Telefonisk visitiation er en af de mest udfordrende dele af sundhedsvæsenet. Her er en høj risiko for utilsigtede hændelser med skadelige følger. Alligevel har vi ingen systematisk måde at identificere de patienter, som har den højeste risiko for at opleve utilsigtede hændelser.
Dette projekt vil udvikle en registerbaseret algoritme, der kan kategorisere risikofaktorer på baggrund af registerdata og erstatningskrav fra patienter. Derudover vil de langsigtede konsekvenser af en ultilsigtet hændelse blive undersøgt.
Algoritmen forventes at kunne idenficere de grupper af patienter, som har høj risiko for at opleve utilsigtede hændelser efter en telefonvisitation. Ud over en mere sikker visitation i lægevagten forventes algoritmen at kunne øge patienttilfredsheden og give bedre uddannelse af telefonvisitatorer.
Resultaterne vil give indsigt i patienternes oplevelser, identificere diagnosegrupper med potentiale for forbedring af patientsikkerhed og tilfredshed samt vurdere den økonomiske byrde for samfundet.
Ph.d.-projektet gennemføres i perioden 2024-2028.
Studiet udgør en del tvillingeprojektet "Hvad gik der galt?".
Det andet projekt udføres af Christian Emil Sejersen Brinck.
God kommunikation er nøglen til en vellykket telefonvisitation hos lægevagten. Alligevel ved vi ganske lidt om, hvad det er, der går galt i dialogen i de opkald, der udmunder i utilsigtede hændelser.
Dette projekt undersøger, hvad der går galt i de opkald til lægevagten, hvor borgerens tilstand senere udvikler sig alvorligt (akutmodtagelse, hospitalsindlæggelse, dødelighed).
Resultaterne vil give ny indsigt i kommunikationens betydning, og hvad der går galt, når kommunikationen svigter. Den nye indsigt forventes at kunne bidrage til at reducere både dødeligheden og langtidsfølgerne ved utilsigtede hændelser.
Ph.d.-projektet gennemføres i perioden 2024-2028.
Studiet udgør en del tvillingeprojektet "Hvad gik der galt?".
Det andet projekt udføres af Maria Louise Køpfli.
Organiseringen af lægevagten er i løbet af de seneste årtier blevet ændret i de fleste vestlige lande, så den nu er organiseret i færre, men større enheder. Borgerne har et stigende behov for akut lægehjælp, bl.a. på grund af demografiske ændringer, mens antallet af sundhedsprofessionelle er begrænset. For at møde borgernes stigende behov for akut lægehjælp på en effektiv og omkostningseffektiv måde bruges telefonvisitation. En telefonsamtale giver kun begrænset indblik i patientens tilstand - dog kan video tilføjes som visitationsredskab. Det diskuteres ofte, om den omfattende brug af afsluttede telefonkonsultationer ved behov for akut lægehjælp er hensigtsmæssig. Alligevel er der kun begrænset videnskabelig dokumentation om organiseringen af telefonvisitationen i de vestlige lande.
Formålet med dette studie er at få overblik over de forskellige modeller for telefonvisitation i lægevagtsorganisationen i de vestlige lande.
Vi gennemfører et case-country-studie ved hjælp af et web-baseret spørgeskema, som består af både kvantitative og kvalitative spørgsmål. Spørgeskemaet besvares af relevante nøglepersoner fra 12 vestlige lande. Spørgsmålene berører forskellige aspekter ved organiseringen af telefonvisitationen, fx hvem besvarer opkald, uddannelseskrav til medarbejderne, supervision, anvendelse af koder til graduering af henvendelsen (hvor alvorlig og hvor presserende er den?), beslutningsstøtteværktøjer og muligheden for at bruge video.
Under COVID19-pandemien er videokonsultationer blevet implementeret i lægevagten. Brug af video i lægevagten har potentielt gavnlige effekter, herunder at nedsætte ventetiden for patienterne, øge patienttilfredsheden, nedsætte arbejdsbyrden for den enkelte læge og reducere udgifterne i primærsektoren. Som udgangspunkt foregår visitation i lægevagten over en telefonsamtale, og det er den enkelte læges valg at tilkoble video. Der er stor variation i brugen af video lægerne imellem, men sparsom viden om associationer mellem lægerelaterede faktorer (f.eks. alder, køn, anciennitet, aktivitetsniveau) og brugen af video. Lægefaktorer er en mulig årsag til variationen i brug af video og er således relevant at undersøge for at sikre succesfuld og optimal implementering af video i lægevagten.
Formålet med dette registerstudie er at undersøge associationer mellem faktorer hos alment praktiserende læger (f.eks. alder, køn, anciennitet, aktivitetsniveau) og variation i brugen af video i lægevagten.
Projektet er gennemført som et forskningsårsprojekt i perioden 2022-2023.
Tidl. forskningsårsstuderende
Videokonsultationer bruges i stigende omfang i almen praksis. Men vi ved ikke ret meget om, hvordan videokonsultation påvirker lægens kommunikation med patienten. Vi mangler et godt værktøj til at analysere kvaliteten af kommunikationen i konsultationen og evt. forskelle mellem fremmøde og video.
