Pårørende til alvorligt syge kan være svært belastede og selv ende med at blive syge. Almen praksis har ofte kontakt til pårørende, men der mangler en systematisk tilgang til at identificere deres behov og iværksætte målrettet støtte i praksis eller hos samarbejdspartnere.
’Caregiver Care’ består af to dele: et dialogredskab, der består af et spørgeskema, som den pårørende udfylder for at afdække den pårørendes støttebehov, og en samtaleguide, som man i almen praksis kan bruge som afsæt til at strukturere et samtaleforløb med pårørende. Modellen bygger på eksisterende redskaber, der bl.a. benyttes ved Enhed for Lindrende Behandling på Aarhus Universitetshospital.
Projektet er et interventionsudviklingsprojekt, der er opdelt i to faser: udvikling af interventionen og feasibility test af interventionen.
Projektet udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus. Det ledes af læge, postdoc Mette Kjærgaard Nielsen og cand.scient. (folkesundhedsvidenskab), seniorforsker Anna Mygind Rasmussen. I projektet indgår desuden antropolog og seniorforsker Sara Hebsgaard Offersen, praktiserende læge og professor Kaj Sparle Christensen og cand.psych. og professor Mai-Britt Guldin.
Livet med en alvorlig sygdom kan være præget af funktionsnedsættelser og tab af hverdagslivet. Det medfører ofte dårligere livskvalitet. Mange af disse patienter kunne have gavn af rehabilitering som en del af deres behandling, men de færreste får det tilbudt. Det er baggrunden for, at det europæiske projekt “INtegrated Short-term Palliative REhabilitation in cancer” (INSPIRE) er iværksat.
INSPIRE-studiet har til formål at afprøve en palliativ rehabiliteringsintervention. Formålet er at øge livskvaliteten og lette symptombyrden. Interventionen har et særligt fokus på tab af funktionsevne, som mange mennesker oplever, når de lever med en alvorlig sygdom som f.eks. kræft.
Den danske del af studiet er forankret ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, men de kliniske aktiviteter udføres ved Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital, hvor patienter inkluderes i studiet, og interventionen leveres af Enhed for Lindrende Behandling.
Det danske team er ansvarlig for at undersøge, hvordan alder, kulturel baggrund, køn, religion og personlige overbevisninger kan påvirke modtagelse og anvendelse af interventionen hos den enkelte. Denne viden kan bidrage til at sikre, at interventionen bliver så inkluderende som muligt, hvilket kan medvirke til at reducere social ulighed, så alle får adgang til den behandling, de har brug for.
INSPIRE-studiet støttes af en EU-bevilling. Læs mere om INSPIRE
Omkring en halv million danskere lever med type 2 diabetes eller kronisk iskæmisk hjertesygdom, og hovedansvaret for behandlingen ligger i almen praksis. Typisk følges patienterne med fastlagte årlige statuskonsultationer, hvor hovedfokus ligger på de biomedicinske sygdomsparametre. Men op mod 20 pct. af patienterne oplever nedsat mental trivsel og døjer med mentale problemer som depression, angst og sygdomsrelateret stress. Nedsat mental trivsel er i sig selv en byrde for patienten, men det har også vist sig at kunne medføre dårligere somatisk sygdomskontrol. Derfor er det nødvendigt at inddrage og behandle både psykiske og somatiske aspekter af sygdommen.
Gruppen har i en årrække arbejdet med at forbedre behandlingstilbuddene til patienter med nedsat mental trivsel – særligt ved hjælp af den problemløsende metode. Metoden, som bygger på teorien fra problemløsende samtaleterapi, kan varetages af både læger og praksispersonale, og den er let at lære – både for behandlere og patienter.
Projekt SUNDtSIND undersøger effekten af den problemløsende metode i konsultationer for patienter med type 2 diabetes og kronisk iskæmisk hjertesygdom. Læger og praksispersonale lærer metoden på et 2-dages kursus. Når patienterne kommer til årsstatus, screenes de også for mental trivsel. Har de nedsat mental trivsel, tilbydes de et forløb, som bygger på den problemløsende metode. I løbet af 2-7 konsultationer lærer patienten en systematisk tilgang til problemløsning. Vi forventer at kunne vise, at patienternes mentale helbred og somatiske sygdomskontrol forbedres, når de har lært at anvende den problemløsende metode.
