Lungebetændelse hos ældre udgør en stadig større udfordring i sundhedsvæsener verden over med talrige hospitalsindlæggelser til følge. Mange af disse ældre er skrøbelige og har komplekse medicinske problemstillinger. Samtidig er indlæggelsesvarigheden generelt blevet kortere. Dette betyder, at tiden efter udskrivelse udgør en særligt sårbar periode med høj risiko for alvorlige uønskede hændelser, herunder genindlæggelse eller dødsfald.

Susanne Boel Graversen har i et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health, undersøgt sammenhængen mellem forskellige risikofaktorer og hurtig genindlæggelse og dødelighed. I projektet, som er baseret på registerdata, har hun undersøgt, hvordan demografiske karakteristika, lægesøgningsadfærd, andre sygdomme og medicinforbrug påvirker risikoen for genindlæggelse og dødeligheden hos ældre i de første 30 dage efter en indlæggelse for lungebetændelse.

Demens og depression er risikofaktorer

Studierne viser, at den ældste aldersgruppe og plejehjemsbeboere havde en lavere risiko for at blive genindlagt, men samtidig havde denne gruppe en højere risiko for at dø kort tid efter en indlæggelse.

Ældre med demens havde en 129 pct. højere risiko for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse for lungebetændelse sammenlignet med ældre uden demens – og risikoen var særligt udtalt hos brugere af antipsykotisk medicin.

Ældre med depression havde en 29 pct. højere risiko for at dø og en 7 pct. højere risiko for at blive genindlagt i de første 30 dage efter en indlæggelse for lungebetændelse. Effekten af depression var tydeligst hos den yngre gruppe af ældre, som generelt havde en korterevarende indlæggelsesperiode og færre andre samtidige sygdomme.

Mulighed for bedre opfølgning

Resultaterne fra projektet giver klinikere mulighed for at rette en særlig opmærksomhed mod bestemte risikofaktorer i den første måned efter udskrivelsen af ældre, der har været indlagt med lungebetændelse.

Den nye viden vil også kunne anvendes i planlægningen af opfølgning, f.eks. særlige plejebehov, som kan lette overgangen fra hospitalet og til primærsektoren og sikre, at de ældre får bedre støtte i perioden efter udskrivelsen.

Forsvar den 2. juni 2021

Ph.d.-afhandlingen og de tre tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Afdeling for Ældre­sygdomme ved Aarhus Universitetshospital og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Projektet har modtaget støtte fra Region Midtjyllands Praksisforskningsfond, Fonden for Almen Praksis, Folkesundhed i Midten, Helsefonden, Lægefonden, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Helga og Peter Kornings Fond samt Aarhus Universitet.

Susanne Boel Graversen forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Short-term readmission and mortality in older patients discharged after a pneumonia admission” onsdag den 2. juni 2021 kl. 14.00. Fysisk fremmøde er tilladt under de gældende restriktioner, men forsvaret kan også tilgås virtuelt via Zoom.

Kontakt

Ph.d.-studerende Susanne Boel Graversen

Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed &
Forskningsenheden for Almen Praksis

sugrav@ph.au.dk

Fastnet: 8716 7909

Afhandlingens videnskabelige artikler

• Graversen SB, Pedersen HS, Sandbaek A, Foss CH, Ribe AR. Factors associated with 30-day rehospitalization and mortality in older patients after a pneumonia admission. J Am Med Dir Assoc. 2020 Dec;21(12):1869-1878·
• Graversen SB, Pedersen HS, Sandbaek A, Foss CH, Palmer VJ, Ribe AR. Dementia and the risk of short-term readmission and mortality after a pneumonia admission. PLoS One. 2021;16(1).
• Graversen SB, Pedersen HS, Ribe AR, Foss CH, Sandbaek A. The significance of depression for short-term readmission and mortality after a pneumonia admission. Under bedømmelse ved videnskabeligt tidsskrift.