Formålet med dette projekt er
Projektet gennemføres i perioden 2024-2028.
Under COVID-19-pandemien er videokonsultation blevet implementeret som en ny konsultationsform i almen praksis, herunder lægevagten. Videokonsultationer kan være en del af løsningen på den stigende lægemangel i almen praksis, og den voksende mængde af opgaver, der skal varetages i primærsektoren. Der er fortsat sparsom viden om brugen af videokonsultationer og kvaliteten af denne, særligt når det bruges i lægevagten.
Formålet med dette studie er at undersøge brugen af videokonsultationer i lægevagten, herunder effektiviteten og sikkerheden, samt at undersøge tilfredsheden og følelsen af sikkerhed ved brug af videokonsultation blandt patienter.
Studiet vil blive udført med brug af flere forskellige metoder. Vi planlægger at lave et registerstudie, en spørgeskemaundersøgelse og interviews af patienter.
Projektet er påbegyndt i sommeren 2021 og gennemføres som et ph.d.-projekt i perioden 2021-2024.
Mange lande i Europa har de samme udfordringer på akutområdet: Hvordan organiserer man bedst det akutte sundhedsvæsen, når borgerne får brug for lægehjælp uden for normal åbningstid?
En del praktiserende læger ønsker færre vagter, men samtidig stiger efterspørgslen efter services i det akutte sundhedsvæsen. Nogle steder mangler der endda læger. Arbejdspresset og de høje omkostninger betyder, at der er brug for ændringer i organisationen af akutberedskabet. Fokusområder er tilgængelighed, kvalitet og sikkerhed.
De europæiske lande har organiseret området forskelligt. De forskellige modeller kan bruges til sammenligning, så man ved, hvordan man bedst indretter organisationen. Ved at etablere samarbejde mellem forskere fra forskellige lande kan forskning og vidensudveksling stimuleres. Det er baggrunden for etableringen af EurOOHnet.
Netværket har flere formål:
Lægevagten bliver kontaktet af mange, og en stor del af disse kontakter omhandler ikke-alvorlige sygdomme. Det medfører ofte arbejdspres og lange ventetider, som er belastende for både patienter og sundhedspersonale. I dagtiden varetager sygeplejersker en lang række opgaver hos de praktiserende læger, men det sker i mindre udstrækning i lægevagten. Brug af sygeplejersker i lægevagten kunne forbedre servicen, fastholde høj kvalitet og øge tilgængeligheden, mens arbejdspresset for lægerne ville mindskes. Endvidere kunne det bidrage til, at man kan opretholde en velfungerende lægevagt i alle områder af Danmark.
Formålet med dette studie er at udvikle en model for uddelegering af flere opgaver til sygeplejersker i konsultationerne i lægevagten. Effekten skal evalueres i forhold til sikkerhed, effektivitet, patienttilfredshed og ved perspektivering fra sundhedsprofessionelle.
Studiet består af to trin. Først udvikles en model ved brug af observationer, semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterview med sygeplejersker og praktiserende læger. Informationen bruges af en ekspertgruppe, som definerer den endelige model og opgaver, der er relevante at uddelegere til sygeplejersker (primært ikke-alvorlige problemer). Derefter gennemfører vi et før-efter interventionsstudie på to-tre lægevagtsklinikker, hvor vi sammenligner situationen før interventionen med situationen under interventionen.
For at måle effekten på kvaliteten bruger vi data fra flere kilder. Vi samler data fra nationale og regionale registre for at vurdere sikkerhed og effektivitet. Ved brug af webbaserede spørgeskemaer vil vi undersøge patientens perspektiv (bl.a. tilfredshed, følelse af sikkerhed og niveauet af beroligelse) og sundhedsprofessionelles perspektiv.
Projektet er påbegyndt i sommeren 2021 og gennemføres som et ph.d.-projekt i perioden 2021-2024.
Lægevagten er presset og under forandring i alle landets regioner. Data viser, at tilgængeligheden til egen læge i dagtiden har stor betydning for brugen af lægevagten i vagttiden. På nogle tidspunkter i dagtiden mødes patienterne af en telefonsvarerbesked, når de ringer til deres egen læge. Ordlyden af telefonsvarerbeskeden varierer meget, og en afvisende telefonsvarerbesked kan potentielt få patienter til at kontakte lægevagten i stedet for deres egen læge.
Region Midtjylland har vedtaget en standardisering af telefonsvarerbeskederne ifm. en ny lægevagtsaftale. Denne standardisering har til formål at reducere antallet af kontakter til lægevagten i de første åbningstimer og herigennem aflaste lægevagten.
Dette projekt bygger på to forskningsårsprojekter, hvor to forskningsårsstuderende arbejder tæt sammen om to delstudier (tvillingprojekt):
Projekterne gennemføres ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus i 2024, og resultaterne forventes at blive udgivet i to forskningsartikler.
