Mød forskeren

Nanna Holt Jessen er læge og ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun er ansat som forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og er aktivt medlem af Grøn Praksis − en interessegruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som arbejder på at skabe bedre rammer for en mere bæredygtig almen praksis.


Hvad er dit forskningsområde?

Jeg er ansvarlig for indsatsområdet ”Grøn praksis – en bæredygtig tilgang til almen praksis”. Derudover er jeg en del af forskergruppen MOVE, hvor jeg undersøger de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i naturen, og hvordan man kan ordinere ”natur på recept”. Jeg er aktuelt en del af projektledelsen på et projekt, der undersøger virkningsmekanismer, måleredskaber og implementeringsstrategi for naturbaserede sundhedsindsatser hos mennesker med stress, angst og depression. Projektet er tværfagligt og går på tværs af landet. Derudover er jeg involveret i ’Grøn Praksis’ under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), hvor vi arbejder med grøn omstilling af almen praksis på nationalt plan. Og så har jeg netop været en del af den arbejdsgruppe, som har udformet en bæredygtighedspolitik for DSAM.

Hvorfor er det vigtigt at forske i det?

Almen praksis kan være med til at reducere sundhedsvæsenets klima- og miljøaftryk, hvis vi er bevidste om vores valg. Ifølge WHO vil klimaforandringer udgøre den største trussel mod sundheden i det 21. århundrede. Medicin er en af de største CO2-syndere – og de fleste recepter udskrives i almen praksis. Det må vi handle på. Måske kan man vælge et alternativ, som er mere bæredygtigt.

Hvilke tiltag kan skabe forandringer?

Vi mangler viden på området – særligt om, hvilke tiltag der passer til almen praksis. Sygehusvæsenet i Region Midtjylland har etableret Center for Bæredygtige Hospitaler. Vi har indgået en samarbejdsaftale med dem, men der findes ikke noget tilsvarende for almen praksis.

Hvordan kan naturen påvirke sundheden?

Flere studier peger på, at naturen er gavnlig for både den fysiske og mentale sundhed. I England og flere andre lande arbejder man med konceptet ’green prescribing’, som svarer nogenlunde til ’natur på recept’ på dansk. Det kan defineres som en anvisning fra sundhedssektoren til en naturbaseret aktivitet i et socialt fællesskab. Det kan gavne det enkelte individs sundhed og velvære, men samtidig flugter det med den globale efterspørgsel på bæredygtige løsninger.

Hvordan hænger det sammen med din interesse for ’det grønne’?

Hvis vi sætter tidligt ind med forebyggende bæredygtige indsatser hos de personer, som er i risiko for at udvikle sygdom eller allerede har udviklet sygdom, kan det potentielt være med til at nedsætte forbruget af bl.a. medicin, som har et negativt aftryk på klima og miljø. Dermed kan vi forbedre folkesundheden og samtidig nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Hvad er dit vigtigste budskab? 

Bæredygtighed skal have mere fokus i almen praksis. ’Natur på recept’ vil potentielt kunne forbedre folkesundheden. Det kan have en gavnlig effekt for det enkelte individ, men det kan også være med til at nedsætte den kliniske aktivitet og forbruget af medicin og dermed reducere udledningen af drivhusgasser. I Grøn Praksis har vi udgivet to 'grønne tips', som beskriver, hvordan en praksis kan drives mere bæredygtigt. Derudover har vi udgivet en artikel på Lægehåndbogen om ”Den klimavenlige praksis”, som gerne skulle kunne motivere og give konkrete råd til, hvordan man kan komme i gang. Det er de små skridt, der er vejen frem.