Anette Fischer Pedersen er psykolog med en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet. Hun er lektor ved Institut ved Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin, hvor hun underviser i kommunikation på medicinstudiet, og er seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Hendes forskning fokuserer bl.a. på trivsel og udbrændthed blandt praktiserende læger i Danmark. Hun er en af hovedkræfterne bag flere landsdækkende undersøgelser af lægers jobtilfredshed og velbefindende. Disse studier har påvist en stigende forekomst af udbrændthed blandt danske praktiserende læger gennem de seneste 20 år. Hendes forskning har identificeret en række risikofaktorer for udbrændthed og har understreget, at det er vigtigt at adressere strukturelle faktorer for at forbedre arbejdsmiljøet i almen praksis. Herudover forsker hun i læge-patient-kommunikation og har været med til at vise, hvordan kommunikationen kan have betydning for patientsikkerheden i lægevagten.
Anette Fischer Pedersen anvender bl.a. spørgeskemaer og registre i sin forskning. Endvidere har hun stor erfaring med at anvende analyser af lydoptagelser til sin forskning i læge-patient-kommunikation.