Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klinisk adfærd & forandringsstøtte

Web-baserede spørgeskemaer til diagnostik og behandling af depression

Baggrund

Depression er en udbredt folkesygdom, og langt de fleste patienter diagnosticeres og behandles i almen praksis. I 2015 blev en telemedicinsk, MedCom-baseret løsning til diagnostik og monitorering af depression introduceret i almen praksis. Denne løsning er en elektronisk udgave af et eksisterende redskab (MDI) til brug i almen praksis. Efter et par år havde færre praksisser end forventet imidlertid implementeret løsningen.

 

Fokusområder

Vi har gennemført en interviewundersøgelse med læger i almen praksis, som benytter den elektroniske løsning. Formålet var at undersøge hvilke barrierer og fremmende faktorer, som praksis har oplevet i forbindelse med anvendelse af løsningen.

Det har fremmet implementering af redskabet, at det er et velkendt og ofte benyttet redskab, som der bare er ’sat strøm til’. Desuden har det hjulpet, at redskabet er fleksibelt, så det kan tilpasses den enkelte læge samt den enkelte praksis. Interviewpersonerne peger desuden på, at kvaliteten af konsultationerne øges, og at almen praksis bedre kan prioritere mellem patienter, så patienter med større behov kan komme til tidligere. De vigtigste barrierer for implementering af redskabet er, at lægen skal vurdere, om den enkelte patient kan benytte den elektroniske version, samt at det tager tid for lægen at logge på det elektroniske system. 

Elektronisk MDI kan således være et meningsfuldt, telemedicinsk redskab i almen praksis, og det har potentiale for at forbedre kvaliteten yderligere af konsultationer om depression.

 

Perspektiver

Med undersøgelsen identificeres faktorer, der har virket fremmende og hæmmende for at implementere et telemedicinsk redskab i almen praksis. Disse erfaringer vil kunne bruges i design af fremtidige kvalitetsudviklingsinterventioner i almen praksis – såvel telemedicinske som andre.

Kontaktperson:

Seneste publikation

Krog MD, Nielsen MG, Le JV, Bro F, Christensen KS, Mygind A. Barriers and facilitators to using a web-based tool for diagnosis and monitoring of patients with depression: a qualitative study among Danish general practitioners. BMC Health Serv Res. 2018 Jun 27;18(1):503. doi: 10.1186/s12913-018-3309-1.  

Collaborative care

Baggrund

Collaborative care behandling er anerkendt som en effektiv tilgang til behandling af patienter med mentale helbredsproblemer.  Collaborative care modeller er ofte baseret på et omfattende og struktureret samarbejde mellem almen praksis og den specialiserede hospitalspsykiatri – bl.a. ved introduktion af behandling ved en care manager (ofte en psykiatrisk sygeplejerske) i almen praksis. Forsøg har vist, at Collaborative care effektivt forbedrer bl.a. behandling af depression. Studier viser dog også, at kompleksiteten i collaborative care tilgangen udfordrer implementeringen af collaborative care i en almen praksis hverdag. I 2014 blev den første collaborative care model introduceret i Region Midtjylland med det formål at forbedre behandlingen af patienter med mild/moderat angst og depression. Modellen omfatter primært et 12 ugers behandlingsforløb ved en caremanager hos patientens praktiserende læge. Den praktiserende læge stiller et konsultationslokale til rådighed, bevarer behandlingsansvaret og deltager i den første og sidste konsultation sammen med caremanager og patient. Øvrige komponenter i modellen inkluderer gruppebaseret psykoedukation på psykiatrisk hospital, supervision af caremanager ved psykiater, samt opkvalificeringskurser og supervision for praktiserende læger ved psykiater.

Collaborative care modellen er designet i hospitalspsykiatrisk regi i samarbejde med region Midtjylland. For at forstå  implementeringsbarrierer og –muligheder i en dansk almen praksis kontekst er der behov for et studie af de central aktørers perspektiver og erfaringer med behandling af mentale helbredsproblemer.

 

Formål

Formålet med studiet var 1) at undersøge facilitatorer og barrierer for en vellykket implementering af en collaborative care model i almen praksis og 2) at inddrage praktiserende læger, der ikke deltager i collaborative care, med det formål at skabe indsigt i deres erfaringer med konventionel behandling af mental sygdom, samt deres behov for og perspektiver på collaborative care behandling.

