Dette projekt skaber ny viden om behandling af mennesker med svære og vedvarende spiseforstyrrelser i dansk socialpsykiatri. Projektet tager afsæt i den nye behandling ved botilbuddet Horsensvej, hvor metakognitiv terapi anvendes med fokus på at ændre tankemønstre og reducere behovet for kontrol.
Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er blandt de mest komplekse psykiske sygdomme. I de svære og langvarige tilfælde forværres symptomer som vægttab, restriktiv spisning og vedvarende tanker om mad og krop over tid. Dette ledsages ofte af kognitive, emotionelle og sociale vanskeligheder, der yderligere forstærker sygdommen. Mange patienter oplever derfor begrænset effekt af eksisterende behandlingstilbud, og frafaldsraten er høj. Vi mangler fortsat evidensbaserede retningslinjer, særligt for døgnbehandling, som er relevant, når andre behandlingsformer ikke rækker.
Projektet vil indledningsvis omfatte et scoping review, der kortlægger den eksisterende viden om intensiv ambulant behandling og døgnbehandling for svære spiseforstyrrelser. Dernæst undersøges praktiserende lægers perspektiver på støtte og hjælp i behandlingen med henblik på at pege på fremtidige anbefalinger. Afslutningsvis udvikles en pragmatisk undersøgelsesprotokol for at afprøve behandlingen ved botilbuddet Horsensvej.
Projektet forventes at bidrage med ny viden, som kan styrke behandlingstilbuddene for mennesker med svære spiseforstyrrelser og danne grundlag for opdaterede nationale kliniske retningslinjer.
Jepsen M, Tepavicharov NK, Remmen L, Karstensen, JK, Christensen JR. Staff perspectives on supporting individuals with eating disorders - a qualitative analysis of approaches and methods. Developmental Psychology, 12:1, 2485736.
Dette registerbaserede forskningsprojekt har til formål at undersøge sygdomsforløb, behandlingsmønstre og langtidskonsekvenser for personer, som er diagnosticeret med anoreksi i Danmark. Ved at koble nationale sundheds-, psykiatri- og socioøkonomiske registre skabes ny viden om både patienterne selv, deres familier, referencegrupper med andre psykiatriske diagnoser og en matchet kontrolpopulation fra baggrundsbefolkningen.
Anoreksi er en alvorlig psykiatrisk lidelse, som er præget af høj dødelighed, komorbiditet og komplekse forløb. Danske studier har vist stigende forekomst og markant overdødelighed, især knyttet til selvmord, misbrug og somatiske sygdomme. Men vi ved langt mindre om de patienter, der udskrives uden at være raske, afvises i psykiatrien eller afsluttes på grund af manglende compliance. Vi mangler også viden om de sociale og økonomiske følger for både patienterne og deres familier.
Projektet belyser flere centrale spørgsmål: Hvordan udvikler forekomst og dødelighed sig? Hvorfor fører behandlingen sjældent til fuld raskmelding? Vi undersøger også mønstre af komorbiditet, fx angst, depression og autisme, og hvordan anoreksi i nogle tilfælde kan fungere som symptom eller mestringsstrategi. Samtidig analyseres de sociale og økonomiske konsekvenser i form af uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sygefravær og støtteforanstaltninger. Endelig kortlægges sundhedsvæsenets rolle gennem analyser af patienternes kontakt med almen praksis, psykiatri og somatik, og hvordan disse forløb varierer regionalt.
Projektet vil skabe ny detaljeret viden om både sygdomsforløb og de bredere samfundsmæssige konsekvenser af anoreksi. Resultaterne kan bidrage til bedre behandlingsstrategier, styrket forebyggelse og en mere helhedsorienteret indsats for en sårbar patientgruppe.
Dette projekt skal udvikle, afprøve og implementere en ny tværfaglig støttemodel for børn og unge med kronisk sygdom. Målet er at skabe bedre betingelser for sundhed, trivsel og tryghed i hverdagen for børn og unge med astma, type 1-diabetes eller børnegigt og for deres familier.