Projektet er et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Projektet ledes af Bo Christensen og Kaj Sparle Christensen. Anna Mygind er projektkoordinator, Stinne Eika Rasmussen og Anne Søjbjerg, som begge er ph.d.-studerende ved Graduate School of Health ved Aarhus Universitet, leder forskellige dele af projektet, men flere andre forskere er også tilknyttet projektet.
Den praktiserende læge kan bruge psykometriske tests i udredningen af mentale lidelser, f.eks. depression, angst og stress. Disse tests er spørgeskemaer, som bruges til at vurdere sværhedsgraden af den mentale lidelse ved at spørge ind til en række symptomer, og behandlingen justeres herefter.
I dette ph.d.-projekt undersøges tre spørgeskemaer: Major Depression Inventory (MDI), Anxiety Symptom Scale (ASS) og Perceived Stress Scale (PSS). De tre spørgeskemaer bruges af lægen ved mistanke om henholdsvis depression, angst og stress. Tidligere forskningsresultater har vist, at spørgeskemaerne ikke måler helt så præcist, som man kunne ønske. Vi vil gerne forbedre disse spørgeskemaer, da det er vigtigt, at de måler så præcist som muligt. Derfor har vi foreslået nogle ændringer i dem, og nu vil vi gerne sammenligne de originale spørgeskemaer med de nye versioner.
Dette ph.d.-projekt om udvikling og validering af de tre psykometriske tests til måling af angst, depression og stress i almen praksis gennemføres i perioden 2021-2024.
Forskningsprojekt ved Kaj Sparle Christensen om diagnostik af mentale lidelser i almen praksis.
Alvorlig sygdom ændrer livet for mange pårørende. I Danmark dør mere end 50.000 mennesker hvert år., så mange oplever at miste en nærtstående. Mange af de pårørende har brug for at kontakte deres praktiserende læge oftere eller få anden støtte.
Støtte fra sundhedsvæsnet er afgørende for mange pårørende i perioden før og efter et dødsfald. En tidligere undersøgelse viser, at mange pårørende efterlyser bedre faglig viden hos den praktiserende læge, bedre tilgængelighed og bedre kommunikation i tiden før og efter et dødsfald. Den praktiserende læge kan diagnosticere psykiske lidelser, give støtte og henvise til psykologisk rådgivning eller specialistbehandling.
Efterladtes forbrug af medicin og sundhedsydelser er tidligere blevet undersøgt. Resultaterne viser, at pårørende besøger deres praktiserende læge oftere, har mere kontakt til psykologer og et øget medicinforbrug i tiden omkring den pårørendes død. Desværre ved vi meget lidt om forbruget af sundhedsydelser hos pårørende med et kompliceret sorgforløb, og om de får den nødvendige hjælp.
Projektet skal give ny viden om sorg hos pårørende og vil kunne identificere behov for ændringer i tilgangen til pårørende i sundhedsvæsenet. Kortlægningen af typiske sorgforløb vil vise fordelingen af ukomplicerede sorgreaktioner (resilient) og komplicerede sorgforløb (kronisk sorg). En systematisk vurdering af pårørende sorgsymptomer, behov og risikofaktorer for komplikationer forventes fremover at kunne lettere identificeirngen af de pårørende, som er i risiko for komplicerede sorgforløb.
Projektet kan potentielt påvise et øget medicinforbrug hos pårørende med komplicerede sorgforløb ved systematisk at beskrive efterladtes forbrugsmønstre ift. medicin og sundhedsydelser efter tabet. En analyse af, om de sårbare pårørende med komplicerede sorgforløb får psykologisk rådgivning eller behandling i den sekundære sektor (hospitalerne) kan indikere, om sårbare pårørende identificeres i primærsektoren.
Projektet vil således bidrage med en ny viden om tab og sorg, der kan være med til at udfylde huller i den internationale forskning i tab og sorg. Den nye viden vil også give et solidt fundament til praktiserende læger og andet sundhedspersonale, der kan støtte pårørende i tiden efter et tab.
