Mød forskerne


Solvej Videbæk Bueno er hoveduddannelseslæge i almen medicin og ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun er medlem af interessegruppen ”Sociale henvisninger” under Dansk Selskab for Almen Medicin. Gruppen arbejder på at styrke samarbejdet mellem almen praksis og lokalsamfundet gennem sociale henvisninger.  

Amanda Paust er postdoc ved Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med social ulighed i sundhed, og hun er projektkoordinator hos Deep End Danmark. Hun har en baggrund i folkesundhedsvidenskab og en ph.d.-grad om social ulighed i medicinsk behandling i almen praksis, som også er fokus i hendes forskning.

Både Solvej og Amanda er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, hvor de begge arbejder med at koordinere indsatsområdet ”social prescribing”, og de er nogle af de stærke drivkræfter bag Danmarks nationale forskningsnetværk for sociale henvisninger (CONNECT).


Interview med Solvej og Amanda

Hvad arbejder I med?

Solvej: Vi beskæftiger os med social prescribing – en tilgang, hvor sundhedsprofessionelle kan henvise patienter til ikke-medicinske tilbud i lokalsamfundet, f.eks. frivillige fællesskaber eller fritidsaktiviteter. Det er sådan en slags ”sociale aktiviteter på recept”.

Amanda: Formålet er at fremme trivsel og støtte patienter, særligt dem med komplekse eller tilbagevendende problemstillinger, hvor sociale forhold spiller en væsentlig rolle.

Hvorfor er det vigtigt?

Solvej: I flere europæiske lande er social prescribing allerede implementeret som en del af det primære sundhedsvæsen, men i Danmark er metoden stadig ved at blive udviklet, så kun ganske få studier tager udgangspunkt i danske forhold, selvom der er et lovende potentiale for at supplere den eksisterende behandling. Derfor er det vigtigt at forske i det.

Hvad er formålet?

Solvej: Vi arbejder på at opbygge et solidt forskningsmæssigt fundament for, hvordan vi kan anvende social prescribing i Danmark. Så vi ved, at det, som vi gør, virker i praksis. Det omfatter viden om implementering, organisering og effekt, men også hvordan vi kan tilpasse indsatsen til danske forhold, herunder almen praksis og frivillige organisationer.

Hvordan kan det skabe forandring?

Amanda: Social prescribing kan understøtte sundhedsvæsenet ved at tilbyde forskellige muligheder til patienter, som ikke har så stor gavn af de traditionelle behandlingsformer. De forskellige tilbud kan være med til at udligne social ulighed i sundhed, fordi de kan skabe nye muligheder for at hjælpe borgere med komplekse behov.

Hvilken rolle spiller almen praksis? 

Amanda: Almen praksis spiller en central rolle for social prescribing, fordi den praktiserende læge ofte ser patienter, som ellers let overses i sundhedssystemet. Det kan være udsatte borgere – både socialt og helbredsmæssigt. Praktiserende læger kan få en nøglerolle, fordi de har mulighed for at finde og henvise patienter, der kan have gavn af social prescribing.

Hvad motiverer jer ved jeres forskning? 

Solvej: Den primære motivation er at bidrage med evidens og viden, der kan understøtte mere helhedsorienterede løsninger i sundhedsvæsenet.

Amanda: Ja – og særligt der, hvor sociale faktorer påvirker sygdom, behandling og trivsel. 

Hvad er I særligt optaget af lige nu?

Solvej: Social prescribing spirer frem flere steder i Danmark. Vi vil gerne understøtte den udvikling gennem følgeforskning: Hvordan implementeres indsatsen i praksis?  Hvad synes de sundhedsprofessionelle om tilbuddet? Hvordan tager borgerne imod det?

Amanda: Vi samarbejder med aktører på tværs af sektorer for at fremme videndeling i det fælles netværk CONNECT. Det kræver, at vi udligner de traditionelle grænser og ser på, hvor man kan hente sundhed mere bredt.

Hvad er jeres vigtigste budskab? 

Amanda: Vi har brug for at få systematisk viden om, hvordan social prescribing fungerer i en dansk kontekst – både som sundhedsfagligt redskab, men også som en måde at reducere social ulighed i sundhed.

Solvej: Social prescribing kan blive en tilgang, der systematisk styrker samarbejdet på tværs og skaber bedre sammenhæng mellem sundhedsvæsen og civilsamfund, så vi får en mere helhedsorienteret sundhed for den enkelte.