Pårørende til alvorligt syge kan være svært belastede og selv ende med at blive syge. Almen praksis har ofte kontakt til pårørende, men der mangler en systematisk tilgang til at identificere deres behov og iværksætte målrettet støtte i praksis eller hos samarbejdspartnere.
’Caregiver Care’ består af to dele: et dialogredskab, der består af et spørgeskema, som den pårørende udfylder for at afdække den pårørendes støttebehov, og en samtaleguide, som man i almen praksis kan bruge som afsæt til at strukturere et samtaleforløb med pårørende. Modellen bygger på eksisterende redskaber, der bl.a. benyttes ved Enhed for Lindrende Behandling på Aarhus Universitetshospital.
Projektet er et interventionsudviklingsprojekt, der er opdelt i to faser: udvikling af interventionen og feasibility test af interventionen.
Udviklingsfasen består af samskabende workshops med relevante aktører (praktiserende læger, praksispersonale, kommunale pårørendevejledere og patienter) samt pilottest i fem praksis. Den afsluttes med en workshop med de involverede praksis. Denne fase gennemføres i første halvår af 2022, hvorefter interventionen revideres.
I efteråret 2022 testes interventionens gennemførlighed i en feasibility test. Syv praksis afprøver interventionen på 84 pårørende, og interventionen evalueres - både kvalitativt og kvantitativt - i forhold til gennemførlighed samt barrierer og facilitatorer for at bruge interventionen.
De kvantitative analyser baseres på spørgeskemaer, som de deltagende praksis og pårørende besvarer. Her undersøges interventionens fidelity (i hvor høj grad interventionen bruges, som det er lagt op til) og praksis’ og pårørendes acceptability (tilfredshed) med interventionen.
Interventionen forventes at blive afprøvet i et større, randomiseret studie, hvor interventionens effekt undersøges. Derfor afprøves arbejdsgange for dette også, hvilket indebærer, at pårørende udfylder et spørgeskema ved inklusion i studiet og efter deltagelse i interventionen. Dette skema indeholder validerede skalaer til måling af kommunikation, stress og mentalt helbred. Der vil gennemføres analyser af interventionens effekt, som vil indgå i styrkeberegninger til det større effektstudie.
De kvalitative analyser baseres på interviews. Ud fra de besvarede spørgeskemaer udvælges tre praksis med forskellige niveauer af implementering til at indgå i et interviewstudie. Her interviewes udvalgte læger, personale og pårørende om deres erfaringer med at bruge interventionen.
Projektet udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus. Det ledes af læge, postdoc Mette Kjærgaard Nielsen og cand.scient. (folkesundhedsvidenskab), seniorforsker Anna Mygind Rasmussen. I projektet indgår desuden antropolog og seniorforsker Sara Hebsgaard Offersen, praktiserende læge og professor Kaj Sparle Christensen og cand.psych. og professor Mai-Britt Guldin.
Mette Kjærgaard Nielsen og Anna Mygind Rasmussen står bag projektet "Caregiver Care" Foto: Lars Kruse, AU Foto
Den praktiserende læge kan bruge psykometriske tests i udredningen af mentale lidelser, f.eks. depression, angst og stress. Disse tests er spørgeskemaer, som bruges til at vurdere sværhedsgraden af den mentale lidelse ved at spørge ind til en række symptomer, og behandlingen justeres herefter.
I dette ph.d.-projekt undersøges tre spørgeskemaer: Major Depression Inventory (MDI), Anxiety Symptom Scale (ASS) og Perceived Stress Scale (PSS). De tre spørgeskemaer bruges af lægen ved mistanke om henholdsvis depression, angst og stress. Tidligere forskningsresultater har vist, at spørgeskemaerne ikke måler helt så præcist, som man kunne ønske. Vi vil gerne forbedre disse spørgeskemaer, da det er vigtigt, at de måler så præcist som muligt. Derfor har vi foreslået nogle ændringer i dem, og nu vil vi gerne sammenligne de originale spørgeskemaer med de nye versioner.
Dette ph.d.-projekt om udvikling og validering af de tre psykometriske tests til måling af angst, depression og stress i almen praksis gennemføres i perioden 2021-2024.
Omkring en halv million danskere lever med type 2 diabetes eller kronisk iskæmisk hjertesygdom, og hovedansvaret for behandlingen ligger i almen praksis. Typisk følges patienterne med fastlagte årlige statuskonsultationer, hvor hovedfokus ligger på de biomedicinske sygdomsparametre. Men op mod 20 pct. af patienterne oplever nedsat mental trivsel og døjer med mentale problemer som depression, angst og sygdomsrelateret stress. Nedsat mental trivsel er i sig selv en byrde for patienten, men det har også vist sig at kunne medføre dårligere somatisk sygdomskontrol. Derfor er det nødvendigt at inddrage og behandle både psykiske og somatiske aspekter af sygdommen.
