En gruppe forskere har undersøgt, hvilke faktorer der påvirker praktiserende læger, når de skal henvise borgere til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Resultaterne er nu samlet i en rapport, som bygger på 21 kvalitative interviews og 2 fokusgruppeinterviews med praktiserende læger fra alle fem regioner i Danmark. 

Rapporten viser, at lægerne ofte oplever udfordringer, når de skal henvise patienter til kommunale tilbud. De største barrierer er manglende overblik over tilbuddene, tidspres og mangelfuld feedback.

Henvisning er ikke en ensartet praksis

Lægerne oplever, at der er stor variation mellem kommunerne i forhold til, hvilke tilbud de har, hvordan de er organiseret og hvilke adgangsveje der er til tilbuddene. Det gør det svært for de praktiserende læger at bevare overblik over de eksisterende tilbud, selvom selve henvisningen er teknisk enkel.

Nogle læger oplever, at henvisninger kan “forsvinde i systemet”. Tilbagemelding og tydelig rollefordeling kan styrke tilliden til tilbuddene og øge lægernes tilbøjelighed til at henvise.

”Det kan være svært at få overblik over de lokale kommunale tilbud. Som praktiserende læge kan man have patienter fra forskellige kommuner, som man skal have et samlet overblik over. Derudover får lægen heller ikke altid at vide, om patienten har gennemført forløbet. Det er barrierer – men det er noget, vi kan gøre noget ved,” siger Anna Mygind, som er en af hovedkræfterne bag rapporten og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Motivation, ressourcer og strukturer spiller ind

Borgerens motivation, ressourcer og livssituation inddrages ofte, når lægerne skal vurdere, om den pågældende borger skal henvises til et kommunalt tilbud. Formålet er at tilpasse indsatsen til den enkelte patient. Men samtidig rummer tilgangen en risiko for, at borgere med færrest ressourcer sjældnere henvises til de kommunale tilbud, og det kan medføre en utilsigtet selektion.

Undersøgelsen viser, at lægernes henvisninger afhænger af lokale strukturer, men også af lægernes egne tidligere erfaringer og individuelle vurderinger. Den nye indsigt kan bruges til at styrke det tværsektorielle samarbejde og bane vejen for mere lige adgang til tilbuddene for patienterne.

”Lægerne ved sjældent, hvor meget de kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud indeholder. Lægerne kender til hospitalsverdenen, da de har været der som en del af deres uddannelse, men den kommunale verden er mere fremmed. Det gør sektorskiftet til kommunerne særligt udfordrende,” forklarer Anna Mygind.

Næste skridt: modeller for samarbejdet

Rapporten er en del af et større projekt om samarbejdet mellem almen praksis og den kommunale forebyggelse og rehabilitering. Forskerne undersøger i øjeblikket de kommunale medarbejderes erfaringer med samarbejdet og gennemfører også et kvalitativt studie blandt patienter med kronisk sygdom for at afdække, hvor samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne kan blive bedre.

”Sammen med patienterne, almen praksis og den kommunale forebyggelse og rehabilitering vil vi meget gerne udvikle nogle konkrete modeller for samarbejdet. Det er det næste, vi skal i gang med. Med sundhedsreformen er det mere nødvendigt end nogensinde at sikre nogle sammenhængende forløb for de mange patienter med kronisk sygdom,” slutter Anna Mygind. 

Læs rapporten ”Henvisninger fra almen praksis til kommunal forebyggelse og rehabilitering” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/udgivelser.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Anna Mygind
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus
E-mail: mygind@ph.au.dk