PPV (Positiv Prædiktiv Værdi)-skemaet for kræft angiver sandsynligheden for, om patienten har kræft, når blodprøveresultatet ligger inden for et givent interval.
Vores viden om brugen af blodprøver i kræftdiagnostik har førhen baseret sig på, hvorledes den diagnostiske værdi af blodprøverne har været på sygehuset. Vi har dog brug for viden om den diagnostiske værdi af blodprøver, når patienterne præsenterer sig i almen praksis. På dette tidspunkt kan abnorme blodprøveresultater være udtryk for en række af tilstande eller optræde i andre sammenhænge end på sygehuset. Endvidere er sandsynligheden for, at det rent faktisk er udtryk for kræft langt lavere end på en specialafdeling.
Skemaerne rummer ikke oplysninger om patientens symptomer, komorbiditet, medicinstatus, indikationen for at tage blodprøven eller resultat af andre blodprøver, der kunne have haft betydning for tolkning af blodprøveresultatet. Dermed vil en positiv prædiktiv værdi for et givet blodprøveresultat alene være vejledende og må op- eller nedjusteres afhængig af andre fund.
Likelihood ratio af et blodprøveresultat angiver sandsynligheden for at få dette testresultat hos en patient med kræft i forhold til at få det samme testresultat hos en patient uden kræft. En likelihood ratio >1,0 angiver, at et blodprøveresultat taler for, at det er kræft, mens en likelihood ratio <1,0 angiver, at et givent blodprøveresultater taler imod, at patienten har kræft.
Groft sagt kan man sige, at likelihood ratioen angiver, i hvilken grad sandsynligheden for kræft ændres fra før til efter testen. Lilkelihood ratio for kræft skal derfor bruges til at beregne sandsynligheden for kræft (PPV for kræft) hos en patient efter, at der er taget højde for blodprøvesvaret.