Formålet med projektet er at undersøge, hvilke komponenter fællesskabsanvisning kan indeholde i en dansk kontekst. Indledningsvis vil projektet rammesættes omkring et embedded multiple case design.
Projektet vil bestå af casestudier, der giver indblik i de enkelte kommuner og tidligere erfaringer med brobyggende initiativer, der adresserer inaktive borgere. Interviews med relevante kommunale medarbejdere vil blive suppleret af et scoping review, der skal afdække den overordnede viden på området. Herefter udføres samskabelsesprocesser i de udvalgte kommuner i samarbejde med inaktive borgere, praktiserende læger, relevante medarbejdere fra kommunerne (inklusive brobyggere) og praktikere fra idrætsforeninger.
Samskabelsesprocesserne har til formål at undersøge holdninger til, hvad fællesskabsanvisning kan indeholde i en dansk kontekst, og hvordan man kan samskabe mulige komponenter til et sådant initiativ. På baggrund af samskabelsesprocesserne vil der blive udarbejdet praktiske anbefalinger og en interventionsmanual.
Resultaterne fra projektet vil blive valideret vha. Delphi-metoden. der involverer et panel af eksperter inden for fysisk aktivitet, kommunalt samarbejde, almen praksis og idrætsforeninger. Ekspertpanelet vil arbejde på at opnå fælles anbefalinger til, hvad fællesskabsanvisning kan indeholde i fremtidige interventioner. Fundene vil afslutningsvis blive formidlet i tre videnskabelige artikler og i en praksisorienteret rapport.
I projektet undersøger vi, hvor aktive skolebørn i fjerde klasse er i Syddjurs Kommune. Formålet er at blive klogere på, hvilke elever der bevæger sig hvor meget, hvordan og hvornår.
Undersøgelsen laves på baggrund af aktivitetsdata, som er indsamlet med accelerometer i skoletiden henover to uger i foråret 2021 og én uge i foråret 2023. Aktivitetsdata sammenholdes med skoleskemaer og målinger fra den nationale trivselsundersøgelse, for at undersøge om aktivitetsniveauet er relateret til elevernes trivsel, skoledagens opbygning eller andre faktorer.
Det er håbet, at projektet kan give skolelærere og ledere øget opmærksomhed på, hvad de kan gøre for at understøtte aktivitet i undervisningen. Resultaterne præsenteres på en konference i Syddjurs Kommune.
Projektet gennemføres i samarbejde med Syddjurs Kommune og er støttet af Nordic Innovation.
Hvert år henvender tusindvis af danskere sig til deres praktiserende læge og/eller fysioterapeut på grund af smerter i bevægeapparatet. Ofte er der tale om smerter, der kan reduceres eller ligefrem kureres med træning. Med dette in mente udviklede sundhed.dk i samarbejde med Region Midtjylland, Region Nordjylland og Lægehåndbogen i 2020 en applikation (app) med navnet ”Træn smerten væk”, som praktiserede læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle kan anbefale i deres vejledning af patienter med smerter.
Appens indhold er baseret på videnskabelig evidens fra danske forskningsprojekter og øvelsesvideoer fra lægehåndbogen, og den har tre "ben":
”Træn smerten væk”-applikationen blev lanceret i 2020 og har nu tre år på bagen. Således er de første erfaringer med appen etableret. På den baggrund vil forskere fra MOVE sammen med forskere, der har bidraget i appens udviklingsfase, herunder forskere fra Center for Planlagt Kirurgi ved Regionshospitalet Silkeborg, forestå en videnskabelig funderet evaluering af appen.
Formålet med evalueringen er at undersøge appens betydning for patienternes forbrug af ydelser i sundhedsvæsenet og at afklare, hvilke faktorer og omstændigheder der bidrager til appens udbredelse og patienternes udbytte. Evalueringen vil tage udgangspunkt i metoder, der er relevante for forskningen i komplekse interventioner og vil omfatte en evaluering, som er baseret på registerdata, og en procesevaluering, der er baseret på både kvalitative og kvantitative analyser.
