Under COVID19-pandemien er videokonsultationer blevet implementeret i lægevagten. Brug af video i lægevagten har potentielt gavnlige effekter, herunder at nedsætte ventetiden for patienterne, øge patienttilfredsheden, nedsætte arbejdsbyrden for den enkelte læge og reducere udgifterne i primærsektoren. Som udgangspunkt foregår visitation i lægevagten over en telefonsamtale, og det er den enkelte læges valg at tilkoble video. Der er stor variation i brugen af video lægerne imellem, men sparsom viden om associationer mellem lægerelaterede faktorer (f.eks. alder, køn, anciennitet, aktivitetsniveau) og brugen af video. Lægefaktorer er en mulig årsag til variationen i brug af video og er således relevant at undersøge for at sikre succesfuld og optimal implementering af video i lægevagten.
At undersøge associationer mellem faktorer hos alment praktiserende læger (f.eks. alder, køn, anciennitet, aktivitetsniveau) og variation i brugen af video i lægevagten.
Studiet er et registerstudie.
Projektet gennemføres som et forskningsårsprojekt i perioden 2022-2023.
Mange lande i Europa har de samme udfordringer på akutområdet: Hvordan organiserer man bedst det akutte sundhedsvæsen, når borgerne får brug for lægehjælp uden for normal åbningstid?
En del praktiserende læger ønsker færre vagter, men samtidig stiger efterspørgslen efter services i det akutte sundhedsvæsen. Nogle steder mangler der endda læger. Arbejdspresset og de høje omkostninger betyder, at der er brug for ændringer i organisationen af akutberedskabet. Fokusområder er tilgængelighed, kvalitet og sikkerhed.
De europæiske lande har organiseret området forskelligt. De forskellige modeller kan bruges til sammenligning, så man ved, hvordan man bedst indretter organisationen. Ved at etablere samarbejde mellem forskere fra forskellige lande kan forskning og vidensudveksling stimuleres. Det er baggrunden for etableringen af EurOOHnet.
Netværket har flere formål:
Videokonsultationer bruges i stigende omfang i almen praksis. Men vi ved ikke ret meget om, hvordan videokonsultation påvirker lægens kommunikation med patienten. Vi mangler et godt værktøj til at analysere kvaliteten af kommunikationen i konsultationen og evt. forskelle mellem fremmøde og video.
Formålet med dette projekt er
Projektet gennemføres i perioden 2024-2028.
Formålet med studiet er at få overblik over fordele og ulemper ved forskellige modeller for telefonvisitation i lægevagtsorganisationen i de vestlige lande.
Organiseringen af lægevagten er i løbet af de seneste ti år blevet ændret i de fleste vestlige lande, så den nu er organiseret i færre, men større enheder.
For at møde borgernes stigende behov for akut lægehjælp på en effektiv og omkostningseffektiv måde indføres der i stadig stigende grad telefonvisitation i lægevagtsorganisationer. En telefonsamtale giver dog kun begrænset indblik i patientens tilstand.
Det diskuteres ofte, om den omfattende brug af afsluttede telefonkonsultationer ved behov for akut lægehjælp er hensigtsmæssig. Alligevel er der kun begrænset videnskabelig dokumentation om organiseringen af telefonvisitationen i de vestlige lande.
Vi gennemførte et observationsstudie ved hjælp af et web-baseret spørgeskema, som bestod af både kvantitative og kvalitative spørgsmål.
Spørgeskemaet blev besvaret af 171 nøglepersoner i 36 forskellige vestlige lande. De mest anvendte organisationsmodeller for hvert lande blev identificeret.
Spørgsmålene berørte forskellige aspekter ved organiseringen af telefonvisitationen, fx hvem besvarede opkald, uddannelseskrav til medarbejderne, supervision, anvendelse af koder til graduering af henvendelsen (hvor alvorlig og hvor presserende er den?) og værktøjer til støtte for beslutninger. Derudover blev der også spurgt om styrker og svagheder ved visitationsmodellen.
Projektet er afsluttet, og resultaterne er udgivet i en rapport. Endvidere er en artikel under udarbejdelse.
Under COVID-19-pandemien er videokonsultation blevet implementeret som en ny konsultationsform i almen praksis, herunder lægevagten. Videokonsultationer kan være en del af løsningen på den stigende lægemangel i almen praksis, og den voksende mængde af opgaver, der skal varetages i primærsektoren. Der er fortsat sparsom viden om brugen af videokonsultationer og kvaliteten af denne, særligt når det bruges i lægevagten.
At undersøge brugen af videokonsultationer i lægevagten, herunder effektiviteten og sikkerheden, samt at undersøge tilfredsheden og følelsen af sikkerhed ved brug af videokonsultation blandt patienter.
Studiet vil blive udført med brug af flere forskellige metoder. Vi planlægger at lave et registerstudie, en spørgeskemaundersøgelse og interviews af patienter.
Projektet er påbegyndt i sommeren 2021 og gennemføres som et ph.d.-projekt i perioden 2021-2024.
Lægevagten bliver kontaktet af mange, og en stor del af disse kontakter omhandler ikke-alvorlige sygdomme. Det medfører ofte arbejdspres og lange ventetider, som er belastende for både patienter og sundhedspersonale. I dagtiden varetager sygeplejersker en lang række opgaver hos de praktiserende læger, men det sker i mindre udstrækning i lægevagten. Brug af sygeplejersker i lægevagten kunne forbedre servicen, fastholde høj kvalitet og øge tilgængeligheden, mens arbejdspresset for lægerne ville mindskes. Endvidere kunne det bidrage til, at man kan opretholde en velfungerende lægevagt i alle områder af Danmark.
At udvikle en model for uddelegering af flere opgaver til sygeplejersker i konsultationerne i lægevagten. Effekten skal evalueres i forhold til sikkerhed, effektivitet, patienttilfredshed og ved perspektivering fra sundhedsprofessionelle.
Studiet består af to trin. Først udvikles en model ved brug af observationer, semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterview med sygeplejersker og praktiserende læger. Informationen bruges af en ekspertgruppe, som definerer den endelige model og opgaver, der er relevante at uddelegere til sygeplejersker (primært ikke-alvorlige problemer). Derefter gennemfører vi et før-efter interventionsstudie på to-tre lægevagtsklinikker, hvor vi sammenligner situationen før interventionen med situationen under interventionen.
For at måle effekten på kvaliteten bruger vi data fra flere kilder. Vi samler data fra nationale og regionale registre for at vurdere sikkerhed og effektivitet. Ved brug af webbaserede spørgeskemaer vil vi undersøge patientens perspektiv (bl.a. tilfredshed, følelse af sikkerhed og niveauet af beroligelse) og sundhedsprofessionelles perspektiv.
Projektet er påbegyndt i sommeren 2021 og gennemføres som et ph.d.-projekt i perioden 2021-2024.
