Raske giver ny viden om tidlige symptomer på kræft

Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet bygger bro mellem sundhedsvidenskaben og antropologien. Projektet inddrager raske danskeres oplevelse af kroppen i hverdagen for at forstå, hvordan symptomer bliver til.

31.08.2016 | Lone Niedziella

Sara Marie Hebsgaard Offersen forsvarer sin ph.d.-afhandling om forståelsen af kropslige symptomer på sygdom mandag den 5. september 2016 på Aarhus Universitet.

Danskerne opfordres til at være opmærksomme på stadig tidligere kropslige tegn på kræft. Ord som ”alarm-symptomer” er blevet hverdagskost i de nationale oplysningskampagner, og vi har efterhånden lært, at den gode borger selv har et ansvar for egen sundhed skal søge læge ”i tide”. Men hvordan påvirker det vores opfattelse af, hvad der er ”normale” og ”unormale” kropslige oplevelser i hverdagen?

Det har antropolog Sara Marie Hebsgaard Offersen fra Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis ved Aarhus Universitet undersøgt i en ny ph.d.-afhandling, som hun forsvarer mandag den 5. september 2016.

Symptomer er meget mere end biologi

De fleste studier af symptomoplevelse og lægesøgning bygger på information om mennesker, som allerede har fået stillet en kræftdiagnose og dermed har en anden forståelsesramme for tidlige symptomoplevelser.

I den nye afhandling undersøger hun, hvordan symptomer opstår i et almindeligt hverdagsliv blandt ikke-kræftsyge danskere, og hvornår kropslige fornemmelser opfattes som så alvorlige, at de udløser et besøg hos lægen.

Den nye tilgang skal give flere oplysninger om, hvad der opleves som normalt og unormalt i kroppen, og hvilke faktorer der former vores opfattelse af, hvad der betragtes som tidlige sygdomssymptomer.

Afhandlingen viser blandt andet, hvordan symptomer bliver til på en specifik social og kulturel baggund, og at der er et dilemma mellem den entydighed, som idéen om ”alarm-symptomer” udstråler, og den flertydighed, som de fleste oplever, når de fornemmer kropslige forandringer i hverdagen.

Forsvar den 5. september 2016

Afhandlingen er baseret på 18 måneders etnografisk feltarbejde hos middelklassen i et dansk forstadskvarter. Dataindsamlingen omfattede deltagerobservation, interviews og helbredsdagbøger.

Resultaterne er fremlagt i tre forskningsartikler, som tilsammen udgør hovedparten af afhandlingen.

Sara Marie Hebsgaard Offersen forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Aiming for the ordinary: exploring everyday life experiences of bodily sensations and symptoms in the Danish middle class” på Aarhus Universitet mandag den 5. september 2016 kl. 14.00.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar i Merete Barker-auditoriet (211), bygning 1253, Bartholins Allé 3, Aarhus Universitet. Efter forsvaret er der reception i lokale 1.18 i bygning 1261.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Sara Marie Hebsgaard Offersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis
Telefon: 8716 8045
E-mail: sara.offersen@ph.au.dk

 


Ph.d.-afhandlingens tre videnskabelige artikler:

 

  • The good citizen: balancing moral possibilities in everyday life between sensation, symptom and healthcare seeking: Denne artikel undersøger, hvordan oplevelser af kropslige symptomer og lægesøgning er indlejret i et moralsk ”sensescape” i hverdagslivet. Artiklen identificerer en stræben i middelklassen efter at være en god borger, og det giver forskellige moralske muligheder for at opleve og reagere på kropslige fornemmelser. De modsatrettede muligheder mellem at følge sundhedsretorikken, der foreskriver rettidig præsentation af symptomer, og samtidig undgå at misbruge sundhedssystemet ved at komme til lægen med ”bagateller”, giver komplekse navigationsruter i middelklassens moralske landskab.
  • Am I fine? Exploring everyday life ambiguities and potentialities of embodied sensations in a Danish middle-class community: Artiklen undersøger, hvordan symptomer bliver til i den usikre flertydighed mellem kropslige sensationer og symptomer på sygdom i en dansk middelklasse-hverdag. Analysen identificerer fire forskellige måder at opleve og reagere på symptomer og viser, hvordan flertydige sensationer afvejes mod hinanden i et kulturelt og moralsk betinget kontinuum mellem normal og unormal/tegn på sygdom. Det giver et komplekst samspil mellem kroppen, hverdagslivet og de dominerende bio-¬ medicinske diskurser, som fokuserer på sundhedsfremme, bevidsthed om symptomer og lægesøgning.
  • Cancer before cancer: Mythologies of cancer in Danish middle class everyday life: Dette studie udforsker forskellig tilstedeværelse af kræft i hverdagslivet hos raske danske borgere i middelklassen. Forskellige og paradoksale kræftmytologier beskrives og viser, hvordan kræft i forskellige former i hverdagslivet udgør mangfoldige måder at forstå og håndtere kræft. Sundhedsfremmekonstruktioner som ”symptom-bevidsthed” og ”alarmsymptomer på kræft” er svære at tilpasse hverdagslivets flertydige kropslige oplevelser, fordi disse konstruktioner skaber en utilsigtet illusion om vished, som ikke er i overensstemmelse med tilværelsens essentielle usikkerhed og hverdagslivets nuancer og som kan gøre det svært at søge læge med usikre symptomer.

 

 

 

Ph.d.-forsvar