Gruppen har i en årrække arbejdet med at forbedre behandlingstilbuddene til patienter med nedsat mental trivsel – særligt ved hjælp af den problemløsende metode. Metoden, som bygger på teorien fra problemløsende samtaleterapi, kan varetages af både læger og praksispersonale, og den er let at lære – både for behandlere og patienter.
Projekt SUNDtSIND undersøger effekten af den problemløsende metode i konsultationer for patienter med type 2 diabetes og kronisk iskæmisk hjertesygdom. Læger og praksispersonale lærer metoden på et 2-dages kursus. Når patienterne kommer til årsstatus, screenes de også for mental trivsel. Har de nedsat mental trivsel, tilbydes de et forløb, som bygger på den problemløsende metode. I løbet af 2-7 konsultationer lærer patienten en systematisk tilgang til problemløsning. Vi forventer at kunne vise, at patienternes mentale helbred og somatiske sygdomskontrol forbedres, når de har lært at anvende den problemløsende metode.
Projektet er et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Projektet ledes af Bo Christensen og Kaj Sparle Christensen. Anna Mygind er projektkoordinator, Stinne Eika Rasmussen og Anne Søjbjerg, som begge er ph.d.-studerende ved Graduate School of Health ved Aarhus Universitet, leder forskellige dele af projektet, men flere andre forskere er også tilknyttet projektet.
Udenlandske studier viser, at patienter med type 2-diabetes ofte har nedsat trivsel. Endnu har ingen danske studier undersøgt trivslen blandt patienter med type 2 diabetes, som følges i almen praksis.
Vi ønsker at kortlægge trivslen blandt disse patienter og at undersøge, hvordan man ved diabetes årsstatus bedst kan identificere de patienter, der har nedsat trivsel.
Projektet er tilknyttet SUNDt SIND.
Forskningsprojekt ved Kaj Sparle Christensen om diagnostik af mentale lidelser i almen praksis.
Alvorlig sygdom ændrer livet for mange pårørende. I Danmark dør mere end 50.000 mennesker hvert år., så mange oplever at miste en nærtstående. Mange af de pårørende har brug for at kontakte deres praktiserende læge oftere eller få anden støtte.
Støtte fra sundhedsvæsnet er afgørende for mange pårørende i perioden før og efter et dødsfald. En tidligere undersøgelse viser, at mange pårørende efterlyser bedre faglig viden hos den praktiserende læge, bedre tilgængelighed og bedre kommunikation i tiden før og efter et dødsfald. Den praktiserende læge kan diagnosticere psykiske lidelser, give støtte og henvise til psykologisk rådgivning eller specialistbehandling.
Efterladtes forbrug af medicin og sundhedsydelser er tidligere blevet undersøgt. Resultaterne viser, at pårørende besøger deres praktiserende læge oftere, har mere kontakt til psykologer og et øget medicinforbrug i tiden omkring den pårørendes død. Desværre ved vi meget lidt om forbruget af sundhedsydelser hos pårørende med et kompliceret sorgforløb, og om de får den nødvendige hjælp.
Projektet skal give ny viden om sorg hos pårørende og vil kunne identificere behov for ændringer i tilgangen til pårørende i sundhedsvæsenet. Kortlægningen af typiske sorgforløb vil vise fordelingen af ukomplicerede sorgreaktioner (resilient) og komplicerede sorgforløb (kronisk sorg). En systematisk vurdering af pårørende sorgsymptomer, behov og risikofaktorer for komplikationer forventes fremover at kunne lettere identificeirngen af de pårørende, som er i risiko for komplicerede sorgforløb.
Projektet kan potentielt påvise et øget medicinforbrug hos pårørende med komplicerede sorgforløb ved systematisk at beskrive efterladtes forbrugsmønstre ift. medicin og sundhedsydelser efter tabet. En analyse af, om de sårbare pårørende med komplicerede sorgforløb får psykologisk rådgivning eller behandling i den sekundære sektor (hospitalerne) kan indikere, om sårbare pårørende identificeres i primærsektoren.
Projektet vil således bidrage med en ny viden om tab og sorg, der kan være med til at udfylde huller i den internationale forskning i tab og sorg. Den nye viden vil også give et solidt fundament til praktiserende læger og andet sundhedspersonale, der kan støtte pårørende i tiden efter et tab.
