Green Care 

  • Forskning i natur, sundhed og bæredygtighed

Green Care er en tværfaglig forskningsgruppe med fokus på samspillet mellem natur, sundhed og bæredygtighed. Gruppen undersøger, hvordan naturbaserede sundhedsindsatser kan fremme trivsel, forebygge sygdom og understøtte behandling i almen praksis. Gruppen arbejder også med bæredygtighed i sundhedsvæsenet, og hvordan almen praksis kan bidrage til en mere klimavenlig udvikling.

Gennem praksisnær forskning udvikler, afprøver og evaluerer gruppen løsninger, der gavner borgernes sundhed og trivsel med omtanke for miljø og klima. Green Care samarbejder på tværs af sektorer og med fagligheder uden for sundhedsvæsenet. I tæt dialog med bl.a. byplanlæggere, ingeniører, arkitekter og de samfundsvidenskabelige fag undersøger gruppen, hvordan bydesign, grønne områder og nærmiljøer kan fremme mental, fysisk og social sundhed og trivsel – med et særligt fokus på at reducere ulighed i sundhed.

Forskningsgruppen har som mål at styrke et sundhedsvæsen, der er fagligt, socialt og miljømæssigt bæredygtigt, og at skabe evidensbaseret viden, som er udviklet i tæt samarbejde med praksis.


Om forskningsgruppen

  • Green Care er forankret ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.
  • Forskningen fokuserer på koblingen mellem natur, sundhed og bæredygtighed i almen praksis.
  • Gennem tværsektorielle samarbejder undersøger gruppen, hvordan bydesign og grønne nærmiljøer kan fremme mental, fysisk og social sundhed og reducere ulighed i sundhed.
  • Aktiviteterne fokuserer på at integrere natur og bæredygtighed i almen praksis og derved udvikle løsninger, der fremmer menneskers sundhed og mindsker belastningen af miljøet.
  • Gruppen bidrager aktivt til den offentlige debat og vidensformidling gennem faglige tidsskrifter, undervisning og debatindlæg i forskellige medier.
  • Gruppen arbejder tværfagligt og evidensbaseret med fokus på at udvikle praksisnære løsninger, der gavner både menneskers sundhed og vores omgivelser.