Ved behov for lægefaglig rådgivning og behandling uden for normal arbejdstid er der i Danmark flere veje til at kontakte sundhedsvæsenet (lægevagten, skadestue/akutafdeling, 1813 og Alarm 112). Personer, der ringer til lægevagten og 1813, kommer alle i den samme telefonkø, uanset om de ringer på grund af en alvorlig tilstand som eksempelvis brystsmerter eller for at få råd om, hvorvidt deres barn med hoste må komme i daginstitution dagen efter.
I Region Midtjylland var der i 2016 Cirka 700.000 kontakter til lægevagtstelefonen. Tidligere undersøgelser har vist, at 5 % af dem, der kontaktede lægevagten, mente at årsagen til kontakten var af så alvorlig grad, at de skulle tale med en læge med det samme. Ved 1 % af alle opkald til lægevagten, kontaktede vagtlægen den præhospitale enhed direkte og rekvirerede en ambulance. Der er således risiko for, at nogle af de, der kontakter lægevagten eller 1813 med mere alvorlige problemstillinger kan komme til at vente uhensigtsmæssigt længe i telefonkøen. Omvendt er der måske nogen, der opgiver lægevagten eller 1813 på grund af ventetiden og i stedet vælger at kontakte 112, selvom årsagen til kontakten var af en karakter, der mest hensigtsmæssigt skulle være håndteret i lægevagten/1813.
Studiet har til hensigt at undersøge et ”akutknap”-system, der gør det muligt for folk at springe telefonkøen i lægevagten og 1813 over ved at taste ”9”, hvis vedkommende anser sin tilstand som værende af en sådan karakter, at vedkommende skal snakke med en sundhedsfaglig person omgående. Vi forventer, at cirka 3 % vil benytte sig af akutknappen.
En "akutknap"-funktion kan give patienterne en større tryghed ved kontakt til lægevagten. Den nye knap kan måske også være med til at reducere unødvendige opkald til 112. Tilsvarende kan antallet af alvorligt syge, som venter for længe i lægevagtens telefonkø måske reduceres - især i perioder med stor travlhed.
Vi ser et stort potentiale i denne intervention, både for patienternes og ”systemets” tryghed og sikkerhed, ligesom den kan medvirke til en mere optimal udnyttelse af vagtlægeordningen og 1813. Interventionen vil relativt nemt kunne implementeres i resten af landet.
Fornuftig brug af antibiotika er et tema, der ofte giver anledning til debat. I Danmark har forbruget af antibiotika traditionelt været lavt, men forbruget har gennem de seneste ti år været stigende.
Når vi øger forbruget af antibiotika, bliver flere bakterier resistente over for behandling. Det kan betyde, at vi fremover ikke kan behandle fx lungebetændelse eller andre infektionssygdomme.
Udskrivningsraten synes specielt høj hos vagtlægen - særligt ved telefonkonsultationer, hvor patienten ikke er blevet undersøgt af en læge. Disse formodninger er dog ikke videnskabeligt dokumenteret, og der er derfor behov for at indsamle og analysere data på området.
Vi ser nærmere på hyppighed og karakterstika for ordinering af antibiotika i lægevagten. Specielt vil vi undersøge, om særlige mønstre gør sig gældende ved udskrivning.
Vi har i et år indsamlet information om patientkontakter til to populationsbaserede studier om ordinering af antibiotika via vagtlægen. Data blev indsamlet i perioden juni 2010 - maj 2011.
Rutinedata blev hentet via det regionale lægevagtssystem for alle kontakter til lægevagten og alle udskrivninger af antibiotika. Disse data bliver suppleret med kontaktinformation fra LV-KOS-studiet. På den baggrund kan vi udarbejde beskrivende analyser for udskrivning af antibiotika.
Vi har foreløbig publiceret resultater fra studiet i to videnskabelige artikler:
Under COVID19-pandemien er videokonsultationer blevet implementeret i lægevagten. Brug af video i lægevagten har potentielt gavnlige effekter, herunder at nedsætte ventetiden for patienterne, øge patienttilfredsheden, nedsætte arbejdsbyrden for den enkelte læge og reducere udgifterne i primærsektoren. Som udgangspunkt foregår visitation i lægevagten over en telefonsamtale, og det er den enkelte læges valg at tilkoble video. Der er stor variation i brugen af video lægerne imellem, men sparsom viden om associationer mellem lægerelaterede faktorer (f.eks. alder, køn, anciennitet, aktivitetsniveau) og brugen af video. Lægefaktorer er en mulig årsag til variationen i brug af video og er således relevant at undersøge for at sikre succesfuld og optimal implementering af video i lægevagten.
At undersøge associationer mellem faktorer hos alment praktiserende læger (f.eks. alder, køn, anciennitet, aktivitetsniveau) og variation i brugen af video i lægevagten.
Studiet er et registerstudie.
Projektet gennemføres som et forskningsårsprojekt i perioden 2022-2023.
