Coronapandemien har sat skub i brugen af videokonsultationer i almen praksis, men den nye teknologi bringer også mange spørgsmål. Forskere fra de fire forsknings­enheder i almen praksis har gennem de seneste otte måneder arbejdet sammen om at udvikle en guide til video­konsultationer i almen praksis. Den nye guide (med tilhørende tjekliste) er udviklet som et delprojekt under ReMoTe-projektet.

Ud over de konkrete resultater fra projektet i form af en guide og tjekliste fik forskerne ny viden om, hvad der kendetegner et frugtbart samarbejde. Da gruppen gik i gang med projektet i maj 2020, vidste de, at det var ambitiøst at koordinere så stort et projekt med så kort en tidsramme – endda under en pandemi, hvor meget var nedlukket. For at sikre mange forskellige vinkler på videokonsultationer blev gruppen baseret på tværfagligt samarbejde mellem forskere fra forskellige dele af landet og med meget forskellige profiler. 

”Projektet havde en kort tidsramme. Samtidig var vi geografisk langt fra hinanden, og vi kendte ikke hinanden i starten, hvor vi skulle udvikle idéer og koordinere meget – blandt andet i forbindelse med workshops”, siger Line Due Christensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som var koordinator for delprojektet.

Tillid og tiltro fra toppen

Projektet om videokonsultationer blev drevet af et fælles ønske om hurtigt at omsætte viden til praksis, da pandemien udfordrede den traditionelle fremmødekonsultation i almen praksis. Den korte tidsramme og ønsket om hurtig omsætning betød, at gruppen var nødt til at arbejde hurtigt, og at samarbejdet skulle glide med det samme. Det krævede først og fremmest, at alle på kort tid skulle opbygge tillid til de andre i projektet og deres faglige kunnen. Det var en nødvendig forudsætning for straks at kunne skabe et trygt miljø, hvor man kunne sige, hvad man tænkte – og med kort vej til handling.

Dialog, tillid og tiltro til andre i gruppen med andre fagligheder har været nøglefaktorer i samarbejdet. Derudover har opbakning fra ledelserne på de fire forskningsenheder været helt afgørende for projektets succes. Samtidig kræver et så omfattende projekt understøttelse i form af koordinering og organisering – og det indebærer også en anelse topstyring.

”Vi havde ikke kunnet gennemføre projektet uden den indsats, som andre forskere og samarbejdspartnere leverede til projektet. Og så var det naturligvis afgørende med opbakning og anerkendelse fra ledelsen. Det skulle bare lykkes,” forklarer Line Due Christensen.

Samarbejde og lokal forankring 

Det vigtigste fokus har været at samle viden om, hvordan almen praksis kommer i gang med at bruge videokonsultationer – og hvordan det implementeres. Hvordan vurderer man, om video­konsultation er egnet til en patient? Hvordan forbereder man sig til en video­konsultation? Men samarbejde har også været et mål i sig selv. Præmissen har været, at alle forskere og partnere skulle inddrages og have mulighed for at deltage i samarbejdet, så kommende projekter kunne få gavn af de ressourcer, som opstår af et vellykket samarbejde på tværs af fagligheder, organisationer og sektorer. 

”Det behøver ikke at være så svært og indviklet at spille hinanden gode på tværs af organisationer og forskningstraditioner. På rekordtid har vi opnået en stor viden ved at forene tilgange, metoder og viden fra en række forskere og private aktører. Den tilgang kan måske inspirere andre,” siger Amanda Sandbæk fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som også var koordinator for delprojektet.

Hvilke greb har projektgruppen så brugt? Gruppen har sikret, at aktiviteter i projektet var forankret hos forskellige samarbejdspartnere. Dele af dataindsamlingen og analysen er udført hos forskellige forskningsenheder, mens f.eks. guidens layout blev leveret af samarbejdspartnere. Forskerne i projektet valgte bevidst at fokusere på samskabelse, iterative analyser, hurtige tilpasninger og udvikling af prototyper. Mere end 30 praktiserende læger og andre interessenter deltog i forskellige dele af udviklingen, og projektgruppen har afholdt workshops hos forskningsenhederne i Aalborg, Aarhus, København og Odense.

Meget af projektarbejdet er foregået online, hvilket har gjort det muligt at holde en tæt dialog på tværs af landet trods coronapandemien. Den tætte kontakt til praksis, det gode samarbejde på tværs og de hurtige udviklingsprocesser har til sammen bidraget til, at projektet kunne gennemføres. Ofte går der lang tid mellem dataindsamling og afrapportering, men delprojektet viser, at det kan lade sig gøre at skabe resultater på kort tid, som kan anvendes i praksis – og den viden kan tages med i det videre samarbejde.

”Det har været vanvittigt spændende at indgå i et så anderledes forskningsprojekt, hvor idealerne om samarbejde, udvikling tæt på brugerne og involvering af både private og offentlige aktører har været sat effektivt i spil. Det kan lade sig gøre – og den erfaring kan bruges i kommende projekter”, slutter Amanda Sandbæk.

Samarbejdet fortsætter med mange af de samme involverede og med fokus på klinisk relevans. I foråret 2021 arbejder projektgruppen videre med videokonsultationers rolle i almen praksis.

Om ReMoTe-projektet

• Refining Remote Assessment in Primary Care (ReMoTe) er forankret på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus hos forsknings­leder Per Kallestrup og projektleder Ulrik Bak Kirk.
• Udvikling af guiden ”Kom godt i gang med videokonsultation” og tilhørende tjekliste er et delprojekt under ReMoTe.
• Delprojekt bygger på et tæt samarbejde mellem forsknings­enhederne i almen praksis ved universiteterne i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Det er blevet koordineret af Line Due Christensen og Amanda Sandbæk, men forskerkolleger fra hele landet har været involveret.
• Samarbejdsparterne Dansk Selskab for Patientsikkerhed og European Society for Quality and Safety in Family Practice (EQuiP) har bidraget til udvikling af guidematerialet.
• ReMoTe-projektet finansieres af en bevilling fra Innovationsfonden.

Kom godt i gang med videokonsultation

• Sæt video op i praksis
• Test, om teknikken virker
• Udpeg en dedikeret superbruger i jeres praksis
• Beslut, hvilke patienter der kan få en videokonsultation
• Lav en rutine for booking
• Forbered patienterne på videokonsultation
• Brug video hyppigt i starten
• Skriv udfordringer ned løbende
• Evaluer på et møde: Hvad virker? Hvad virker ikke?
• Brug klyngen til erfaringsudveksling

Kilde: "Kom godt i gang med videokonsultation" (2021) på www.remoteguide.dk.

Artiklen er bragt i Practicus nr. 255 (side 12-13), som blev udgivet i maj 2021.