At opleve sorg efter tabet af en nærtstående er en naturlig reaktion – en uundgåelig del af livet. Men for en mindre del af de efterlevende er sorgen så overvældende, at den kan føre til sygdom.

Tidligere studier har vist, at mange af dem, der for nylig har mistet en nærtstående, bruger sundhedsvæsenet oftere i perioden efter tabet, og at de har en øget dødelighed på kort sigt.

Det understøttes af et nyt studie, hvor danske forskere nu har vist, at mennesker med vedvarende intens sorg, hvor stærke sorgsymptomer ikke aftager over tid, har mere kontakt med sundhedsvæsenet og en større dødelighed i helt op til 10 år efter tabet. Resultaterne er netop offentliggjort i Frontiers in Public Health.

”Studiet er det første, der undersøger langsigtet brug af sundhedsydelser og dødeligheden hos de efterladte over en tiårsperiode i en større kohorte,« siger studiets førsteforfatter, Mette Kjærgaard Nielsen, som er postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Stor kohorte af efterladte

Hun og hendes kolleger har siden 2012 fulgt en kohorte på 1.735 efterladte kvinder og mænd. I alt 66 pct. af dem har mistet deres partner, 27 pct. en forælder og 7 pct. en anden nærtstående.

Forskerne anvendte Lægemiddelstatistikregistret til at identificere, hvilke patienter der for nylig var blevet registreret med terminal sygdom. Derved kunne de kontakte de døende og invitere dem og deres nærmeste pårørende med i undersøgelsen.

Kategorisering af sorgforløb

Forskergruppen har tidligere identificeret fem typiske sorgforløb i kohorten. De fem sorgforløb er baseret på ændringer i intensiteten af den efterladtes sorgsymptomer målt på tre tidspunkter: før dødsfaldet, 6 måneder efter og 3 år efter. Det blev målt med spørgeskemaet ”Prolonged Grief-13” (PG-13), hvor gennemsnittet af skalaens 11 symptomspørgsmål blev anvendt.

Det tidligere studie viste, at 38 pct. udviste vedvarende lave niveauer af sorgsymptomer, mens 6 pct. havde vedvarende høje niveauer. Tre andre kategorier lå mellem disse to ekstremer: 18 pct. fulgte en høj, men aftagende kurve, 29 pct. fulgte en moderat, men aftagende kurve, mens 9 pct. fulgte en kurve med sen debut, hvor symptomerne toppede cirka seks måneder efter dødsfaldet.

Opfølgning over 10 år

I det nye studie har forskerne udvidet opfølgningen af deltagerne til 10 år (frem til 2022). Ved hjælp af registerdata har de undersøgt omfanget af fire sundhedsydelser i kohorten: kontakter til almen praksis, brug af mentale sundhedsydelser, brug af psykofarmaka og dødelighed.

Gruppen med vedvarende høje niveauer havde indtil 8 år efter dødsfaldet et højere antal kontakter til almen praksis, men herefter var forskellene på kontakter til almen praksis mellem de fem forskellige sorgforløb dog ikke længere statistisk signifikante.

Deltagerne med vedvarende høje niveauer fik generelt også flere sundhedsydelser i mere end tre år efter dødsfaldet. For eksempel havde de højere odds for at modtage samtaleterapi i almen praksis, hos privatpraktiserende psykolog eller psykiater. De havde også højere odds for at få ordineret antidepressiva og beroligende eller angstdæmpende medicin.

Derudover viste resultaterne, at risikoen for at dø inden for 10 år var væsentligt højere hos deltagere med vedvarende høje niveauer af sorgsymptomer sammenlignet med dem med lave niveauer.
Årsagen til den øgede dødelighed kendes dog ikke.

”Tidligere studier viser en sammenhæng mellem sorg og højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, psykiske problemer og endda selvmord. Men sammenhængen med dødelighed bør undersøges nærmere,” siger Mette Kjærgaard Nielsen.

Vigtigt at opfange advarselssignaler

Forfatterne påpeger, at personer, der er i risiko for at udvikle vedvarende høje niveauer af sorgsymptomer, kan identificeres tidligt med henblik på intervention. Et tidligere studie viser nemlig, at disse patienter allerede inden dødsfaldet havde flere kontakter til almen praksis og i højere grad fik ordineret psykofarmaka.

”I almen praksis har vi ofte kontakt med pårørende. Ved tegn på svær belastning, depression eller andre psykiske lidelser kan den pårørende tilbydes opfølgning i almen praksis, f.eks. et samtaleforløb. Vi har tidligere i år fundet, at cirka 3 konsultationer ved enten personale eller en læge i almen praksis er meningsfuld. Lægen kan også foreslå en opfølgende aftale efter dødsfaldet med fokus på mental sundhed,” slutter Mette Kjærgaard Nielsen.

Bag om studiet

• Studiets kohorte omfatter 1.735 kvinder og mænd.
• Studiet er godkendt af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité i Region Midtjylland.
• Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse.
• Læs artiklen “Grief trajectories and long-term health effects in bereaved relatives: a prospective, population-based cohort study with ten-year follow-up” hos Frontiers in Public Health.

Yderligere oplysninger

Postdoc, praktiserende læge Mette Kjærgaard Nielsen
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Telefon: 4257 7929
E-mail: mette.k.nielsen@ph.au.dk