Almen praksis har i dag mange faggrupper ansat. Det skyldes særligt en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og et ønske om at aflaste lægerne. Det har ført til spekulationer om, hvorvidt denne udvikling reelt letter arbejdspresset for praktiserende læger.

To danske forskere har nu undersøgt, om sammensætningen af medarbejdere med forskellige faglige færdigheder (skill mix) i klinikken relaterer sig til lægernes samlede arbejdstid og deres risiko for at blive udbrændt. Resultaterne er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Family Practice.

”Studiet er det første, der undersøger sammenhænge mellem praktiserende lægers trivsel og praksisorganisering i Danmark,” siger artiklens førsteforfatter, Anette Fischer Pedersen, som er psykolog og ansat som seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Sygeplejersker forbindes med lavere risiko for udbrændthed

Det nye studie peger på, at ansættelse af sygeplejersker kan være forbundet med en lavere risiko for udbrændthed hos lægerne. 

”Hvis en praktiserende læge trygt kan overlade udvalgte konsultationer og opfølgning for kronisk sygdom til en sygeplejerske, ser det ud til at kunne lette arbejdsbyrden og øge lægernes jobtilfredshed,” forklarer Anette Fischer Pedersen.

Samtidig synes ansættelse af en bred kategori af sundhedsprofessionelle (fx jordemødre, laboranter, fysioterapeuter, farmakonomer og psykologer – men ikke lægesekretærer) at være forbundet med en højere risiko for udbrændthed hos læger i kompagniskabspraksisser. I enkeltmandspraksisser var der sjældnere ansat andre sundhedsprofessionelle. 

Lægerne brugte flere timer på ledelse

Brugen af praksisstøttende personale synes ikke at have betydning for antallet af arbejdstimer, som lægerne rapporterede at lægge hver uge i klinikken. Men lægerne brugte tiden anderledes.

”Ansættelse af en eller flere fra den brede kategori af sundhedsprofessionelle var forbundet med et øget antal lægetimer anvendt på ledelse i både kompagniskabs- og enkeltmandspraksisser,” forklarer Anette Fischer Pedersen.

Flere ansatte kan både aflaste og udfordre lægerne

Også studier fra Storbritannien har peget på en sammenhæng mellem det at have mange ansatte af den brede kategori af sundhedsprofessionelle i klinikken og lavere jobtilfredshed hos praktiserende læger. 

Ifølge Anette Fischer Pedersen kan det skyldes, at lægerne skal bruge tid på at vejlede nye medarbejdere, før lægerne høster goderne ved at have flere hænder til at løse opgaverne. En anden mulig forklaring er, at lægerne får flere spørgsmål og sidder tilbage med de svære patienter med de mest komplekse sundhedsproblemer. Derudover peger tidligere studier også på, at inddragelsen af mange forskellige sundhedsprofessionelle kan føre til lavere patienttilfredshed, bl.a. fordi kendskabet til patienten fordeles mellem flere ansatte i klinikken. 

Det er vigtigt, at oplysninger om patienten bliver delt, og at behandlingen bliver koordineret mellem de forskellige sundhedsprofessionelle. Det kræver et godt team med kendskab til arbejdet og hinanden. Det kan måske også have betydning for, at sygeplejersker spiller en positiv rolle.

Årsagssammenhænge ikke afdækket

Området bør undersøges nærmere med længerevarende studier, så udviklingen kan følges nøjere over tid, og det kan blive tydeligere at se, om udviklingen i praksisorganiseringen rammer patienterne skævt.

Resultaterne viser, at uddelegering af opgaver fra læger til sygeplejersker kan tænkes at aflaste lægerne, men forfatterne kan ikke udlede kausale sammenhænge pga. studiets design.

Læs den videnskabelige artikel ”Skill mix in primary care, working hours, time used on management, and burnout among general practitioners” i tidsskriftet Family Practice.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker, psykolog Anette Fischer Pedersen 
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Telefon: 2963 8004
E-mail: afp@ph.au.dk