Hvert år får ca. 35.000 danskere en kræftdiagnose. Selvom mange kan helbredes, er kræft stadig en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Andelen af danskere, der er i live efter at have fået en kræftdiagnose, stiger pga. bedre udredning og behandling, men også fordi vi lever længere. I 2020 levede 360.000 danskere efter en kræftdiagnose, og antallet stiger med ca 4 % om året. Det er vigtigt, at sundhedsvæsnet kan levere den rette kræftdiagnostik, og at der er fokus på kræftopfølgning og tilbagefald af kræft.
De fleste kræfttilfælde opdages ved præsentation af symptomer hos den praktiserende læge. Vi forsker i kræftforløbet fra de første oplevelser af symptomer til lægesøgning i almen praksis, udredning og diagnose. Vi forsker også i effekten af kræftpakker og opsporing af tilbagefald i almen praksis.
Vores forskning handler om:
Udgangspunktet for det videnskabelige arbejde er at belyse forskningsemnerne tværvidenskabeligt og ud fra forskellige teorier og metoder. Kræftforskningsgruppen tager udgangspunkt i en lægevidenskabelig og epidemiologisk forskning med henblik på at skabe forandringskraft i den kliniske praksis. Dette suppleres med andre forskningsdiscipliner, herunder antropologi og psykologi.
Forskningsgruppen inddrager løbende forskningsområder inden for organisationsforskning, sociologi og sundhedsøkonomi og har et tæt samarbejde med onkologiske afdelinger på sygehusene.