Vores mission inden for digital sundhed er, at:

samskabe digitale løsninger, der succesfuldt bliver implementeret i hverdagen i
almen praksis, samt at opbygge teoretisk-praktiske modeller for implementering,
der via anbefalinger til systematisk spredning af sundhedsinnovationer fører til
mere og bedre sundhed på system-, praksis- og brugerniveau (Triple Aim).

Vores vision inden for digital sundhed er, at:

blive Danmarks førende (forsknings)enhed for digital sundhed i almen praksis.

• Strukturelle udfordringer og øget efterspørgsel: Større specialisering og højere grad af centralisering i det danske sundhedsvæsen i kombination med accelererede behandlinger på (super)sygehusene øger efterspørgslen efter ydelser i det nære sundhedsvæsen – særligt i almen praksis, men også i kommunerne. Længere levealder og større forekomst af de store livsstilssygdomme indebærer øget behov for opfølgning og behandling i almen praksis. Når presset på almen praksis for at løse flere opgaver er stigende – og lægemangel samtidig er udbredt nationalt – er det relevant at afsøge mulighederne for komplementære digitale tiltag i praksis (2).
• Mindre tid i almen praksis: Lægerne anvender størstedelen af arbejdstiden på konsultationer (60-70 %), mens 12 % bruges på digital kommunikation, fx at læse mails og få styr på indbakken, svarende til mindst en time om dagen (2).
• Falske forhåbninger til digitale løsninger: Det er både vel- og anerkendt, at digitale teknologier kan spille en innovativ rolle i forsøget på at styrke sundhedssystemer. Samtidig er der behov for at vurdere digitale teknologiers fordele og ulemper systematisk for at sikre, at nye digitale investeringer ikke uhensigtsmæssigt re-allokerer ressourcer fra non-digitale ydelser og løsninger. Det kalder på en komplementær forståelse af digitale teknologiers anvendelse for at supplere eksisterende non-digitale løsninger (1). 

Digitalisering i almen praksis skal forbedre arbejdsforholdene for læger og medarbejdere ved at automatisere arbejdsopgaver og selvstændiggøre digitalt parate patienter for at frigøre tid til mere værdiskabende opgaver og funktioner (2). Vi fokuserer særligt på følgende seks mulighedsrum:

• Sundhedskompetencer: Mange patienter anses for digitaliseringsparate og vil gennem øget selvbetjening kunne gøres langt mere selvhjulpne (2), men samtidig kalder det på et digitalt kompetenceløft hos både patienter, personalet og læger i almen praksis (3).
• Bedre tids- og ressourceanvendelse: Optimerede arbejdsgange via digital understøttelse af hverdagen – som fx attester – kan frigive tid og rum til den praktiserende læge og øge muligheder for bedre samarbejde om opgaveløsning og koordinering i det nære sundhedsvæsen (2).
• Beslutningsstøtteværktøjer: Danmark er ét af de mest digitaliserede lande, men vores sundhedssystem opererer reduktionistisk og håndterer én klinisk problemstilling ad gangen. Beslutningsstøtteværktøjer vil spille en stadig større rolle i sundhedsvæsenet i fremtiden, men der er sparsom systematisk viden om, hvordan beslutningsstøtte påvirker den kliniske hverdag, især i almen praksis (4).
• Målrettet patientkommunikation: Hvordan kan patienten bedst bliver forberedt på sin egen konsultation, kontrol eller behandlingsforløb? Hvordan kan vi udfordre traditionelle papir-pjecer med nye, digitale værktøjer? Det er oplagt at digitalt forløbskommunikere via målrettet patientkommunikation (1, 2) for at aktivere patienten i eget forløb, sikre samme information via fx video og tekst til patient og pårørende og spare tid på patientoplysning.
• Telemedicinske løsninger: Der er et stort uforløst potentiale i at virtualisere kontakter med sundhedsvæsenet. Både i læge-patient-relationen – fx brug af foto og video til diagnostik –men også i læge-sundhedsprofessionel-relationen, fx ved at holde udskrivningskonferencer og koordineringsmøder for at sikre et sammenhængende forløb på tværs af sektorer (1,2).
• Digital (selv)monitorering: Digital monitorering af egen sundhedstilstand kan være et nyt greb til at understøtte patientens levede liv og stimulere til øget autonomi – med samme eller øget sundhedsfaglig kvalitet, hvor tiden bliver anvendt på det relevante for patienten. 

• Beslutningsstøtte, kunstig intelligens, big data, maskinlæring etc.
• Balanceret brug af digitale medier – og mere mental sundhed (5)
• Sundhedsinnovation, inkl. teoretisk-praktiske modeller for implementering (6)
• Målrettet kommunikation mellem læge-patient og læge-sundhedsprofessionel