Almen praksis indtager en central position i arbejdet med at forstå og reducere social ulighed i sundhed. Forskningsenheden for Almen Praksis har en forskningsgruppe med et særligt fokus på ulighed i sundhed, herunder hvordan ulighed kan forstås, undersøges og adresseres gennem forskning.
Forskningsgruppens mål er at skabe viden, der kan bidrage til at mindske de sundhedsmæssige konsekvenser af social ulighed for borgere og patienter. Forskningen omfatter både den sociale gradient i sundhed og de særlige udfordringer, som socialt udsatte patienter møder i kontakten med sundhedsvæsenet. Et centralt fokusområde er sårbare patienter i almen praksis og de faktorer, der påvirker deres muligheder for at få god behandling og sammenhængende patientforløb.
Gruppen undersøger desuden geografisk ulighed i sundhed, herunder betydningen af den såkaldte ”omvendte omsorgs lov”, hvor mennesker med de største sundhedsbehov ofte har adgang til færre sundhedsfaglige ressourcer. Her spiller almen praksis en afgørende rolle som en lokal og tilgængelig del af sundhedsvæsenet.
Ulighed i sundhed er et komplekst fænomen, der påvirkes af mange forhold, herunder opvækst, uddannelse, boligforhold, arbejdsmarkedstilknytning og adgang til sundhedsydelser. Når sociale vilkår har betydning for risikoen for sygdom og mulighederne for at komme sig, er der behov for forskning i, hvordan sundhedsvæsenet bedst organiseres, og hvordan samarbejdet mellem forskellige aktører kan styrkes.
Forskningsgruppen arbejder med både kvalitative og kvantitative metoder baseret på sundhedsfaglige, epidemiologiske, antropologiske og psykologiske forskningsmetoder. Formålet er at opnå en bedre forståelse af, hvordan kliniske opgaver bedst varetages, og hvordan udviklingen i patienters sundhed og trivsel kan følges over tid. Gruppen samarbejder tæt med internationale forskningsmiljøer for at hente ny viden og inspiration til fortsat udvikling af dansk almen praksis.