Børn og unge med kronisk sygdom oplever ofte øget sårbarhed, reduceret trivsel og hyppige hospitalsbesøg. Det påvirker hele familien både praktisk og følelsesmæssigt. Mange oplever, at sundhedsvæsenet ikke tilstrækkeligt understøtter deres samlede livssituation. Der er derfor behov for en mere helhedsorienteret indsats, som kan integrere både sundheds- og socialfaglige perspektiver.
Projektet kombinerer sundhedsfaglige og sociale indsatser i en familiecentreret model, hvor fællesskaber danner rammen for støtte, sygdomsmestring og et aktivt hverdagsliv. Alle faser gennemføres i tæt samarbejde med børn og unge, deres forældre og søskende samt fagprofessionelle og civilsamfundet. Modellen udvikles med afsæt i eksisterende evidens og praksis, testes i mindre skala og evalueres for gennemførlighed, før den senere kan afprøves i et større lodtrækningsforsøg.
Projektet forventes at føre til færre akutte lægebesøg, bedre fysisk kondition, sundere vaner og forbedret trivsel for både børnene og deres familier. Støttemodellen vil samtidig kunne tilpasses andre kroniske diagnoser og bredes ud nationalt. På længere sigt kan projektet bidrage til mere inkluderende fællesskaber og til at reducere ulighed i sundhed blandt børn og unge i Danmark.
Med dette projekt vil vi udvikle og afprøve en systematisk ergoterapeutisk intervention, der kan hjælpe borgere med overvægt til ikke blot at opnå vægttab, men også fastholde det på længere sigt. Interventionen bygger på aktivitetsbalance, daglige gøremål og sociale relationer og har som mål at skabe varige livsstilsændringer, der kan forbedre sundhed og livskvalitet.
Overvægt er en af de største sundhedsudfordringer i Danmark og er forbundet med øget risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse kræftformer. Nye typer af vægttabsmedicin har vist sig effektive, men mange tager vægten på igen, når behandlingen ophører, fordi der mangler systematisk støtte i vedligeholdelsen.
Projektet udvikler og afprøver et kommunalt tilbud, hvor ergoterapi indgår som en central del af arbejdet med at støtte borgerne til at ændre og fastholde sunde vaner. Indsatsen tilrettelægges med klare mål og dokumentation og fokuserer på hverdagsaktiviteter, sociale relationer og meningsfuld balance i livet. Projektet gennemføres i samarbejde med borgere, kommunale sundhedsprofessionelle samt nationale og internationale forskere, hvilket sikrer både praksisnær relevans og et solidt forskningsfundament.
Vi forventer, at projektet kan føre til målbare forbedringer i deltagernes vægt, livskvalitet og mentale og fysiske sundhed samt styrke deres muligheder for at deltage aktivt i hverdags- og samfundsliv. Resultaterne skal bidrage til evidensbaseret praksis og danne grundlag for politiske anbefalinger, der kan fremme sundhed og forebygge svær overvægt på nationalt plan.
Her udvikler og afprøver vi nye kommunale vægttabsprogrammer, der omfatter mere end over kost og motion og i stedet tager udgangspunkt i en helhedsorienteret forståelse af dagliglivet. Målet er at fremme varigt vægttab og øget livskvalitet gennem en kombination af aktivitetsbalance, sundhedsfremmende aktiviteter og klassiske livsstilsinterventioner.
Overvægt er en væsentlig udfordring i Danmark, hvor den øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og hypertension og medfører årlige samfundsøkonomiske omkostninger på over 14 milliarder kroner. Eksisterende behandlingstilbud fokuserer primært på kost og fysisk aktivitet, men overser ofte kompleksiteten bag overvægt og de udfordringer, der præger hverdagen.
Projektet bygger på begrebet aktivitetsbalance, hvor daglige gøremål kobles med personlige værdier og mening. Ergoterapeuter spiller en central rolle ved at støtte mennesker i at ændre vaner, roller og mønstre og dermed skabe bedre forudsætninger for sundhed og velvære.
Med udgangspunkt i aktivitetsbalance er der udviklet en ny ramme for kommunale vægttabsprogrammer, som kombinerer kost, fysisk aktivitet, sociale relationer og livsstilsvaner. Projektet er i den afsluttende udviklingsfase og gennemgår i øjeblikket feasibility-undersøgelser. Næste skridt er et større randomiseret kontrolleret studie, der skal afprøve effekten.
