Adgangen til god behandling er begrænset for nogle sociale grupper og geografiske områder. De mennesker, der har størst behov for behandling, får ofte mindst, hvilket kendes som ”den omvendte omsorgslov”. Almen praksis er en central aktør, da klinikkerne er placeret lokalt, og personalet kender patienterne. Projektet inddrager en bred vifte af interessenter, der sammen kan udpege, hvilke forskningsspørgsmål der er vigtigst at undersøge for at mindske virkningen af den omvendte omsorgslov.
Dette projekt skal bidrage til at mindske social ulighed i sundhed ved at lade medicinstuderende og sundhedsfaglige spille sig til en større forståelse af socialt udsatte og derved få ny indsigt.
Escape-projektet tager udgangspunkt i ’gamification’. Spillet er tænkt som en rejse gennem sundhedsvæsenets labyrint, hvor deltagerne træder i patienternes sted og oplever uligheden i sundhed på egen krop. Hver 'patient' får en kuvert, der skitserer deres karakter og sundhedshistorik, og de sendes derefter ud på en mission, som er fuld af udfordringer og formet af deres sociale baggrund.
Projektet involverer også aktører fra civilsamfundet for at opnå bred viden om, hvordan socialt udsatte mærker ulighed i sundhed i Danmark.
Almen praksis har en central rolle i sundhedsvæsenet. Denne undersøgelse af kontakt- og sygdomsmønstret (KOS) giver et nuanceret indblik i almen praksis' aktuelle rolle i det samlede sundhedsvæsen.
KOS er tidligere blevet gennemført tre gange i Århus Amt og Region Midtjylland: i 1983, i 1993 og i 2008. I 2011 blev kontakt- og sygdomsmønstret i relation til lægevagten (LV-KOS) også undersøgt i Region Midtjylland.
De gentagne undersøgelser betyder, at tallene kan sammenholdes og derved kan udviklingen følges over tid. Denne viden kan danne grundlag for organiseringen af fremtidens almen praksis.
Mange forskningsprojekter fokuserer på kræftudredning og tidlig diagnostik i Danmark. Alligevel er mange dele af kræftforløbet sparsomt belyst hos bestemte patientgrupper.
De senere års forskning i social ulighed på kræftområdet viser, at der er en social skævhed i alle dele af kræftforløbets faser: udredning, diagnostik, behandling, senfølger og palliativ behandling. Patienter, som har kort uddannelse, lav indkomst, bor alene eller har minoritetsbaggrund, er dårligere stillet gennem hele kræftforløbet ift. patienter, som har lang uddannelse, høj indkomst, er samboende og er etnisk danske.
Knap 16 pct. af den danske befolkning er indvandrere eller efterkommere af indvandrere ifølge Danmarks Statistik. Men vi ved ikke ret meget om kræftudredning af patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Tidligere studier viser, at etniske minoritetsgrupper generelt deltager mindre i screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft og tyk- og endetarmskræft og oplever flere barrierer (f.eks. sproglige) for at kontakte sundhedsvæsnet ved symptomer på kræft. Flere studier viser også, at kræften hos etniske minoriteter opdages senere end hos baggrundsbefolkningen. Kræftens udbredelse på diagnosetidspunktet er en vigtig indikator for den enkelte patients prognose og behandlingsmuligheder.
Formålet med dette projekt er at undersøge kræftudredningen af etniske minoritetspatienter i Danmark med udgangspunkt i den del, der foregår hos den praktiserende læge.
Projektet vil bidrage med ny viden om etniske minoriteters henvendelses- og udredningsmønster samt tiden til kræftdiagnosen. Dermed kan studierne danne baggrund for forbedringer af udredningsprocessen – særligt den del, der foregår i almen praksis
Den sociale ulighed i sundhed stiger i Danmark. Sårbare befolkningsgrupper er mere syge, og de har lavere livskvalitet og højere dødelighed end den generelle befolkning.
Dette projekt har til formål at undersøge, om det er muligt at forbedre kontinuiteten i behandlingen af sårbare befolkningsgrupper. Vi vil undersøge, hvorfor nogle befolkningsgrupper har svært ved at opnå kontinuitet, og om en tilpasset version af den hollandske digitale patientjournal HealthEmove kan lette overførslen af sundhedsoplysninger i en dansk sammenhæng.
Projektet inkluderer tre studier: et scoping review, et kvalitativt studie (baseret på observationer og semistrukturerede interviews) og et interventionsstudie.
Resultaterne fra disse studier vil give ny viden om, hvad der begrænser kontinuiteten i behandlingen hos sårbare befolkningsgrupper i almen praksis, og om platformen HealthEmove kan forbedre kontinuiteten i behandlingen af sårbare befolkningsgrupper.
Flere og flere mennesker i den vestlige verden får konstateret kroniske sygdomme, som ofte behandles med medicin. Det øger risikoen for at få potentielt uhensigtsmæssig medicin (PIM). Risikoen varierer mellem sociale grupper, hvilket kan skabe social ulighed i medicinsk behandling.
Sundhedsvæsenet kan være med til at fastholde eller reducere denne ulighed. Almen praksis er afgørende for at fremme lige behandling, da de praktiserende læger er tæt på patienterne og har et samlet overblik over behandlingen.
Dette ph.d.-projekt undersøgte sammenhænge mellem social position og potentielt uhensigtsmæssig medicin i fire studier, som bygger på både registerdata og feltarbejde.
Resultaterne indikerede markant social ulighed i den medicinske behandling, og denne ulighed er relateret til økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer.
Behovet for sundhedsfaglig behandling varierer på tværs af geografi. Depriverede områder har en højere forekomst af multimorbiditet, kombineret psykisk-fysisk sygdom og psykosociale problemer end mere velstillede områder. Samtidig er disse områder udfordret af lægemangel, utilstrækkelig finansiering og lavere kontinuitet. Dette paradoks er kendt som "den omvendte omsorgs lov", der beskriver, at de mennesker, der har mest brug for behandling, ofte har sværest ved at få de nødvendige sundhedsydelser.
Dette projekt undersøger omfanget af den omvendte omsorgs lov i dansk almen praksis, og hvilke konsekvenser det har for patienternes brug af akutte sundhedsydelser og for de praktiserende lægers trivsel og arbejdskvalitet.
En epidemiologisk tilgang vil blive anvendt til at gennemføre fire kvantitative studier, som er baseret på en kombination af registerdata og oplysninger fra validerede spørgeskemaer.
Projektet vil give ny indsigt i, hvordan den omvendte omsorgslov fungerer i almen praksis i Danmark. Resultaterne forventes at kunne informere den fremtidige planlægning i sundhedsvæsenet og dermed sikre en mere retfærdig adgang til sundhedsydelser.
