Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projekter

Psykometriske instrumenter i almen praksis

Den praktiserende læge kan bruge psykometriske tests i udredningen af mentale lidelser, f.eks. depression, angst og stress. Disse tests er spørgeskemaer, som bruges til at vurdere sværhedsgraden af den mentale lidelse ved at spørge ind til en række symptomer, og behandlingen justeres herefter.

I dette ph.d.-projekt undersøges tre spørgeskemaer: Major Depression Inventory (MDI), Anxiety Symptom Scale (ASS) og Perceived Stress Scale (PSS). De tre spørgeskemaer bruges af lægen ved mistanke om henholdsvis depression, angst og stress. Tidligere forskningsresultater har vist, at spørgeskemaerne ikke måler helt så præcist, som man kunne ønske. Vi vil gerne forbedre disse spørgeskemaer, da det er vigtigt, at de måler så præcist som muligt. Derfor har vi foreslået nogle ændringer i dem, og nu vil vi gerne sammenligne de originale spørgeskemaer med de nye versioner. 

Dette ph.d.-projekt om udvikling og validering af de tre psykometriske tests til måling af angst, depression og stress i almen praksis gennemføres i perioden 2021-2024.


Til deltagere - rekrutteret via egen læge:


Til deltagere - rekrutteret via foreninger:


Bedre støtte til sårbare pårørende i almen praksis

Forskningsprojekt ved Mette Kjærgaard Nielsen, Kaj Sparle Christensen og Anna Mygind. Projektet støttes af Kræftens Bekæmpelse i perioden 2022-2024.


Diagnostik af mentale lidelser i almen praksis

Forskningsprojekt ved Kaj Sparle Christensen om diagnostik af mentale lidelser i almen praksis.


Forbedring af mental trivsel blandt patienter med kronisk sygdom

Baggrund: I Danmark lider næsten 4 % af befolkningen af type 2-diabetes, og behandlingsansvaret ligger i almen praksis. Ved de fastlagte årlige kontrolkonsultationer ligger hovedfokus oftest på de biomedicinske sygdomsparametre. Imidlertid har man i de senere år erkendt, at mange patienter med type 2-diabetes samtidig har nedsat mental trivsel og døjer med psykologiske problemstillinger som depression og sygdomsrelateret stress. Nedsat mental trivsel er i sig selv en byrde for patienten og er associeret med dårligere somatisk sygdomskontrol. Derfor er det nødvendigt at inddrage og behandle såvel psykiske som somatiske aspekter af sygdommen.

Formål og metode: I et tværsnitstudie (studie I) vil vi kortlægge den mentale trivsel blandt patienter med type 2-diabetes, som følges i almen praksis. I et interventionsstudie (studie II) vil vi udvikle og afprøve et konkret værktøj til at identificere og håndtere patienter med type 2-diabetes og nedsat mental trivsel. Metoden bygger på teorien om problemløsende samtaler, som er en evidensbaseret metode. Ud over at være effektiv til behandling af patienter med depression er denne metode også velegnet til brug i almen praksis. Praktiserende læger og praksissygeplejersker uddannes i den problemløsende metode, og patienter med type 2-diabetes og nedsat mental trivsel tilbydes konsultationer, som bygger på den problemløsende metode. Vi forventer, at patienternes mentale helbred vil forbedres markant.

Perspektiver: Som det første i Danmark vil projektet beskrive det mentale helbred blandt patienter med type 2-diabetes i almen praksis. Desuden udvikles en konkret behandlingsmetode, som let kan udbredes i dansk almen praksis. Projektet vil være med til at øge opmærksomheden på vigtigheden af at inddrage såvel psykiske som somatiske aspekter – ikke blot hos patienter med type 2-diabetes, men også hos patienter med andre kroniske sygdomme.

Status: Det 3-årige ph.d.-projekt gennemføres i perioden december 2021 – november 2024.

                                         

Anne Søjbjerg

Ph.d.-studerende

Sorgforløb og pårørendes brug af sundhedsydelser

Alvorlig sygdom ændrer livet for mange pårørende. I Danmark dør mere end 50.000 mennesker hvert år., så mange oplever at miste en nærtstående. Mange af de pårørende har brug for at kontakte deres praktiserende læge oftere eller få anden støtte.

Støtte fra sundhedsvæsnet er afgørende for mange pårørende i perioden før og efter et dødsfald. En tidligere undersøgelse viser, at mange pårørende efterlyser bedre faglig viden hos den praktiserende læge, bedre tilgængelighed og bedre kommunikation i tiden før og efter et dødsfald. Den praktiserende læge kan diagnosticere psykiske lidelser, give støtte og henvise til psykologisk rådgivning eller specialistbehandling.

Efterladtes forbrug af medicin og sundhedsydelser er tidligere blevet undersøgt. Resultaterne viser, at pårørende besøger deres praktiserende læge oftere, har mere kontakt til psykologer og et øget medicinforbrug i tiden omkring den pårørendes død. Desværre ved vi meget lidt om forbruget af sundhedsydelser hos pårørende med et kompliceret sorgforløb, og om de får den nødvendige hjælp.

Formål

  • Studie 1: At beskrive pårørendes typiske sorgforløb før/efter et dødsfald og deres socioøkonomiske karakteristika
  • Studie 2: At analysere pårørendes risikofaktorer for komplicerede sorgforløb ift. støtte fra sundhedsvæsenet og antal kontakter til praktiserende læge før patientens død
  • Studie 3: At analysere risikofaktorer for komplicerede sorgforløb ift. støtte fra sundhedsvæsenet efter patientens dødsfald
  • Studie 4: At beskrive mønstre i pårørendes forbrug af medicin og sundhedsydelser ifm. typiske sorgforløb

Perspektiver

Projektet skal give ny viden om sorg hos pårørende og vil kunne identificere behov for ændringer i tilgangen til pårørende i sundhedsvæsenet. Kortlægningen af typiske sorgforløb vil vise fordelingen af ​​ukomplicerede sorgreaktioner (resilient) og komplicerede sorgforløb (kronisk sorg). En systematisk vurdering af pårørende sorgsymptomer, behov og risikofaktorer for komplikationer forventes fremover at kunne lettere identificeirngen af de pårørende, som er i risiko for komplicerede sorgforløb.

Projektet kan potentielt påvise et øget medicinforbrug hos pårørende med komplicerede sorgforløb ved systematisk at beskrive efterladtes forbrugsmønstre ift. medicin og sundhedsydelser efter tabet. En analyse af, om de sårbare pårørende med komplicerede sorgforløb får psykologisk rådgivning eller behandling i den sekundære sektor (hospitalerne) kan indikere, om sårbare pårørende identificeres i primærsektoren.

Projektet vil således bidrage med en ny viden om tab og sorg, der kan være med til at udfylde huller i den internationale forskning i tab og sorg. Den nye viden vil også give et solidt fundament til praktiserende læger og andet sundhedspersonale, der kan støtte pårørende i tiden efter et tab.