Projektgruppen håber, at ”Træn smerten væk” kan videreudvikles i tråd med den relevante indsigt fra evalueringen. Derudover vil vi med MOVE Again se på mulighederne for at udvikle andre (evt. parallelle) forløb og værktøjer, der kan støtte behandlingen af patienter med smerter.
Flere studier peger på, at naturen er gavnlig for såvel den fysiske som den mentale sundhed. Konceptet green prescribing, som på dansk kan gå under betegnelsen natur på recept, kan defineres som en recept eller henvisning fra sundhedssektoren til en naturbaseret aktivitet i et socialt fællesskab, der kan være gavnlig for det enkelte individs sundhed og velvære, og som samtidig flugter med den globale efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Ved at sætte tidligt ind med forebyggende indsatser hos personer, som er i risiko for at udvikle bl.a. mental sygdom, kan vi være med til at nedsætte forbruget af sundhedsydelser og medicin, som har et væsentligt negativt aftryk på klima og miljø, samtidig med at de gavnlige effekter af natureksponering opnås.
Igennem sparring med relevante samarbejdspartnere, bl.a. Grøn Praksis, Center for Bæredygtige Hospitaler, DEFACTUM og Københavns Universitet, undersøges mulighederne for at udvikle og afprøve differentierede natur på recept-initiativer til anvendelse i almen praksis til forskellige grupper af borgere og patienter i den danske population. Målet er på sigt at kunne implementere naturbaserede sundhedsindsatser, som kombinerer forebyggelse og bæredygtighed.
Første skridt er at udvikle en programteori for naturbaserede sundhedsindsatser. I første omgang fokuseres der på mental sundhed. Udvikling og metodisk tilgang vil tage udgangspunkt i anbefalingerne fra det britiske forskningsråd, Medical Research Council (MRC), om komplekse interventioner. Disse anbefalinger blev fornyet i 2021.
Kvinder, der har født, har alle været igennem både fysiske og mentale forandringer i forbindelse med graviditet, fødsel og ændrede livsomstændigheder. MoveMOM er et ph.d.-projekt, der sætter fokus på fysisk aktivitet blandt disse kvinder.
Projektet har tre delformål:
Det er målet, at MoveMOM producerer evidensbaseret viden af høj kvalitet om fysisk aktivitet i barselsperioden, og at denne viden kan bidrage til at udvikle og opdatere den danske svangreomsorg, hvor bl.a. besøg af sundhedsplejersken og fjerde svangreundersøgelse hos den praktiserende læge er et tilbud til alle kvinder i Danmark, efter de har født.
Med projekt ’Move More’ ønsker vi at udvikle og afprøve, om et samarbejde mellem praktiserende læger og idrætsforeninger baseret på ’social prescribing’ kan understøtte flere danskere i at blive fysisk aktive i lokale motionsfællesskaber. De praktiserende læger har en nøglerolle i at forebygge fysisk inaktivitet, da de ser en stor del af den danske befolkning. Undersøgelser peger dog på, at praktiserende læger mangler viden om lokale muligheder for at kunne give konkret rådgivning til deres patienter i forhold til opstart af fysisk aktivitet. Her rummer de danske idrætsforeninger et uforløst potentiale, da mere end 11.000 foreninger på landsplan tilbyder mangfoldige og lokalt-forankrede motionsfællesskaber. Et samarbejde mellem praktiserende læger og idrætsforeninger kan derfor være en attraktiv ramme til at tilbyde motion og fællesskab til flere fysisk inaktive danskere. Det internationale koncept ’Social prescribing towards physical activity” - på dansk kaldet ’Motionsfællesskab’ - kan være et konkret redskab i dette samarbejde.
’Move More’ studiet vil anvende alsidige metoder i udviklingen af dansk model for social prescribing. Gennem dybdegående casestudier i idrætsforeninger, fokusgruppeinterviews med praktiserende læger, samskabelsesworkshops og et afsluttende feasibility studie, vil projektet belyse potentialet for social prescribing i en dansk kontekst og udarbejde praksisorienterede anbefalinger herfor. Projektets resultater forventes at kunne inspirere den nuværende rådgivning vedrørende fysisk aktivitet i almen praksis, ligesom indsatsen ventes at kunne testes i efterfølgende lodtrækningsforsøg. Yderligere forventes resultaterne at kunne belyse og styrke idrætsforeningernes parathed til at byde nye målgrupper velkommen.