Projektet skal bidrage til at udvikle mere effektive og helhedsorienterede programmer i Danmark. Ved at integrere meningsfulde aktiviteter i hverdagen med livsstilsinterventioner er målet at skabe varige resultater, der både styrker livskvaliteten og understøtter et bæredygtigt vægttab.
Christensen JR, Hesseldal L, Nielsen JB, Olesen TB, Olsen MH, Jakobsen PR, Laursen DH, Lauridsen JT, Søndergaard J, Brandt CJ. Long-term weight loss in a 24-month primary care-anchored telehealth lifestyle coaching program: Randomized controlled trial. J Telemed Telecare. 2022 Dec;28(10):764-770.
Christensen JR, Laursen DH, Lauridsen JT, Hesseldal L, Jakobsen PR, Nielsen JB, Søndergaard J, Brandt CJ. Reversing type 2 diabetes in a primary care-anchored eHealth lifestyle coaching programme in Denmark: A randomized controlled trial. Nutrients 2022 Aug 19;14(16):3424.
Hesseldal L, Christensen JR, Olesen TB, Olsen MH, Jakobsen PR, Lauridsen JT, Nielsen JB, Søndergaard J, Brandt CJ. Long-term weight loss in a primary care anchored eHealth coaching program in Denmark: Randomized controlled trial. J Med Internet Red 2022;24(9):e39741.
Jensen MT, Nielsen SS, Madsen CMT, Jessen-Winge C, Thilsing T, Sønderlund AL, Christensen JR. The effectiveness of social-support-based weight loss interventions – a systematic review and meta-analysis. Int J Obes 2024 May;48(5):599-611.
Jessen-Winge C, Lee K, Surrow S, Jonsson H, Christensen JR. 2022. Five vital components in a cross-disciplinary occupational therapy-based municipal weight loss programme obtained through research circles. Front. Rehabilit. Sci. 2022 Jun 10:3:822896.
Muntefering C, Fields B, Christensen JR. Going beyond management and maintenance: Occupational therapy's role in primary prevention for adults at risk of obesity. Am J Occup Ther 2023 Sep 1;77(5):7705347020, 77, 7705347020.
Nielsen SS, Skou ST, Larsen AE, Polianski R, Arendt-Nielsen L, Østergaard AS, Petersen KKS, Væger HB, Søndergaard J, Christensen JR. Changes in pain, dialy occupations, lifestyle, and health following an occupational therapy lifestyle intervention: A secondary analysis from a feasibility study in patients with chronic high-impact pain. Scand. J Pain 2023 Dec 1;24(1).
Dette projekt undersøger, hvordan medicinsk behandling af overvægt foregår i praksis i Danmark, og hvordan både patienter og praktiserende læger oplever behandlingen.
Overvægt er et stigende sundhedsproblem, der medfører store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Nye medicinske behandlinger har vist lovende resultater i kliniske forsøg, men i praksis stopper mange patienter tidligt med behandlingen, og vægten vender ofte tilbage, når medicinen ophører. Det rejser spørgsmål om, hvordan medicinen bedst kan bruges i hverdagen, og hvordan patienter kan støttes til at finde en balance mellem behandling, livsstil og trivsel. Samtidig oplever mange praktiserende læger usikkerhed om deres rolle og ansvar, da der endnu ikke findes klare retningslinjer for, hvordan de skal håndtere vægttabsmedicin.
Projektet gennemføres som et mixed-methods studie, hvor vi kortlægger eksisterende viden, undersøger danske lægers erfaringer gennem spørgeskemaer og interviews og følger patienter før, under og efter behandling med vægttabsmedicin for at belyse deres oplevelser fra start til slut.
Projektet skal bidrage til en bedre forståelse af, hvordan vægttabsmedicin fungerer i praksis for både patienter og læger. Resultaterne vil danne grundlag for udviklingen af kliniske retningslinjer i almen praksis og kan bidrage til en mere bæredygtig og helhedsorienteret behandling af overvægt i Danmark.