Mange lande i Europa har de samme udfordringer på akutområdet: Hvordan organiserer man bedst det akutte sundhedsvæsen, når borgerne får brug for lægehjælp uden for normal åbningstid?
En del praktiserende læger ønsker færre vagter, men samtidig stiger efterspørgslen efter services i det akutte sundhedsvæsen. Nogle steder mangler der endda læger. Arbejdspresset og de høje omkostninger betyder, at der er brug for ændringer i organisationen af akutberedskabet. Fokusområder er tilgængelighed, kvalitet og sikkerhed.
De europæiske lande har organiseret området forskelligt. De forskellige modeller kan bruges til sammenligning, så man ved, hvordan man bedst indretter organisationen. Ved at etablere samarbejde mellem forskere fra forskellige lande kan forskning og vidensudveksling stimuleres. Det er baggrunden for etableringen af EurOOHnet.
Netværket har flere formål:
Vagtlægeordningen er i mange lande blevet ændret i de seneste ti år. I dag er den mange steder samlet i større organisationer, hvor langt de fleste patienter visiteres via telefonsamtaler. Patienterne hos vagtlægen synes at have stigende behov for sundhedsydelser, og mange har ikke kontaktet deres egen læge, før de ringer til vagtlægen.
Danmark og Holland er på mange måder meget sammenlignelige. Begge lande er velfærdsstater, sundhedsvæsenet er opbygget nogenlunde ens, og den praktiserende læge fungerer som "gatekeeper" til det øvrige sundhedsvæsen.
Når borgerne får brug for hjælp ved akut opstået sygdom, kan de i begge lande kontakte sundhedsvæsenet på tre måder: egen læge/lægevagten, skadestuen (i Danmark via egen læge eller lægevagten) eller ambulance på 112.
Lægevagten kontaktes via telefonen, når den praktiserende læge holder lukket. I Danmark er det en læge, der foretager visitationen i lægevagten, mens det i Holland er en lægeassistent, som superviseres af en læge.
Selvom landene synes sammenlignelige, har Danmark dobbelt så mange registrerede kontakter til lægevagten som Holland. Det er uklart, hvilke faktorer der bidrager til den store forskel.
Det er vigtigt at få afdækket, hvilke områder der adskiller de to lande. Er der fx organisatoriske eller kulturelle forskelle, der spiller ind på forbrugsmønstret? Denne viden er afgørende, hvis samfundet fremover skal kunne sikre, at systemet kan møde borgernes behov.
Vi undersøger særlige karakteristika ved de to forskellige modeller for vagtlægeordning i Danmark og Holland. Derudover sammenligner vi forbruget af forskellige ydelser og distributionen af forskellige kontakttyper for lægevagten i de to lande.
Litteraturstudier og indsamling af baggrundsdata har dannet grundlaget for et kvalitativt studie, der beskriver lægevagt-modellerne.
Derefter har vi gennemført et retrospektivt studie af de forskellige kontakter til lægevagten (generelle karakteristika og forbrugsmønster) ved hjælp af kvantitative data.
I begge lande blev data indsamlet fra de systemer, der anvendes i den pågældende region til at registrere henvendelser til lægevagten. Efter dataindsamlingen blev der lavet komparative analyser af de indsamlede data.
Resultaterne fra det kvalitative studie er beskrevet i to artikler med fokus på organiseringen af vagtlægeordningen:
Resultaterne fra det kvantitative studie er omtalt i forskningsartiklen "Consumption in out-of-hours health care: Danes double Dutch? i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care.
Let og hurtig adgang til hjælp ved akut sygdom eller alvorlig skade er én sundhedsvæsenets hjørnestene i mange lande, for tiden er i mange tilfælde en afgørende faktor for behandlingen.
Nogle patienter vælger at tage kontakt forholdsvist sent i udviklingen af et sygdomsforløb. Nogle vælger at tage på skadestuen eller at ringe 112, selvom skaden - ud fra en lægefaglig vurdering - kunne være blevet behandlet hos andre og mindre udgiftstunge enheder i sundhedsvæsenet (fx egen læge eller lægevagten).
Patienternes valg af akut hjælp er afgørende for det videre forløb i sundhedsvæsenet. Det vil ofte være en større indsats, hvis indgangen er skadestue eller et 112-opkald sammenlignet med fx et opkald til lægevagten. Men valget afspejler ikke nødvendigvis problemets alvorlighed.
Viden om patienternes motiver for at kontakte det akutte sundhedsvæsen kan bruges til at optimere patientforløb. Derfor undersøger vi patienters motiver for at kontakte det akutte sundhedsvæsen uden for dagtiden.
Formålet med studiet er at beskrive patienters motiver for at kontakte det akutte sundhedsvæsen uden for dagtiden og at sammenligne motiverne for de forskellige aktører.
Studiet undersøger også patienternes motiver for at kontakte bestemte dele af sundhedssektoren.
Projektet er gennemført som et tværsektorielt observationsstudie på baggrund af et særligt spørgeskema, der fokuserer på patienternes motiver for at søge behandling uden for egen praktiserende læges normale åbningstid.
