Deltagerinformation


Hvad er formålet med undersøgelsen?

Spørgeskemaundersøgelsen om klima, miljø og naturbaserede interventioner fokuserer på, hvordan danske klinikejere forholder sig til en klima- og miljømæssigt bæredygtig omstilling af almen praksis.

Vi vil blandt andet undersøge lægernes viden, motivation, oplevede barrierer samt nuværende og planlagte initiativer inden for bæredygtig praksisdrift. Samtidig får vi indblik i klinikejernes kendskab til og anvendelse af naturbaserede interventioner til patienter med mentale helbredsudfordringer.


Hvorfor deltage i undersøgelsen?

Ved at deltage bidrager klinikken med værdifuld viden inden for et område, der fortsat er begrænset belyst i dansk almen praksis. Resultaterne kan potentielt bidrage til udviklingen af mere bæredygtige løsninger, der er relevante, meningsfulde og anvendelige i den kliniske hverdag.


Hvad indebærer det at deltage?

Undersøgelsen består af et elektronisk spørgeskema. Det tager cirka 10 minutter at besvare det.

Resultaterne bruges udelukkende på aggregeret niveau, og de individuelle praksis vil ikke kunne identificeres.


Får man honorar for at deltage?

Ja. Hver deltagende praksis modtager et grundhonorar for at besvare spørgeskemaet.


Hvordan deltager man?

Alle almen praksis i Danmark har modtaget en invitation via praksissens e-Boks.

Spørgeskemaet kan besvares i fællesskab af klinikkens ejere eller af én klinikejer på vegne af praksis.



Lea Kramer Knudsen

Forskningsstipendiat

Spørgsmål til undersøgelsen?

Kontakt Lea Kramer Knudsen på e-mail au727102@ph.au.dk eller telefon: 4048 0959 (tirsdag og torsdag kl. 9-15).