Hvad kan man gøre?

Udbrændthed kan forebygges og behandles. Sværhedsgraden afgør, hvilken støtte der er mest relevant. Ved at sætte fokus på mistrivsel i almen praksis håber vi, at de praktiserende læger bliver mere opmærksomme på problemet og mere villige til at række ud efter hjælp.


Gode råd om forebyggelse

  • Gennemgå arbejdsgangene i praksis: Kan noget gøres mere effektivt?
  • Giv mulighed for kollegial sparring - gerne ledelsessparring, hvis du arbejder i et kompagniskab. Sæt evt. sparringen i system, f.eks. med faste aftaler.
  • Hold pauser. Vi er tilbøjelige til at skære ned på pauser, når vi presses på tid, men det løser kun problemerne på kort sigt. På længere sigt er det udmattende. Vær bevidst om, at det er vigtigt at holde pauser. Oparbejd gode vaner, f.eks. fælles frokostpause i praksis.
  • Prioriter deltagelse i efteruddannelse og kongresser. Det kan give en pause fra klinikken, og den nye viden kan give inspiration til arbejdet.
  • Fyld fritiden med andre aktiviteter. Vi ved, at læger med høj jobtrivsel vælger, at fritiden skal rumme ikke-lægefaglige aktiviter, f.eks. tid med venner, sport, kunst, musik og litteratur. 

Gode råd om behandling

  • Søg hjælp. Vores trivselsundersøgelser viser, at 30 pct. af lægerne med svær udbrændthed ikke har søgt hjælp, selvom de tænker, at det måske kunne have gavnet dem.
  • Undlad at spille Tarzan. Andre undersøgelser viser, at mange læger finder det svært eller ligefrem skamfuldt at gå fra rollen som patienternes problemknuser til en person, som har brug for hjælp. Dette kaldes også ”Tarzansyndromet” i litteraturen.
  • Kontakt Kollegialt Netværk for Kolleger, som giver anonym og gratis rådgivning.
  • Kontakt PLO og spørg om mulighed for sparring med en erhvervspsykolog.