekter, teknologi og kommunikation samtidig med, at den tager udgangspunkt i patienternes og de forskellige aktørers behov og er tilpasset en dansk kontekst.

 

Forskningsmetode

Projektet kombinerer klinisk medicinsk, samfundsvidenskabelig og teknologisk forskningsteori og anvender både kvantitative og kvalitative metoder i en co-design proces.

En kompleks intervention vil blive udviklet af et multidisciplinært team med inddragelse af almen praksis, psykiatriske afdelinger, kommuner, kliniske farmakologer sammen med patienter og deres netværk. Med en brugerinddragende co-design-tilgang ønsker vi at udvikle en samordnet intervention, der tager afsæt i konkrete behov og giver mening for både patienterne og de professionelle. Patienters, lægers og andre aktørers erfaringer, præferencer og værdier vil blive afdækket med kvalitative metoder – herunder observationsstudier og interviews – og udviklet, bl.a. i tværsektorielle workshops og via fælles undervisning. Interventionen vil blive pilottestet i et tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i almen praksis og siden afprøvet i et randomiseret, kontrolleret forsøg i Region Midtjylland og Region Sjælland.

 

Funding og forankring

Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og initieret af og forankret på Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin ved Københavns Universitet.

Kontaktperson

Marlene Christina Rosengaard Møller

Videnskabelig assistentInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis

Helbredstjek for borgere med svær psykisk sygdom

Baggrund

I Danmark er levetiden for borgere/patienter med svære psykiske lidelser ca. 20 år kortere end borgere uden svær psykisk sygdom. Denne overdødelighed skyldes bl.a. ringe egenomsorg og dårlig livsstil, ringe komplians til behandling, samt underbehandling af somatisk sygdom.

Målgruppen for Helbredstjekket er borgere omfattet af servicelovens §141. Kendetegnet for målgruppen er, at de har en kommunal bostøtte, hvis funktion er at støtte borgeren i de områder af livet, der udfordrer borgeren særligt. Helbredstjekket er en tværfaglig og tværsektoriel indsats med det primære formål at få flere borgere med svære psykiske lidelser gennem et somatisk helbredstjek, der skal gentages årligt og på baggrund heraf udarbejde et og højest tre sundhedsmål, som borgeren arbejder med løbende med kommunal støtte frem for det næste årlige helbredstjek.

Helbredstjekket afprøves i Randers, Syddjurs og Norddjurs kommune i samarbejde med praktiserende læger, og modtager sekretariatsbetjening fra Region Midts Sundhedsplanlægning. Projektet er forankret i en følgegruppe repræsenteret af alle parter. Der er indgået en §2-aftale med PLO-M.

 

Formål

Gennem en kvalitativ undersøgelse af forskellige deltageres (læger, patienter, bostøtter, kommunale ledere) erfaringer og oplevelser med helbredstjekket er formålet med denne evaluering at opnå indsigt i implementeringen af helbredstjek og dermed vurdere muligheder og udfordringer for helbredstjekkets fremtidige levedygtighed.

 

Forskningsmetode

Den kvalitative evaluering bygger på observationsstudier i forbindelse med to helbredssamtaler ved praktiserende læger i to forskellige kommuner, samt på interviews med de bostøtter og læger, der deltog heri. De to patienter i observationsstudierne er inddraget gennem etnografiske samtaler på vej til og fra helbredssamtalen i patienternes hjem og/eller under samkørsel. Derudover er endnu to bostøtter, to bostøtteledere, samt en patient fra pilottesten interviewet.

Der er endvidere foretaget observationer ved et ’roadshow’, hvor diskussioner og konkrete erfaringer med indsatsen blev delt på tværs af kommuner og faggrænser, hvilket gav indsigt i de konkrete successer og barrierer, de kommunale deltagere oplever i forbindelse med indsatsen.

Udviklingen af helbredstjekket er desuden fulgt over tid, dvs. i ca. 2 år, via deltagelse i følgegruppemøder, pilottestevaluering og evaluering efter udrulning i de tre deltagende kommuner. Den kontinuerlige deltagelse har givet indsigt i både projektproces, implementeringsprocesser, de interne organisatoriske implikationer, samarbejds- og kommunikationsfunktioner, og ikke mindst den oplevede kvalitet hos deltagerne over tid.

Data fra disse evalueringsaktiviteter er opsamlet tematisk og samlet i en rapport, der fungerer som arbejdspapir for følgegruppens videre arbejde.

Kontaktperson

Marlene Christina Rosengaard Møller

Videnskabelig assistentInstitut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis