Hvad er dit forskningsområde?

Sammen med andre forskere i gruppen undersøger jeg, hvordan kobling mellem natur, sundhed og bæredygtighed kan integreres i almen praksis, og hvordan fællesskabende bydesign kan fremme trivsel og sundhed og skabe mere lighed i sundhed. 

Hvorfor er det vigtigt?

Flere og flere mennesker kæmper med nedsat mental trivsel. Medicinsk behandling hjælper mange, men ikke alle. Samtidig har medicin et relativt stort klimaaftryk i sundhedsvæsenet. Så der er brug for alternative og supplerende tilbud. Og de skal være tilgængelige for alle. Her kan bl.a. naturbaserede sundhedsindsatser og fokus på hverdagsliv spille en rolle. Den globale klimakrise kræver desuden, at vi tænker bæredygtighed mere ind i sundhedsvæsenet.

Hvordan kan naturen påvirke sundheden?

Forskning og teorier inden for koblingen mellem natur og sundhed peger på, at natureksponering kan fremme særligt den mentale sundhed. Det kan reducere stress, give ro og understøtte mental restitution. Derudover tilskynder naturen til at være fysisk aktiv. Naturbaserede aktiviteter er tilgængelige for de fleste og kan integreres i hverdagslivet, gerne i fællesskaber. Men flere og flere mennesker lever mere og mere adskilt fra natur. Vi skal derfor have undersøgt, hvordan koblingen mellem natur og sundhed kan integreres mere systematisk i sundhedsvæsenet. Så vi ved, hvilke indsatser der virker bedst, hvordan de kan organiseres, og hvordan de kan indgå i forebyggelse og behandling – også i almen praksis.

Hvilken rolle spiller almen praksis?

Almen praksis har en central rolle som borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet. Det giver mulighed for tidlig opsporing, forebyggelse og opfølgning på både mentale, fysiske og sociale problemer. Samtidig har politikerne fokus rettet mod almen praksis som en nøgleaktør i sundhedsvæsenet, så almen praksis kan have stor strategisk betydning for at sætte retningen mod et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.

Hvordan kan det skabe forandringer?

Forandringer er svære at skabe og tager tid. For at sikre en evidensbaseret og struktureret tilgang bruger vi eksisterende viden om adfærds- og forandringsprocesser, herunder I-Change-modellen, som er en teoretisk model for adfærdsændring. Denne model er udviklet til at forstå og fremme sundhedsadfærd. Vi bruger også en vejledning, som er udgivet af det britiske forskningsråd, Medical Research Council. Den beskriver, hvordan komplekse sundhedsindsatser kan udvikles, testes og implementeres. Formålet er at sikre, at indsatserne kan gennemføres, er effektive og fungerer i den kontekst, de indgår i. Ved at kombinere teoretisk viden og en systematisk metodisk tilgang kan vi undersøge, hvordan vi skaber varige og målbare forbedringer i sundhed.

Hvad er dit vigtigste budskab? 

”Det grønne” kan være en fælles nøgle til bedre sundhed. Uanset om vi arbejder med naturbaserede sundhedsindsatser, med bæredygtighed i almen praksis eller med sundhedsfremme og forebyggelse gennem bydesign, handler det om at tænke natur, sundhed og hverdag tættere sammen. Hvis vi gør det klogt og systematisk, kan vi skabe løsninger, der både styrker trivsel, forebygger sygdom og samtidig bidrager til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen – og ikke mindst gør en positiv forskel for flere mennesker.