 

Forskningsmetode

I et single-case studie af Collaborative care modellen fulgte vi implementeringen af modellen gennem forskellige aktiviteter; rekrutteringsmøder, introduktionsmødet mellem praktiserende læge og caremanager, deres første fælles 12 ugers behandlingsforløb. Observationsstudier af behandlingsforløbet blev kombineret med semi-strukturerede interviews med praktiserende læge og caremanager - før og efter behandlingsforløbet. Sideløbende hermed lavede vi et multi-praksis studie i tre praksisser, der ikke var involveret i collaborative care modellen. På basis af ca. 80 timers observation, en række semistrukturerede interviews og etnografiske samtaler i de tre praksis undersøgte vi praksishverdagen som kontekstuel ramme for læger og praksispersonalets perspektiver på nuværende behandlingspraksisser, samt på behov og perspektiver på collaborative care som model for behandling af patienter med mentale helbredsproblemer.

 

 

Kontaktperson

Seneste publikation

Møller MCR, Mygind A, Bro F. Who needs collaborative care treatment? A qualitative study exploring attitudes towards and experiences with mental healthcare among general practitioners and care managers. BMC Fam Pract. 2018 May 30;19(1):78. doi: 10.1186/s12875-018-0764-z.

Helbredstjek for borgere med svær psykisk sygdom

Baggrund

I Danmark er levetiden for borgere/patienter med svære psykiske lidelser ca. 20 år kortere end borgere uden svær psykisk sygdom. Denne overdødelighed skyldes bl.a. ringe egenomsorg og dårlig livsstil, ringe komplians til behandling, samt underbehandling af somatisk sygdom.

Målgruppen for Helbredstjekket er borgere omfattet af servicelovens §141. Kendetegnet for målgruppen er, at de har en kommunal bostøtte, hvis funktion er at støtte borgeren i de områder af livet, der udfordrer borgeren særligt. Helbredstjekket er en tværfaglig og tværsektoriel indsats med det primære formål at få flere borgere med svære psykiske lidelser gennem et somatisk helbredstjek, der skal gentages årligt og på baggrund heraf udarbejde et og højest tre sundhedsmål, som borgeren arbejder med løbende med kommunal støtte frem for det næste årlige helbredstjek.

Helbredstjekket afprøves i Randers, Syddjurs og Norddjurs kommune i samarbejde med praktiserende læger, og modtager sekretariatsbetjening fra Region Midts Sundhedsplanlægning. Projektet er forankret i en følgegruppe repræsenteret af alle parter. Der er indgået en §2-aftale med PLO-M.

 

Formål

Gennem en kvalitativ undersøgelse af forskellige deltageres (læger, patienter, bostøtter, kommunale ledere) erfaringer og oplevelser med helbredstjekket er formålet med denne evaluering at opnå indsigt i implementeringen af helbredstjek og dermed vurdere muligheder og udfordringer for helbredstjekkets fremtidige levedygtighed.

 

Forskningsmetode

Den kvalitative evaluering bygger på observationsstudier i forbindelse med to helbredssamtaler ved praktiserende læger i to forskellige kommuner, samt på interviews med de bostøtter og læger, der deltog heri. De to patienter i observationsstudierne er inddraget gennem etnografiske samtaler på vej til og fra helbredssamtalen i patienternes hjem og/eller under samkørsel. Derudover er endnu to bostøtter, to bostøtteledere, samt en patient fra pilottesten interviewet.

Der er endvidere foretaget observationer ved et ’roadshow’, hvor diskussioner og konkrete erfaringer med indsatsen blev delt på tværs af kommuner og faggrænser, hvilket gav indsigt i de konkrete successer og barrierer, de kommunale deltagere oplever i forbindelse med indsatsen.

Udviklingen af helbredstjekket er desuden fulgt over tid, dvs. i ca. 2 år, via deltagelse i følgegruppemøder, pilottestevaluering og evaluering efter udrulning i de tre deltagende kommuner. Den kontinuerlige deltagelse har givet indsigt i både projektproces, implementeringsprocesser, de interne organisatoriske implikationer, samarbejds- og kommunikationsfunktioner, og ikke mindst den oplevede kvalitet hos deltagerne over tid.

Data fra disse evalueringsaktiviteter er opsamlet tematisk og samlet i en rapport, der fungerer som arbejdspapir for følgegruppens videre arbejde.

Kontaktperson