Igangværende projekter

Sorg som udfordring

Baggrund

I WHOs definition af palliativ indsats indgår et formål om at tage hånd om de efterladtes sorgreaktion efter patienten er død. Der er imidlertid ingen nærmere beskrivelse af denne sorg-opfølgning, og hvad den indebærer.

I Danmark findes endnu ingen kliniske retningslinjer for støtten til pårørende og efterladte i sundhedssystemet. Derfor er der et stort behov for at kortlægge omfanget af problemstillinger i forhold til sorgreaktioner og se nærmere på, hvilke interventioner der kunne være hensigtsmæssige over for de efterladte.

I den internationale litteratur omkring sorgforskning opereres med begrebet ”kompliceret sorg”. Flere undersøgelser peger på, at det især er efterladte med kompliceret sorg, der kan profitere af behandling, men der er kun begrænset viden i behandlingssystemet om kompliceret sorg, systematisk opsporing heraf og målrettet behandlingsindsats overfor komplicerede sorgreaktioner blandt efterladte.

I et tidligere ph.d.-projekt i forskergruppen "Bereavement in Healthcare, Implications, Identification and Intervention" (Aarhus Universitet, Health) fra 2012, fandt vi således, at der er stort behov for at forbedre tidlig identifikation af kompliceret sorg blandt efterladte som led i den palliative indsats i såvel primær som sekundær sektor og at øge viden om prædiktive faktorer for kompliceret sorg og et øget forbrug af sundhedsydelser blandt de efterladte. Derved kan man bedre optimere sorg-intervention i den palliative indsats og i almen praksis.

Sidst - men ikke mindst - er der generelt et behov for at undersøge og videreudvikle begrebet kompliceret sorg i danske studier, så vi kan øge vores viden om fænomenet og dets udbredelse og rolle i forbindelse med psykisk sygdom.

 

Formål

Projektet har tre primære formål:

  • At øge vores viden om, hvem der rammes af kompliceret sorg og eventuelt tidlig død ved at se på prædiktive faktorer for udviklingen af kompliceret sorg og et øget forbrug af sundhedsydelser efter et tab.
  • At afdække om mortalitetsraten for efterladte er forhøjet i forhold til baggrundsbefolkningen og at analysere eventuelle dødsårsager og risikofaktorer for tidlig død blandt efterladte.
  • At videreudvikle konceptet omkring kompliceret sorg og måling heraf i samarbejde med udenlandske forskere for at undersøge om sorg-screening kan benyttes til tidlig identifikation af efterladte (i både den palliative indsats og i almen praksis) med risiko for at udvikle kompliceret sorg.

 

Perspektiver

Tidligere forskningsprojekter i forskergruppen har synliggjort den manglende vidensproduktion omkring sorg i palliativ indsats og i sundhedssystemet.

Dette postdoc-projekt vil bidrage med konkret viden til arbejdet med efterladte i palliativ indsats og sundhedssystemet generelt.

Resultater fra projektet vil kunne bidrage til at målrette og optimere den løbende forbedring af organiseringen af sorg-intervention i Danmark. Den nye viden vil endvidere kunne anvendes i uddannelsen af sundhedspersonale i palliativ indsats og almen praksis.

Kontaktperson

Mai-Britt Guldin

Postdoc
M
H bygn. 1260, 130
P +4587167918
P +4561144884

Projektgruppe

 

Afprøvning af systematisk behovs- og risikovurdering i forhold til retningslinjer for sorgstøtte

Baggrund

Pårørende er en vigtig støtte for den alvorligt syge patient. At være pårørende kan dog være forbundet med bekymring, belastning, sorg og forringet fysisk såvel som psykisk helbred. En populationsundersøgelse har vist, at 15,2% af danske pårørende lider af svære sorgsymptomer inden patientens død og at svære sorgsymptomer inden dødsfaldet er forbundet med øget risiko for kompliceret sorg efter dødsfaldet (Nielsen et al., 2017a, 2017b). I palliativ indsats er det muligt at sætte ind med tidlig sorgstøtte og forebyggelse af kompliceret sorg. Det er dog en væsentlig udfordring at identificere de pårørende, som er i risiko for kompliceret sorg (Guldin, Vedsted, Zachariae, Olesen, & Jensen, 2012). Retningslinjer for sorgstøtte findes, men de har ikke været afprøvet i en dansk kontekst. Retningslinjerne lægger vægt på systematisk tidlig vurdering af risiko, tværfaglig behovsvurdering og systematisk dokumentation af vurderinger og tiltag.