Spørgeskemaet er udviklet på basis af tidligere litteratur og ekspertviden på området. Patienter, som har søgt behandling uden for normal åbningstid, modtog et spørgeskema nogle dage efter henvendelsen.
Region Midtjylland og Region Hovedstaden var involveret i projektet for at sikre en bred variation i patientpopulationen, det sundhedsfaglige miljø (herunder vagtlægeordning, akuttelefon og 112) og forskelle i adgangen til disse akut-tilbud.
Formålet med studiet er at få overblik over fordele og ulemper ved forskellige modeller for telefonvisitation i lægevagtsorganisationen i de vestlige lande.
Organiseringen af lægevagten er i løbet af de seneste ti år blevet ændret i de fleste vestlige lande, så den nu er organiseret i færre, men større enheder.
For at møde borgernes stigende behov for akut lægehjælp på en effektiv og omkostningseffektiv måde indføres der i stadig stigende grad telefonvisitation i lægevagtsorganisationer. En telefonsamtale giver dog kun begrænset indblik i patientens tilstand.
Det diskuteres ofte, om den omfattende brug af afsluttede telefonkonsultationer ved behov for akut lægehjælp er hensigtsmæssig. Alligevel er der kun begrænset videnskabelig dokumentation om organiseringen af telefonvisitationen i de vestlige lande.
Vi gennemførte et observationsstudie ved hjælp af et web-baseret spørgeskema, som bestod af både kvantitative og kvalitative spørgsmål.
Spørgeskemaet blev besvaret af 171 nøglepersoner i 36 forskellige vestlige lande. De mest anvendte organisationsmodeller for hvert lande blev identificeret.
Spørgsmålene berørte forskellige aspekter ved organiseringen af telefonvisitationen, fx hvem besvarede opkald, uddannelseskrav til medarbejderne, supervision, anvendelse af koder til graduering af henvendelsen (hvor alvorlig og hvor presserende er den?) og værktøjer til støtte for beslutninger. Derudover blev der også spurgt om styrker og svagheder ved visitationsmodellen.
Projektet er afsluttet, og resultaterne er udgivet i en rapport. Endvidere er en artikel under udarbejdelse.
Under COVID-19-pandemien er videokonsultation blevet implementeret som en ny konsultationsform i almen praksis, herunder lægevagten. Videokonsultationer kan være en del af løsningen på den stigende lægemangel i almen praksis, og den voksende mængde af opgaver, der skal varetages i primærsektoren. Der er fortsat sparsom viden om brugen af videokonsultationer og kvaliteten af denne, særligt når det bruges i lægevagten.
At undersøge brugen af videokonsultationer i lægevagten, herunder effektiviteten og sikkerheden, samt at undersøge tilfredsheden og følelsen af sikkerhed ved brug af videokonsultation blandt patienter.
Studiet vil blive udført med brug af flere forskellige metoder. Vi planlægger at lave et registerstudie, en spørgeskemaundersøgelse og interviews af patienter.
Projektet er påbegyndt i sommeren 2021 og gennemføres som et ph.d.-projekt i perioden 2021-2024.
Lægevagten bliver kontaktet af mange, og en stor del af disse kontakter omhandler ikke-alvorlige sygdomme. Det medfører ofte arbejdspres og lange ventetider, som er belastende for både patienter og sundhedspersonale. I dagtiden varetager sygeplejersker en lang række opgaver hos de praktiserende læger, men det sker i mindre udstrækning i lægevagten. Brug af sygeplejersker i lægevagten kunne forbedre servicen, fastholde høj kvalitet og øge tilgængeligheden, mens arbejdspresset for lægerne ville mindskes. Endvidere kunne det bidrage til, at man kan opretholde en velfungerende lægevagt i alle områder af Danmark.
At udvikle en model for uddelegering af flere opgaver til sygeplejersker i konsultationerne i lægevagten. Effekten skal evalueres i forhold til sikkerhed, effektivitet, patienttilfredshed og ved perspektivering fra sundhedsprofessionelle.
Studiet består af to trin. Først udvikles en model ved brug af observationer, semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterview med sygeplejersker og praktiserende læger. Informationen bruges af en ekspertgruppe, som definerer den endelige model og opgaver, der er relevante at uddelegere til sygeplejersker (primært ikke-alvorlige problemer). Derefter gennemfører vi et før-efter interventionsstudie på to-tre lægevagtsklinikker, hvor vi sammenligner situationen før interventionen med situationen under interventionen.
For at måle effekten på kvaliteten bruger vi data fra flere kilder. Vi samler data fra nationale og regionale registre for at vurdere sikkerhed og effektivitet. Ved brug af webbaserede spørgeskemaer vil vi undersøge patientens perspektiv (bl.a. tilfredshed, følelse af sikkerhed og niveauet af beroligelse) og sundhedsprofessionelles perspektiv.
Projektet er påbegyndt i sommeren 2021 og gennemføres som et ph.d.-projekt i perioden 2021-2024.