Næsten halvdelen af alle kræfttilfælde i Danmark diagnosticeres hos ældre på 70 år eller mere. Høj alder øger risikoen for at få kræft, og samtidig har ældre kræftpatienter en dårlig overlevelse. Men vi ved ikke ret meget om, hvad det skyldes.

Søger de ældre ikke hjælp i sundhedsvæsenet? Får de ikke den rette hjælp? Spiller de personlige eller strukturelle forhold ind? Eller bunder det i underbehandling?

En ny bevilling fra Veluxfonden gør det nu muligt at undersøge området nærmere. I alt 2,9 mio. kroner går til et nyt forskningsprojekt, der skal give mere viden om de mange ubesvarede spørgsmål om kræft hos ældre.

Udredningen skal under lup

Tidligere studier af yngre og mere generelle populationer af kræftpatienter peger på, at kræftprognosen primært afhænger af tre faktorer (ud over alder og tumorstadie): hvor patienten først henvender sig i sundheds­væsenet, om patienten henvises til et særligt kræftpakkeforløb, og hvilken behandling patienten får. Men betydningen af disse tre faktorer er ikke blevet undersøgt i en population af ældre kræftpatienter. 

Det overordnede formål med det nye projekt er at få viden om, hvor ældre kræftpatienter påbegynder deres udrednings­forløb, om de udredes via et kræftpakkeforløb, og hvilken behandling de får. Det er alle faktorer, som kan spille ind på overlevelsen.

Sammenhængen mellem disse faktorer og prognosen hos ældre kræftpatienter vil også blive undersøgt for, om faktorerne eksempelvis varierer med særlige personlige karakteristika hos patienten, eller om specifikke strukturelle parametre spiller ind.

”De nye studier vil give os en bedre forståelse af udredningen og behandlingen af ældre kræftpatienter i Danmark. Det er en voksende gruppe af patienter, som vi ved meget lidt om”, siger Henry Jensen, som i samarbejde med Bolette Danckert fra Kræftens Bekæmpelse står i spidsen for projektet.

Projektet vil særligt sigte mod en bedre forståelse af, hvorfor nogle grupper af ældre kræftpatienter har uhensigtsmæssige udrednings- og behandlingsforløb, og om det hænger sammen med medicinske, personlige eller strukturelle forhold.

”Vi forventer, at den nye viden fra projektet vil kunne bruges til planlægning af fremtidige patientkampagner og til videre­uddannelse af sundhedspersonale. Derudover håber vi, at projektet på længere sigt vil kunne bane vejen for omstruktureringer af sundhedsvæsenet, som kan give mere optimal udredning og behandling af ældre med kræft”, slutter Henry Jensen.

Fakta om forskningsprojektet

• Projektet består af fem epidemiologiske studier, der bygger på information om borgere, som er blevet diagnosticeret med kræft i Danmark i perioden 2014-2017.
• Information fra det danske kræftregister vil blive koblet med registerdata om patient- og sygdomsfaktorer.
• Projektet vil omfatte information om almen praksis, såsom antallet af patienter i den pågældende lægepraksis og antallet af almen lægepraksis i kommunen, som har lukket for tilgang af nye patienter.
• Projektet er et tæt samarbejde mellem Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis i Aarhus og Kræftens Bekæmpelse i København.
• Et stærkt hold af nationale og internationale kræftforskere er tilknyttet projektet.

Yderligere oplysninger

Postdoc Henry Jensen, ph.d.
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis &
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
Bartholins Allé 2, DK-8000 Aarhus C
Telefon: 87 16 80 62
E-mail: henry.jensen@ph.au.dk

Specialkonsulent Bolette Danckert, ph.d.
Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49, DK-2100 København Ø
Telefon: 34 25 74 31
E-mail: boda@cancer.dk

Om Veluxfonden

Veluxfonden er en almennyttig fond, der støtter humanvidenskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. Derudover støtter fonden aktive ældre, øjen- og aldringsforskning. Fonden uddelte 263 mio. kroner i 2018.

Veluxfonden er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen, som er grundlægger af bl.a. Velux A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.