Projektet gennemføres af ph.d.-studerende Lene Gissel Rasmussen under vejledning af forskningsleder og professor Per Kallestrup og af medvejledere adjunkt Knud Ryom og lektor Rasmus Østergaard Nielsen, som alle indgår i MOVEs forskningsgruppe. Projektet er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og gennemføres i tæt samarbejde med DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger).
Daglige smerter gør det svært for mange yngre danskere med kronisk hoftesygdom at leve et aktivt liv. Hoftedysplasi, hvor hofteledskål og lårbenshoved ikke passer sammen, er en af de mest almindelige hoftesygdomme med en forekomst på cirka 5 pct. Sygdommen rammer oftest yngre kvinder i den erhvervsaktive alder og er forbundet med en forøget risiko for at udvikle slidgigt senere i livet. Ledbevarende operation er det eneste aktuelle offentlige behandlingstilbud, men over halvdelen af de patienter, der henvises til speciallæge, får ikke tilbudt operationen.
Projektet ”MovetheHip – træn dig sund” skal undersøge, om et alternativ til operation - et seksmåneders program med fysiske øvelser, som kan udføres hjemme - kan gavne ynge danskere med hoftedysplasi. Projektet støttes af Trygfonden og forventes at blive gennemført i perioden 2021-2024.
'MOVE your LUNGS' er et forskningsprojekt, som har til formål at hjælpe patienter med KOL til et mere aktivt liv og derved forebygge smerter, dårlige leveår, hospitalsindlæggelse og tidlig død. Fysisk aktivitet er et effektivt og billigt middel til at øge sundhed og livskvalitet. Alligevel er patienter med KOL mindre fysisk aktive end deres lungeraske jævnaldrende. En metode til at hjælpe patienter med KOL til et øget fysisk aktivitetsniveau er deltagelse i et KOL-rehabiliteringsforløb. For at fastholde de positive effekter af fysisk og psykisk helbred, som er opnået under rehabiliteringsforløbet, er det afgørende, at patienterne fortsætter med at være fysisk aktive efter endt rehabilitering. Desværre oplever mange patienter med KOL udfordringer med at fastholde det fysiske aktivitetsniveau og rehabiliteringsforløbets positive effekter på fysisk og mentalt helbred.
Gennem forskningsprojektet 'MOVE your LUNGS' ønsker vi at identificere fremmende og hæmmende faktorer for fysisk aktivitet efter endt KOL-rehabilitering og at undersøge, om en individualiseret brobyggende indsats med fokus på inklusion og fastholdelse af patienterne i et lokalt motionsfællesskab kan vedligeholde, og måske endda øge, de positive effekter af fysisk og mentalt helbred, som patienterne har opnået ved deltagelse i et KOL-rehabiliteringsforløb.
Forskningsprojektet gennemføres i perioden 2023-2026 i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark og Sundhed og Omsorg ved Aarhus Kommune.
I samarbejde med relevante partnere vil forskningsgruppen undersøge, om social prescribing kan tilbydes i form af en digital løsning. Udvikling af en digital social prescribing-løsning vil skabe mulighed for, at borgere kan dele personlige data på en etisk forsvarlig og GDPR-venlig måde. Den udbredte anvendelse af smartphones, smart watches, fitness-trackere og lignende teknologier hos danskerne, skaber nye muligheder for at dele personlige data med sundhedsvæsnet og andre aktører.
Forskningsgruppen ser en mulighed for at designe et effektivt digitalt værktøj, som opfylder GDPR-kravene om privatliv, samtykke og gennemsigtighed, der kan anvende borgernes kontinuerlige datastrømme, og som bygger på gennemsigtige og sikre offentlig-privat-innovative partnerskaber.