 

Formål

Formålet med dette studie var at undersøge gennemførligheden af systematisk tidlig sorgstøtte til pårørende, baseret på centrale elementer af de Australske retningslinjer ”Bereavement support standards for specialist palliative care services.” (Hall, Hudson, & Boughey, 2012).

 

Perspektiver

Systematisk tidlig sorgstøtte har potentiale til at sikre bedre forebyggelse af kompliceret sorg i specialiseret palliativ indsats.

Kontaktperson

Kia Toft Thomsen

ForskerInstitut for Klinisk Medicin - Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, NBG

Sorgforløb og forbrug af sundhedsydelser blandt pårørende i et nationalt longitudinelt kohortestudie

Baggrund

Alvorlig sygdom ændrer livet for mange pårørende. I Danmark dør mere end 50.000 mennesker hvert år. Derfor oplever mange at miste en nærtstående. Mange af de pårørende har behov for at kontakte deres praktiserende læge oftere eller har brug for at få anden form støtte i sundhedsvæsenet.

Støtte fra sundhedsvæsnet er afgørende for mange pårørende i perioden op til og efter et dødsfald. En tidligere undersøgelse viser, at mange pårørende efterlyser bedre faglig viden hos den praktiserende læge, bedre tilgængelighed og bedre kommunikation op til et forestående dødsfald og i tiden efter. Den praktiserende læge kan diagnosticere psykiske lidelser, give støtte og henvise til psykologisk rådgivning eller specialistbehandling.

Efterladtes forbrug af medicin og sundhedsydelser er tidligere blevet undersøgt. Resultaterne viser, at pårørende besøger deres praktiserende læge oftere, har mere kontakt til psykologer og et øget medicinforbrug i tiden omkring den pårørendes død. Desværre ved vi meget lidt om forbruget af sundhedsydelser hos pårørende med et kompliceret sorgforløb, og om de får den nødvendige hjælp.

 

Formål

Projektet har fire overordnede formål:

· At beskrive pårørendes typiske sorgforløb før og efter et dødsfald og identificere socioøkonomiske karakteristika (Studie 1).

· At analysere pårørendes risikofaktorer for komplicerede sorgforløb ift. støtte fra sundhedsvæsenet og antal kontakter til praktiserende læge før patientens død (Studie 2)

· At analysere risikofaktorer for komplicerede sorgforløb ift. støtte fra sundhedsvæsenet efter patientens dødsfald (Studie 3)

·At beskrive mønstre i pårørendes forbrug af medicin og sundhedsydelser i forbindelse med typiske sorgforløb (Studie 4)

 

Perspektiver

Projektet skal give ny viden til praktiserende læger om sorg hos pårørende og vil kunne identificere behov for ændringer i tilgangen til pårørende i sundhedsvæsenet.

Kortlægningen af typiske sorgforløb vil vise fordelingen af ​​ukomplicerede sorgreaktioner (‘resilient’) og komplicerede sorgforløb ('kronisk sorg’). En systematisk vurdering af pårørende sorgsymptomer, behov og risikofaktorer for komplikationer forventes at kunne gøre det lettere fremover at identificere pårørende i risiko for komplicerede sorgforløb.

Projektet kan potentielt påvise et øget medicinforbrug hos pårørende med komplicerede sorgforløb ved systematisk at beskrive efterladtes forbrugsmønstre ift. medicin og sundhedsydelser efter tabet. En analyse af, om de sårbare pårørende med komplicerede sorgforløb får psykologisk rådgivning eller behandling i den sekundære sektor (hospitalerne) kan indikere, om sårbare pårørende identificeres i primærsektoren.

Projektet vil således bidrage med en ny viden om tab og sorg, der kan være med til at udfylde huller i den internationale forskning i tab og sorg. Den nye viden vil også give et solidt fundament til læger og andet sundhedspersonale, der kan bidrage til at støtte pårørende i tiden efter et tab.

Kontaktperson