Hvad fokuserer din og gruppens forskning på?

Alle vores projekter kredser om, hvordan læger og andre sundhedsprofessionelle kan henvise til såkaldte link workers, der kan hjælpe personer, som er inaktive, med at finde motionsfællesskaber blandt ligesindede og derigennem fastholde en aktiv livsstil.

Hvorfor er det vigtigt?

Sundhedssektoren er udfordret, fordi mange mennesker skal behandles. Det skyldes blandt andet, at vi bliver ældre, og at mange lever med flere samtidige kroniske sygdomme. Samtidig skal vi prioritere forebyggelse af livsstilssygdomme. At holde sig fysisk aktiv er en effektiv måde at øge både den fysiske og den mentale sundhed, men det kan også mindske risikoen for at udvikle livsstilssygdomme ─ og det kan både forlænge livet og reducere omkostningerne til behandling i sundhedsvæsnet.

Hvilken rolle spiller almen praksis? 

De seneste tal fra 2021 viser, at 58 pct. af danskerne er fysisk inaktive, og mere end 70 pct. af de inaktive ville gerne være mere fysisk aktive. Praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle i almen praksis har en nøglerolle, fordi 80 pct. af alle borgerne i Danmark kommer i almen praksis mindst en gang om året. Så her er en god mulighed for at hjælpe dem, der har brug for en ekstra hånd til at komme i gang med en mere aktiv livsstil.

Hvad kan lægen gøre for at understøtte en aktiv livsstil? 

Mange læger og andre sundhedsprofessionelle vil gerne hjælpe inaktive i gang, men det er svært at få overblik over de motionstilbud i lokalområdet, der passer til den enkelte borger. Derfor bliver mange sendt ud i ”ingenting”. Det vil vi gerne være med til at ændre. I England, Irland og Portugal har de en teknisk løsning, der ─ kombineret med en link worker ─ kan skabe overblik over relevante motionstilbud i lokalsamfundet. Og det har vist sig at være en stor succes. Hvis vi kan skabe noget tilsvarende i Danmark, vil lægen få mulighed for at ”ordinere motion”, som passer til den enkelte borgers muligheder og livsstil, i kommuner og idrætsforeninger. For eksempel skal borgeren føle sig velkommen, når han eller hun henvender sig første gang, og fornemme, at man kan blive en del af fællesskabet.

Hvordan spiller bæredygtighed ind på jeres forskning?

Vores tilgang til motion er bæredygtig på flere planer. Man kan holde sig fysisk aktiv på mange måder. Man kan for eksempel gå en tur sammen i skoven. At holde sig i form er en gevinst for både individet og samfundet, fordi der så bruges færre ressourcer på behandling og måske endda mindre medicin. Da medicinforbrug sætter et væsentligt klimaaftryk i form af CO2-udledning, er her en tydelig bæredygtig gevinst.

Hvorfor tror du, at jeres tilbud vil kunne inspirere til en aktiv livsstil?

Det gør en stor forskel, at man kan træne sammen med ligesindede, og at man får hjælp til at finde et relevant tilbud. De fleste forbliver fysiske aktive, hvis aktiviteterne udføres i et fællesskab, fordi det motiverer og forpligter mere. Så jeg forventer, at vores initiativer er langtidsholdbare. Det behøver ikke være så indviklet at holde sig i form, når det sker under overskriften ”sjovere sundhed sammen”.

Hvordan kan jeres forskning gøre en forskel?

Forskningsgruppen MOVE vil over de næste tre år forske i udviklingen af en teknisk brobygningsfunktion, som kan hjælpe inaktive med at blive fysisk aktive, ved at link workers hjælper dem med at identificere passende aktiviteter sammen med ligesindede i lokalområdet. Tilbuddene inkluderer både social prescribing ─ altså motion i et fællesskab ─ og green prescribing ─ altså fælles motion i naturen. Vi har mange gode muligheder for at træne udendørs.

Hvilke resultater forventer I at se?

Vi forventer, at flere af de fysisk inaktive bliver fysisk aktive – og at de forbliver fysisk aktive. Vi tror på, at de nye motionstilbud i fællesskaber kan forebygge livsstilssygdomme, øge trivslen og samtidig reducere udgifterne i sundhedssektoren. Det er et ekstra plus, at denne tilgang til bæredygtig sundhed er en rigtig vej at gå set i lyset af klimaudfordringerne.