Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød forskeren

Anette Fischer Pedersen er psykolog og ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun er seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og underviser i kommunikationsfag på medicinstudiet ved Aarhus Universitet. Hun er en af hovedkræfterne bag de landsdækkende undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed hos praktiserende læger.


Hvorfor er det vigtigt at forske i lægers trivsel og udbrændthed?

Udbrændthed er steget siden 2004 hos de alment praktiserende læger i Danmark. Den største stigning sås fra 2012 til 2016, hvor andelen af "moderat udbrændte" læger steg fra ca. 25 pct. til 38 pct., mens andelen af "svært udbrændte" steg fra ca. 5 pct. til 11 pct. Vores seneste undersøgelse fra 2019 viser, at andelen i begge grupper er stagneret på det ret høje niveau. Det er vigtigt, at vi har tal på omfanget og kan følge udviklingen, hvis vi vil gøre noget ved det.

Hvad er det, der gør, at mange læger brænder ud?

Undersøgelsen i både 2016 og 2019 viser en tydelig sammenhæng mellem udbrændthed og at opleve sig belastet af komplekse patientkontakter. Det er svært at afgøre, om det er komplekse patientkontakter, som brænder lægerne ud ─ eller udbrændthed, der medfører, at patientkontakter opleves som komplekse. Men der er en sammenhæng mellem andelen af multisyge patienter i praksis og lægens risiko for at være udbrændt. Andelen af praktiserende læger, som føler sig belastet af komplekse patienter, er steget fra 43 pct. i 2016 til 60 pct. i 2019. Og væksten i multisyge patienter er et område, der fylder meget i almen praksis, fordi den stigende population af ældre har flere kroniske sygdomme.

Spiller lægens køn ind?

Vi har ikke kunnet finde statistisk signifikante kønsforskelle i udbrændthed i vores undersøgelser. Andelen af kvindelige praktiserende læger er steget markant siden den første undersøgelse. Mange studier rapporterer, at kvinder er mere stressede og generelt har dårligere mentalt helbred, men vi kan ikke dokumentere, at kvindelige praktiserende læger er mere udbrændte end deres mandlige kolleger.

Hvad betyder det for patienten, hvis lægen er udbrændt?

I vores undersøgelse vurderer de udbrændte praktiserende læger selv deres arbejdsevne som nedsat. Ved at koble deres svar med registerdata kan vi se, at patienterne hos de udbrændte læger oftere vælger at skifte læge. De patienter har også en større risiko for at blive indlagt for tilstande, som måske kunne være undgået, hvis der var blevet taget optimalt hånd om dem i almen praksis. Så udbrændthed ser ud til at kunne påvirke omkostningseffektiviteten – både i almen praksis og sundhedsvæsenet generelt.  

Hvem trives bedst?

De ældste praktiserende læger trives bedst. Aldersgruppen 45-55 år ser ud til at være mest belastet. En forklaring kunne være, at glæden over at være selvbestemmende aftager, når hverdagen indfinder sig efter anskaffelsen af praksis, og familielivet med skolebørn også fylder en del.  

Hvordan skaber man arbejdsglæde?

Den seneste rapport viser, at 55 pct. af lægerne har den arbejdsglæde, de ønsker, og at samarbejdet med kolleger har stor betydning for arbejdsglæden. Mange klinikker har ansat personale til de opgaver, der ikke kræver direkte lægelig kompetence. Det kan sikre god udnyttelse af ressourcerne. Men samtidig risikerer lægerne at sidde med de ’tunge’ patienter − og det kan måske øge risikoen for at brænde ud.

Hvad er dit vigtigste budskab?

Vi har fået sat udbrændthed på dagsordenen. Men vi har måske forsømt at se på den anden ende af spektret − altså de praktiserende læger, som trives godt. Fremover vil vi se nærmere på dem, så vi kan blive klogere på, hvordan de fastholder trivslen. Måske tilrettelægger de arbejdet på en særlig måde? Men udbrændthed må ikke blive et personligt anliggende alene. Den store stigning i udbrændthed fra 2012 til 2016 skyldes ikke, at de praktiserende læger er blevet meget mindre robuste eller ”resiliente” i løbet af de fire år. Vi er nødt til at se på, om strukturelle forhold spiller ind.